De to gamle sløjdlæreruddannelser, nu efteruddannelsessteder, på UC Syd og UCC, mister 3,6 millioner kroner over de næste fire år. Det er en del af forslaget til finanslov for de kommende fire år, der netop er fremlagt.

Næstformanden i Foreningen for Håndværk og Design, den tidligere sløjdlærerformand Wisti Pedersen, frygter for sløjdarbejdets fremtid i folkeskolen. Han påpeger, at kun cirka 120 om året bliver uddannet i linjefaget håndværk og design, som er folkeskolens nye sammenlagte fag af sløjd og håndarbejde. Derfor er der også ekstra meget brug for efteruddannelse, ikke mindst af de tidligere håndarbejdslærere, der kommer til at stå med ansvaret, også når eleverne arbejder ved sløjdmaskinerne.

"Det er ekstremt dårlig timing at skære i de her efteruddannelser, for det vil gå ud over kvaliteten af undervisningen og dermed eleverne. De skal kunne vælge, om det er håndværk eller det boglige, de skal i fremtiden og på ungdomsuddannelserne", siger Wisti Pedersen.

Laust Joen Jakobsen er rektor på professionshøjskolen UCC, den ene af de to professionshøjskoler, der bliver ramt af besparelse. Han frygter, at sløjdlæreruddannelsen muligvis ikke kan overleve besparelserne.

"Der skal mange penge til at drive en efteruddannelse til et nichefag, som sløjd er, og med det nye forslag kan jeg ærlig talt ikke se, hvordan det kan løbe rundt. Vi må overveje, om den skal nedlægges", siger Laust Jakobsen.

Grønthøster-besparelserne på læreruddannelsen forlænges

Lærerstuderende går glip af gode faciliteter

På alle landets læreruddannelser kan man uddanne sig med linjefaget håndværk og design, men ikke alle tilbyder kurser i maskinbrug og sikkerhed, hvilket er obligatorisk for at undervise i sløjdlokalet. De efteruddannelser, der nu trues af besparelser, målretter sig de lærere, der enten lige er blevet færdiguddannede eller som har været i grundskolen i lang tid, men mangler noget kompetencedækning inden for netop maskinhåndtering. Wisti Pedersen mener, efteruddannelserne er vigtige for især de nyuddannede, fordi efteruddannelsen giver de kompetencer, som ikke alle basale læreruddannelser kan give.

"Vi ser stor efterspørgsel på kurserne fra hele landets læreruddannelsessteder. De booker sig ind på efteruddannelsernes lokaler og bruger lang tid der på at lære maskinerne at kende. De to uddannelsessteder UCC og UC Syd har så gode faciliteter inden for sløjd, som ikke tilbydes andre steder, men som de studerende skal lære at bruge, inden de skal ud og undervise", siger Wisti Pedersen.

Og det er måske de faciliteter, som nu trues. Wisti Pedersen forstår ikke regeringens valg om at nedprioritere efteruddannelserne.

"Når det er så vigtigt for mange børn at afgøre, om håndværk er noget for dem, og der samtidig er så få lærerstuderende, der vælger håndværk og design som linjefag, er det netop efteruddannelse, vi skal opprioritere, så vi får nogle skarpe, veluddannede lærere, der har styr på maskinerne", siger Wisti Pedersen.

Næstformanden er glad for det udbud af arbejdskraft, der er på sløjdområdet lige nu, men han frygter, at om nogle år, når de 'gammeldags' sløjdlærere går på pension, så vil man mangle dygtige sløjdlærere. Og når UCC i København muligvis vil nedlægge sit efteruddannelsestilbud som følge af besparelser, mener han, det kun bliver endnu sværere at tiltrække studerende.

"Så skal de helt ned til Vordingborg for at tage uddannelsen, og der er jo nok nogle, som falder fra, selvom de egentlig gerne ville have færdighederne", siger Wisti Pedersen.