Den 31. januar er sidste arbejdsdag på Kolind Centralskole for Morten Fjord. Han har i tre år stået i spidsen for skolen, der ligger i Syddjurs Kommune, men nu er det nok.

"Jeg siger op i protest mod de vilkår og økonomiske rammer, der er for at drive skole her i Syddjurs Kommune. Jeg har sammen med mine medarbejder udviklet en - synes jeg selv - helt fantastisk skole. Hvor tingene spiller rigtig godt", siger Morten Fjord til folkeskolen.dk.

På Kolind Centralskole har forældre, elever og medarbejdere lavet en pagt: "Alle vil lykkes". Det er en tilgang, de blandt andet indtager, fordi Morten Fjord "tror meget på inklusionstanken og på at lave inkluderende læringsfællesskaber, der kan rumme alle børn".

Men det sidste år har markante forandringer været et benspænd for, at skolen kan lykkes. I januar '16 vedtog politikerne en økonomisk fordelingsmodel, hvor elevtallet afgør, hvor mange penge en skole bliver tildelt.

"Det giver en skævvridning, så de store skoler med større klassekvotienter bliver tilgodeset, og de små og mellemstore skoler får mindre at drive skole for", siger Morten Fjord.

Han fortæller, at Kolind Centralskole ligger i et socioøkonomisk sårbart område, som medfører en række ekstra opgaver og konflikter, som skolens lærere skal håndtere. Der er meget skole-hjem-arbejde, underretninger, netværksmøder og ekstra arbejde med de sårbare elever.

"Og sådan er det. Det skal vi jo selvfølgelig gøre. Men når medarbejderne kommer tyndslidte ind til mig, og jeg kan se, at vores sygefravær i løbet af det sidste år er fordoblet. Så begynder jeg at bliver bekymret. Tidligere kunne jeg sætte noget i værk, ekstra støtte eller noget andet, der kunne afbøde, men det har jeg ikke råd til længere, fordi vi nu kæmper med et underskud", siger Morten Fjord.

Sådan hjælper lærere eksplosive børn

Incitamentsstruktur

En af årsagerne til underskuddet er en ny incitaments-struktur, som Morten Fjord kender fra sit tidligere arbejde i Aarhus Kommune. Strukturen betyder, at det koster skolen 200.000 kroner om året at sende en elev i specialtilbud.

"Jeg har set de værste sider af den struktur. Ved at holde på elever, der måske skulle have et andet skoletilbud, er der medarbejdere, som går ned på det, og det kan blive meget dyrere i sygemeldinger. Og vigtigst er det ikke godt for eleverne. Det er frygteligt at være vidne til som leder, og det vil jeg ikke herude. Så derfor har jeg og medarbejderne - når vi har gjort alt vi kunne - taget det etisk ansvarlige valg for de her børn og henvist dem til en specialskole", siger Morten Fjord. Skolen har i år et underskud på 400.000 kroner - næste år er der udsigt til et underskud på en million, hvis de kører uændret videre.

"I stedet for en didaktisk, pædagogisk, menneskelig tænkning bliver det en økonomitænkning, der kommer til at styre, hvilket skoletilbud eleverne skal have, og det underminerer vores økonomi".

Morten Fjord oplever i øvrigt modellen som meget uforudsigelig, for hvis en familie med tre børn med særlige behov flytter til en skoles distrikt, kan det ændre skolens økonomi markant.

Han peger på, at nedlæggelse af modtageklasser og en specialklasserække også har haft betydning for driften af skolen.

"Kæden begynder at hoppe af for mig. For vi prøver loyalt at arbejde med skolereform og arbejdstidslov, men jeg kan mærke efter sommerferien, at det begynder at gøre ondt på mine medarbejdere. Det er nogle meget ansvarlige og samvittighedsfulde medarbejdere, jeg har, og de vil selvfølgelig gøre alt for at løse opgaven, men den er blevet for stor", siger Morten Fjord.

Han har forsøgt at råbe vagt i gevær og skrev et langt brev til skolechefen om den dårlige økonomi. Men der var ikke hjælp at hente. Til gengæld blev Morten Fjord foreslået, at skolen selv forsøgte at skabe et økonomisk råderum ude på skolen. Det kan gøres på to måder:

"Man kan organisere sig ud af det eller fyre nogle medarbejdere", siger Morten Fjord.

Centralisering

Ud over den nye økonomiske situation er der også kommet en ny ledelsesstil i kommunen. Der kommer en lang række udviklingsprojekter fra centralt hold, som skolerne skal implementere.

Som landets skoleledere generelt oplever Morten Fjord, at ledelsesrummet er blevet mindre.

"Tidligere har vi haft decentral frihed til at lære meget ude på skolerne. Det har betydet meget, at det lokale ledelsesrum er blevet indskrænket, fordi man skal arbejde med en masse centralt bestemte ting", siger Morten Fjord.

Reform-forskning: Skolelederne har mindre frihed til at lede

Det ærgrer ham, fordi han tror på, at udvikling nedefra generelt giver den bedste motivation.l Det oplever han i hvert fald selv.

"Det er ærgerligt for sådan en som mig, der gerne vil udvikle og have ideer. Jeg bliver lukket ned og skal være en embedsmand, der arbejder med de ting, vi skal, så mit råderum er mindre", siger Morten Fjord.

Ny minister vil gøre op med centralisering af skolen

Mere fair økonomi

Morten Fjord ærgrer sig over, at pengene i skolevæsenet ikke er fordelt mere retfærdigt. Der behøver ikke nødvendigvis komme flere penge, men dem der er, skal fordeles mere fair, så pengene kommer "hen til de skoler, der har brug for dem".

Den snart forhenværende skoleleder synes, han har forsøgt at råbe systemet op, men det er ikke lykkedes. Og han ser en generel tendens i de oplevelser, han har haft på Kolind Centralskole.

"Det er en supertanker, der kører derudaf med en effektiviserings- og økonomistyringstænkning, og mennesket bliver glemt. Vi har et samfund, der aldrig har været rigere. Hvorfor er det så, at vi prioriterer på den her måde? Det forstår jeg simpelthen ikke. Og når man prøver at gøre opmærksom på det, så sker der ikke noget. Er vi ved at udhule den danske velfærdsmodel", spørger han og fortsætter:

"Jeg oplever, at der er skrevet en masterplan for, hvordan tingene skal udvikle sig. Der bliver ansat folk, der kan tænke på den måde, hvorimod humanister ikke er i høj kurs i de her styringssystemer. Os, der tror på menneskelig dannelse og at lave gode samfundsborger ud af de kære børn. Det er at skalte og valte med fremtidens borgere, for det er ikke kun i Syddjurs medarbejderne løber enormt stærkt for at lykkes, og allivel ikke kan løse opgaven tilfredsstillende", siger Morten Fjord.

Skoleleder: Vil ikke uddanne soldater til konkurrencestaten

Udvalgsformanden: Ikke anderledes end de andre skoler

Formand for Udvalget for Familie og Institutioner i Syddjurs Per Zeidler (LA) fortæller, at 23 af 27 byrådspolitikere har stemt for den nye tildelingsmodel.

"Vi kommer til at miste omkring 900 elever eller 45 klasser over de næste fem år. Vi var enige om en ny tildelingsmodel, der var fremtidssikret i to-tre år i forhold til den måde, som vi kører nu. Der er også nedsat et skoleforum, hvor alle skoler er repræsenteret, hvor vi kan diskutere, hvad der går godt, og hvad der går mindre godt", siger han og peger på, at der en trappemodel for, hvordan pengene fordeles.

"Kolind Skole er ikke anderledes stillet end de andre skoler i Syddjurs Kommune. Vi har lavet en trappemodel, der gør, at man kan sige, at de mindre skoler, der har under 200 elever og 400 elever, stadigvæk får flere penge i gennemsnit per elev end de tre største skoler i kommunen. Før den her tildelingsmodel var der op til 22.000 kroner per elev i forskel på de billigste og dyreste skoler. Nu er forskellen 10.000-12.000 kroner forskel, og Kolind Centralskole er ikke ringere stillet end nogen af de andre skoler".

Morten Fjord peger på, at der er socioøkonomiske udfordringer for Kolind Centralskole?

"Der er han ikke anderledes stillet end andre steder i kommunen"

Er det en god idé at have en incitamentsstruktur på 200.000 kroner i forhold til, hvilket tilbud en elev får?

"Det er netop en af de ting, vi skal diskutere i et skoleforum. Det oprindelige forslag lå et sted mellem 400.000-450.000 kroner. Det ville det politiske system ikke være med til, derfor landede vi på 200.000 kroner. Men det er altid barnets tarv, det kommer an på. Så der er fejl i systemet, hvis man mener, at et barn skal gå på en skole, hvor det ikke bør. Så der kan være et politisk dilemma, hvis der er uenighed mellem et forvaltningsorgan og en skole. Det står fast, at der skal laves mere inklusion, og når jeg ser på de 10 almindelige folkeskoler, så er det meget forskelligt fra skole til skole, hvordan man tackler de her problematikker", siger Per Zeidler og fortsætter.

"Nu har vi lige haft 50 medarbejdere i Canada blandt andet for at se på målstyring og inklusion, så jeg forventer, at noget af det bliver ændret, fordi der findes er andre måder, end den måde man har gjort det på".

Din partikollega undervisningsminister Merete Riisager taler for mere lokal frihed ude på skolerne, men samtidig siger Morten Fjord, at der er blevet mere centralisering i Syddjurs Kommune?

"Jeg oplever vores kommune som et af de steder, hvor man kan lave den skole, man præcis vil, ud fra hvad man synes skolen er god til. Vi har en flad decentral kultur her, det arbejder jeg intenst med i byrådet. Vi har den mest decentrale struktur, du overhovedet kan forestille dig. Når jeg med KL rejser rundt og hører, hvordan man driver skole i andre kommuner, så kan jeg sige, at vi ikke har en centralistisk kultur i Syddjurs Kommune", siger Per Zeidler og uddyber:

"Det er klart, at der er områder som er centralt fastsat for alle skoler. Men de bestemmer selv, hvordan de vil tilrettelægge undervisningen, og der kan jeg som formand se, at det er meget forskelligt, hvordan man omsætter, de midler man har."

"Morten Fjord kan nemt have ret i den måde, han opfatter tingene på. Jeg siger bare, der kommer flere penge ud til skolerne: I gennemsnit 1500 kroner per elev næste år. De penge går tilbage til skolerne, og vi har derudover givet skolerne 3,6 millioner kroner til, at skolerne kan udskifte deres iPads næste år".