Nytilkomne flygtninge i skolealderen vil efter sommerferien ikke blive sluset ind i det danske sprog og skolesystem via modtageklasser. Modtageklasserne er nemlig fortid fra næste skoleår. Det har et bredt flertal i Aalborgs byråd nu besluttet. Dansk Folkeparti og Enhedslisten står, som de eneste, udenfor.

Formålet med den nye model er blandt andet at fremme integrationen ved at lade børn, der ikke kan dansk gå i skole sammen med de danske børn i deres lokalmiljø. Formand for Aalborgs Lærerforening Karsten Lynge Simonsen er imidlertid dybt bekymret:

"Jeg anerkender integrationsvinklen, og det ville også være et godt projekt, hvis der var afsat tilstrækkelige resurser til det, men det er der ikke. Man har valgt at spare på området og lave en ny tildelingsmodel", siger han med henvisning til, at Aalborg Kommune har sparet på to-sprogs-området centralt og undladt at afsætte flere midler decentralt, selvom antallet af nytilkomne flygtninge og indvandrere i skolealderen er steget.

Flere kommuner dropper modtageklasser

Når man spreder kompetencer fortyndes kvaliteten

Karsten Lynge henviser til, at pengene følger barnet med den nye tildelingsmodel, således at de resurser, den enkelte skole får til dansk som andetsprog, afhænger af hvor mange nytilkomne flygtninge, skolen modtager, og hvilket behov de enkelte vurderes at have ved ankomsten. 

"I modtageklasserne har man jo centraliseret kompetencerne på området, således at de tosprogede bliver undervist af dygtige lærere med en stor viden og erfaring inden for deres felt".

Karsten Lynge mener, at man ved at sprede indsatsen over for de tosprogede elever med danskvanskeligheder, forringer kvaliteten af deres undervisning.

"At centralisere viden og erfaring er jo noget man bruger inden for mange områder, som for eksempel sygehusvæsenet. Jeg vil jo gerne have lavet et indgreb i mit knæ af den dygtigste kirurg og så lade andre om at genoptræne det".

For at kunne faget skal man kunne sproget

Gitte Hjortkær underviser modtageklasser på Tornhøjskolen i Aalborg, og hun er ikke begejstret for den nye model.

"Det er en rigtig dårlig idé. Jeg mener slet ikke, at børnene får det, som de har krav på. De kommer med manglende skolekundskaber og sprogkundskaber og skal indgå i et fagligt fællesskab i en dansk kontekst. De skal lære et fag på et sprog, de ikke forstår, og der er derved risiko for at de bliver passive tilskuer til deres eget liv og egen læring".

Hun peger blandt andet på, at mange af eleverne fra de snart hedengangne modtageklasser mangler helt grundlæggende forudsætninger for at kunne lære på niveau med andre elever på samme årgang. En af de vigtigste ting, mener Gitte Hjortkær, er at børnene ikke kender de såkaldt 'førfaglige' ord. Altså ord, som man kan forvente, at danske børn i en hvis alder kender, og som lærere i en almindelig klasse normalt ikke tager sig tid til at forklare. Hun giver et eksempel: 

"Det kan være en opgave om, at eleverne skal udregne areal af en fodboldbane. Fodboldbane er et førfagligt ord, som de fleste lærere skønner, at alle børn forstår. Men hvis man ikke kender ordet 'bane', så kender man slet ikke opgavens kontekst. Det er det, som vi har tid til og erfaring med at forklare i modtageklasserne".

Små skoler får det hårdest

Blandt de indsendte høringssvar fra kommunens skoler, som byrådet modtog i forbindelse med drøftelsen af den nye model, udtrykkes der en overvejende kritik af resursetildelingen til de små skoler. Kritikken kommer blandet andet fra skolebestyrelsen på Sønderholm Skole i Nibe, som blandt andet skriver: " De små skoler har en mindre økonomisk buffer, og modtagelsen af en enkelt elev vil således ramme forholdsvis hårdere".

Bestyrelsen sætter, ligesom Karsten Lynge spørgsmålstegn ved, hvorfor man vælger at decentralisere kompetencerne inden for dansk som andetsprog. "Det vil kræve en voldsom mængde af efteruddannelse, som kræver stor ressourceinvestering på de skoler, som ikke er vant til at arbejde med tosprogede elever", står der i høringssvaret.

England afskaffede modtageklasser for 30 år siden

Integration eller omvendt integration

Det var desværre ikke muligt at få en kommentar fra Aalborgs Skolerådmand Tina French, men hun udtaler til TV-2 Nord, at hun tror på, at den nye model hurtigere vil kunne integrere nytilkomne flygtninge i deres lokalsamfund. "Jeg synes, det er en god idé for børnenes skyld. Jeg har sådan en grundregel, der hedder, at man skal gå i skole, der hvor man bor. Og med den gamle model, der tager man jo børn væk fra, hvor de bor, og samler dem i nogle bestemte klasser på grund af sprog eller andre ting."

Formand for skolebestyrelsen på Sønderholm Skole Hans-Henrik Pedersen er imidlertid bange for, at den nye model kan få en omvendt integrationseffekt, fordi resurserne ikke følger med.

"Det kan skade integrationen, hvis forældrene føler, at de tilflyttede tosprogselever 'stjæler' resurser fra normalområdet. Det er jo hverken forældrenes eller flygtningenes skyld, men derimod en mulig konsekvens af de manglende resurser, som hver enkelt skole har til rådighed i undervisningen".