Multikulturel litteratur. Kulturel ansvarlig didaktik i danskfaget
Forfatter: Nadia Mansour
381,25
kroner
264 sider
Forlag: Dafolo
I en tid,
hvor elevernes (manglende) læseevner og læselyst er i fokus, er det næsten
overflødigt at slå fast, at valget af skønlitteratur i danskfaget er vigtigt.
Hvis børn og unge primært får deres litterære erfaringer og oplevelser i
skolen, er det - sagt på godt aarhusiansk - dælme vigtigt, at vi vælger gode og
relevante tekster til dem.
Annonce:
Noget, der
rykker. Noget, der smitter. Noget, der åbner. Noget, der spejler. Men hvilke
elever er det, der bliver spejlet og set i danskfagets litteraturvalg? Hvilke
kulturer er repræsenteret? Hvilke fortællinger fylder og legitimeres - og
hvilke bliver overset? Møder vi også minoritetselevernes erfaringer og
perspektiver i litteraturen? Og hvad betyder det for eleverne, hvis ikke …?
Det er nogle
af de spørgsmål, som forsker og leder Nadia Mansour diskuterer i sin bog Multikulturel
litteratur. Kulturel ansvarlig didaktik i danskfaget.
Mansours
præmis er, at indholdet i danskfagets tekstvalg bør afspejle samfundets
diversitet. Skolen er mangfoldig, klasseværelset er flersproget og bøger med
minoriteter som hovedpersoner skal ikke kun henvises til hylden med dansk som
andetsprogstitler. Alle børn og unge bør naturligt præsenteres for
litteratur, der spejler minoriteters liv i Danmark – noget, der langt fra
er en selvfølge i et uddannelsessystem domineret af en monokulturel tilgang.
Den
amerikanske litteraturforsker Rudine Sims Bishops berømte metafor om
litteraturen som spejle, vinduer og døre danner ramme for bogens undersøgelser
af den multikulturelle litteraturs potentialer: Litteratur kan give læseren
mulighed for både at genkende og forstå sig selv, forstå andre og deres
levemåder og måske endda få lyst og mod til at handle og gøre en forskel. En
central pointe i bogen er således, at når litteraturlæsning er grundlag for
både personlig udvikling, læselyst, kritisk-analytisk sans og en fortrolighed
med dansk kultur, er det ikke kun et litteraturdidaktisk anliggende, men også i
et bredere dannelsesperspektiv væsentligt at overveje, hvordan kulturel
diversitet kan inddrages, så alle elever får mulighed for at føle sig set – og
for at lykkes.
Bogen
henvender sig til dansklærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne og
eksplicit til lærerstuderende. Den bygger på Mansours forskning i multikulturel
litteratur og minoritetsrepræsentation og er en konkretisering af hendes
ph.d.-afhandling fra 2020.
Den
forskningsbaserede tone og tilgang præger bogens første del. Her udreder og
diskuterer Mansour multikulturel litteratur som begreb og genre - både
historisk, litterært og didaktisk – samtidig med at hun inddrager danskfagets
historie og udvikling og kobler emnet til lighedsidealer og multikulturel
uddannelsestænkning. Reflektionsspørgsmål efter hvert kapitel skaber en bro
mellem de teoretiske diskussioner og den praktiske undervisning.
Anden del af
bogen er mere praksisnær med konkrete tekstlæsninger og opgavetyper. Her træder
Mansour ind i klasseværelset med bud på forskellige tilgange til arbejdet med
multikulturel litteratur. Hun konkretiserer didaktikken gennem læsninger af
fire værker: Babak Vakilis Anas Hashim: Sikke et liv, Janne
Tellers Fuglene, blomsterne, træerne, Yayha Hassans YAYHA HASSAN og Nassrin el Halawanis’ Sommer og København. Alle
værklæsningerne følges op med undervisningsforløb, der kan klæde lærere på til
arbejdet med multikulturelle tekster i danskfaget. Bogen afsluttes med et
appendiks, hvor Mansour i dialog med fire lærerstuderende reflekterer over dele
af indholdet.
Multikulturel
litteratur. Kulturel ansvarlig didaktik i danskfaget sætter både
litteraturundervisningen, danskfagets dannelsesopgave og det større
uddannelsesperspektiv i spil. Den dykker dybt og bredt, og uanset om man vil
forstå genrens underliggende lag eller har brug for vejledning i, hvordan man
som lærer kan åbne for og legitimere minoritetselevers erfaringer og liv – og
dét på en måde, der undgår stigmatisering – er dette uden tvivl den bog, man
skal læse. Det gælder nu også, hvis man vil nøjes med plukvis inspiration.