Med læreruddannelsesreformen og folkeskolereformen stillede Christiansborg en række nye krav til den danske folkeskole og til fremtidens lærere og læreruddannelsen. Men for andet år i træk skal uddannelserne spare to procent, og det nye finanslovsforslag lægger op til, at besparelserne videreføres ind i 2020, altså et år længere end forventet.

"Det kommer til at have store konsekvenser for læreruddannelserne fremover. Vi har lige kunnet klare at hive ind her og der ude på uddannelserne, men nu ved vi snart ikke, hvor vi skal spare henne længere", siger Søren Nedergaard, direktør i Danske Professionshøjskoler.

Finanslovs-besparelser rammer læreruddannelsen

Ringere kontakt mellem underviser og studerende

Besparelserne på to procent vil betyde, at professionshøjskolerne skal finde yderligere 80 millioner kroner næste år, og fra 2016 til 2020 vil de samlede besparelser ligge på 1,1 milliarder kroner. Det mener Søren Nedergaard vil gå hårdt ud over kontakten mellem underviser og studerende. Han forudser, at besparelserne vil koste medarbejdere.

"Når læreruddannelserne skal opretholde de 17 linjefagsmoduler, der er nu, så bliver de nødt til at spare på undervisere generelt. Og færre undervisere vil alt andet lige forringe kvaliteten af læreruddannelserne", siger Søren Nedergaard.

Farvel til 56 ansatte på UCC

Det er Laust Joen Jakobsen enig i. Han er rektor på professionshøjskolen UCC, som uddanner lærere i København. Han havde vænnet sig til tanken om 80 millioners yderligere besparelser i 2017, men frygter, hvad der kommer til at ske, hvis besparelserne skal fortsætte de næste fire år, som finanslovsforslaget lægger op til.

"Jeg kan slet ikke se, hvad der skal blive af uddannelsen, hvis det her bliver en realitet. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at opretholde en høj kvalitet, men vi bliver nok nødt til at skære ned på kerneopgaverne som vejledning og feedback til de studerende, og vi kommer nok også til at lave større hold", siger Laust Jakobsen.

Færre test, tak.

UCC-rektoren foreslår, at regeringen skærer ned på antallet af eksamener på læreruddannelsen og i stedet lægger pengene i flere lærere.

"Det er fuldstændig sindssygt, at de lærerstuderende skal testes så meget, som de gør, og det koster mange penge, som går til eksaminatorer og censorer. Hvis man fjernede et par af de prøver og i stedet sørgede for, at der var flere lærere per studerende, så ville det være en klar forbedring", siger Laust Jakobsen.

Odense-studerende frygter for læreruddannelsens omdømme

Selvom der i juli i år blev optaget rekordmange lærerstuderende fordi, der var 14 procent flere ansøgere end i 2015, er Laust Jakobsen bange for, at forringelserne af uddannelsen vil skræmme ansøgere væk.

"Hvis det fortsætter sådan her, bliver det meget uattraktivt at læse til lærer. Og det er uhensigtsmæssigt, for det er i folkeskolen, vores fremtidige borgere får deres dannelse og uddannelse, og derfor forstår jeg slet ikke baggrunden for at spare på læreruddannelsen".