Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hun har været i praktik i Akureyri i Island, i Murang'a i Kenya, i Naturama i Svendborg, men hun har også været ude at undervise i en folkeskole. For Frederikke Schødts er kulturmødet vigtigt, og det er dét, hun er gået efter i praktikken. Det har givet store oplevelser og mange udfordringer. Hun vil gerne opfordre mange flere lærerstuderende til at tænke udlands-praktik ind i deres uddannelse.
"Det giver rigtig meget, man ser alting i et andet perspektiv, og det gælder både det faglige og det personlige. I den danske folkeskole er det også kulturmødet, der er rigtig interessant - de mange forskellige elever, der er i en klasse. Man giver sig selv en udfordring ved at tage i praktik i udlandet, men det giver også nogle mega fantastiske oplevelser", fortæller hun.
En lærerstuderende på glatis!
På Murang'a Primary School var hun i praktik sammen med Mia Dybdahl Andersen. De underviste eleverne i science, engelsk og de kommende lærere i danske undervisningsformer på læreruddannelsen Teacher Training College. De to lærerstuderende har en blog på folkeskolen.dk/naturfag, hvor de har skrevet et par blogindlæg om deres ophold i Kenya.
Samarbejdsaftale med Kenya
Frederikke Schødts og Mia Dybdahl Andersen går på 4. årgang på UC Lillebælt i Odense og var afsted med fire andre lærerstuderende til Kenya. De boede på campusområdet for læreruddannelsen. UCL har en samarbejdsaftale med Kenya og med Sydafrika, så deres uddannelseskoordinator har stået for det praktiske arbejde med praktikopholdet.
"Hun har fortalt os, hvordan vi skulle søge visum, veksle penge og alt muligt praktisk. Det er tredje gang, der er danske lærerstuderende i praktik i Murang'a", siger Frederikke Schødts.
Blog: Naturfaglig undervisning i Kenya
Hun fortæller, at fire uger i Kenya er meget passende. De var på skolen og læreruddannelsen i tre uger og så rejste de rundt en uge.
"Det er for kort tid til at lære eleverne at kende. Der er fra 50 til 80 i en klasse. Men samtidig er det passende tid, fordi der sker så meget nyt hele tiden".
"De har en helt anden måde at gå til undervisning på, en helt anden didaktik. Børnene siger god morgen i kor, når man træder ind i klassen. Al undervisning er indholdsstyret og planlagt ned i mindste detalje. I lærebogen kan du se, at du skal arbejde med denne linje i teksten og denne opgave. Vi vidste, at vi i science skulle undervise i varmetransport herunder konvektions-, konduktions- og strålevarme, og vi måtte ikke gå meget ud over bøgerne. Desuden var en lektion kun på en halv time, så det var svært at nå at lave forsøg. Men det ville vi", forklarer Frederikke Schødts.
Bare at dele eleverne ind i grupper tog meget tid, for det var de uvant med.
"De havde aldrig prøvet at lave forsøg, så det var en fest for dem at tænde et stearinlys og holde hånden over det for at mærke varmen".
På forhånd havde de bedt om, at forskellige materialer som stearinlys, søm, mel og madlavningsfedt var klar til dem til forsøget. Men selv om hver time er planlagt på forhånd, så er det Afrika, og man kan sagtens komme ud for, at tingene alligevel er helt anderledes, og at man skal undervise i noget andet, når man så er der, fortæller hun.
Vagter med kæp i hånden
De studerende blev mødt rigtig godt af både elever og lærere. Og med mange spørgsmål.
"De kan slet ikke forstå, at man kan drive et land, sådan som vi gør i Danmark, og vi skulle også forklare, at vi tænker, at børn er ligestillet med voksne. De kunne ikke forstå det, men mange var alligevel store fans af vores børnesyn. Nogle skulle hen for at røre ved os, fordi vi er de første hvide mennesker, de har mødt, og vi blev hele tiden tilbudt mad, inviteret hjem og fik smykker af dem".
Blog: Naturfaglige læremidler i et nyt perspektiv
Noget af de sværeste for de lærerstuderende var, at elever blev afstraffet med slag af en kæp.
"Der gik vagter rundt på skolen med en kæp i hånden. Vi så ikke afstraffelse tit, men det er en ubehagelig situation at være vidne til. Flere af de yngre lærere er imod straf, men en del af de ældre håndhæver det. Når det skete, stod vi og så ned i gulvet. Vi kunne ikke tillade os at gøre noget, hele samarbejdet med skolen hænger jo i en tynd tråd, og vi kan ikke bare komme med vores holdninger og være overlegne", siger Frederikke Schødts.
De oplevede også en national eksamen i Murang'a. Det var en multiple choice test, og uden for dørene stod politi for at sikre, at ingen snød. Eksamen afgør, hvilken skole eleven kan komme i bagefter - om det er en anerkendt skole eller en med et mindre godt ry.
Stor begejstring
Deres største disciplinære problemer i klassen var, at eleverne efter nogle dage godt kunne finde på at hviske lidt sammen, fordi de havde opdaget, at de jo ikke slog dem.
"Ellers var elevernes begejstring næsten vores største udfordring. Vi havde post it sedler med hjemmefra til undervisningen, og dem var de meget begejstrede for. Vi havde også penalhuse og tusser med hjemmefra. Vi havde samlet penge ind og købt materialer for omkring 5.000 kroner til eleverne. Det var jo som juleaften gange hundrede for dem, så de kom næsten op at slås om tusserne. Vi var også på hjemmebesøg hos nogle familier, og alle var utroligt søde. Da vi var tilbage i Danmark og ude på en skole, hvor eleverne knapt så op fra deres mobil, tænkte vi: Hvorfor er I ikke lige så begejstrede for os", siger Frederikke grinende.
På den kenyanske læreruddannelse skulle de være med til en projektuge, men det var noget af en skuffelse i begyndelsen.
"900 lærerstuderende gik i gang med at lave præcis det samme samtidig. Som bøgerne sagde".
De danske lærerstuderende holdt et oplæg om, hvordan man kunne lave kreativ undervisning og arbejde med eksperimenter, og da ugen var gået, og arbejderne skulle udstilles, var der alligevel sket noget. Kenyanerne havde bestemt forstået meningen med kreativ undervisning, og hvordan modellerne kunne bruges i skolen.
"De var fascinerede af vores måde at arbejde på, så det endte med, at vi besluttede at lave en lille bog med aktiviteter, som kan bruges i undervisningen. Vi præsenterede små vendespil, stafet i fysik og andet lignende fra dansk undervisning. Det blev en bog på 38 sider, hvor vi skrev 5-10 ideer til hvert undervisningsfag. Vi fik bogen printet og overrakte den til rektor, så den står nu på læreruddannelsens bibliotek".
Frederikke Schødts anbefaler meget at tage på udlandspraktik. Det kan godt koste en uges undervisning eller en uges ferie, fordi praktikforløbene ikke altid er konvertible med den danske læreruddannelses planlægning, men det er det hele værd, mener hun. Oplevelserne og erfaringerne overstiger langt udfordringerne.