Fakta

Multikulturel litteratur. Kulturel ansvarlig didaktik i danskfaget

Forfatter: Nadia Mansour

299 kroner

264 sider

Forlag: Dafolo

I en tid, hvor elevernes (manglende) læseevner og læselyst er i fokus, er det næsten overflødigt at slå fast, at valget af skønlitteratur i danskfaget er vigtigt. Hvis børn og unge primært får deres litterære erfaringer og oplevelser i skolen, er det - sagt på godt aarhusiansk - dælme vigtigt, at vi vælger gode og relevante tekster til dem. 

Noget, der rykker. Noget, der smitter. Noget, der åbner. Noget, der spejler. Men hvilke elever er det, der bliver spejlet og set i danskfagets litteraturvalg? Hvilke kulturer er repræsenteret? Hvilke fortællinger fylder og legitimeres - og hvilke bliver overset? Møder vi også minoritetselevernes erfaringer og perspektiver i litteraturen? Og hvad betyder det for eleverne, hvis ikke …?

Det er nogle af de spørgsmål, som forsker og leder Nadia Mansour diskuterer i sin bog Multikulturel litteratur. Kulturel ansvarlig pædagogik i danskfaget.

Mansours præmis er, at indholdet i danskfagets tekstvalg bør afspejle samfundets diversitet. Skolen er mangfoldig, klasseværelset er flersproget og bøger med minoriteter som hovedpersoner skal ikke kun henvises til hylden med dansk som andetsprogstitler. Alle børn og unge bør naturligt præsenteres for litteratur, der spejler minoriteters liv i Danmark – noget, der langt fra er en selvfølge i et uddannelsessystem domineret af en monokulturel tilgang.

Den amerikanske litteraturforsker Rudine Sims Bishops berømte metafor om litteraturen som spejle, vinduer og døre danner ramme for bogens undersøgelser af den multikulturelle litteraturs potentialer: Litteratur kan give læseren mulighed for både at genkende og forstå sig selv, forstå andre og deres levemåder og måske endda få lyst og mod til at handle og gøre en forskel. En central pointe i bogen er således, at når litteraturlæsning er grundlag for både personlig udvikling, læselyst, kritisk-analytisk sans og en fortrolighed med dansk kultur, er det ikke kun et litteraturdidaktisk anliggende, men også i et bredere dannelsesperspektiv væsentligt at overveje, hvordan kulturel diversitet kan inddrages, så alle elever får mulighed for at føle sig set – og for at lykkes. 

Dansk

Lærer: "Multikulturel litteratur hjælper til at komme væk fra 'dem og os'-retorikken"

Bogen henvender sig til dansklærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne og eksplicit til lærerstuderende. Den bygger på Mansours forskning i multikulturel litteratur og minoritetsrepræsentation og er en konkretisering af hendes ph.d.-afhandling fra 2020.

Den forskningsbaserede tone og tilgang præger bogens første del. Her udreder og diskuterer Mansour multikulturel litteratur som begreb og genre - både historisk, litterært og didaktisk – samtidig med at hun inddrager danskfagets historie og udvikling og kobler emnet til lighedsidealer og multikulturel uddannelsestænkning. Reflektionsspørgsmål efter hvert kapitel skaber en bro mellem de teoretiske diskussioner og den praktiske undervisning.

Anmeldelse:

Bekymrende bekymringer

Anden del af bogen er mere praksisnær med konkrete tekstlæsninger og opgavetyper. Her træder Mansour ind i klasseværelset med bud på forskellige tilgange til arbejdet med multikulturel litteratur. Hun konkretiserer didaktikken gennem læsninger af fire værker: Babak Vakilis Anas Hashim: Sikke et liv, Janne Tellers Fuglene, blomsterne, træerne, Yayha Hassans YAYHA HASSAN og Nassrin el Halawanis’ Sommer og København. Alle værklæsningerne følges op med undervisningsforløb, der kan klæde lærere på til arbejdet med multikulturelle tekster i danskfaget. Bogen afsluttes med et appendiks, hvor Mansour i dialog med fire lærerstuderende reflekterer over dele af indholdet.

Multikulturel litteratur. Kulturel ansvarlig didaktik i danskfaget sætter både litteraturundervisningen, danskfagets dannelsesopgave og det større uddannelsesperspektiv i spil. Den dykker dybt og bredt, og uanset om man vil forstå genrens underliggende lag eller har brug for vejledning i, hvordan man som lærer kan åbne for og legitimere minoritetselevers erfaringer og liv – og dét på en måde, der undgår stigmatisering – er dette uden tvivl den bog, man skal læse. Det gælder nu også, hvis man vil nøjes med plukvis inspiration.