En lille gruppe af embedsmænd og konsulenter fra kommuner og stat har i samarbejde nogle få forskere indført læringsmålstyret undervisning og nye, Forenklede Fælles Mål hen over hovedet på lærere og politikere, sagde professor Per Fibæk Laursen på et debatmøde i Vartov i København mandag eftermiddag. Hermed støttede han den kritik, som Keld Skovmand har rejst.

Og ikke nok med det: Den selvbestaltede gruppe af teknokrater har skabt en fortælling om, at lærerne ikke selv kan udvikle og forbedre skolen, derfor må de - teknokraterne - gøre det.

"Disse teknokrater har løsrevet sig fra praksis, og derfor er de ikke til hjælp", sagde Per Fibæk Laursen.

"Og de har også løsrevet sig fra det politiske niveau. Jeg har ikke hørt om nogen, der synes, at de Forenklede Fælles Mål er en forenkling, tværtimod. Teknokraterne har ikke gjort, hvad politikerne bad dem om", påpegede Per Fibæk Laursen og fortsatte:

"Det er en lille gruppe af teknokrater - embedsmænd i forvaltninger og ministerier og konsulenter og forskere -, der er meget magtfuld, og som har selvstændiggjort sig og er gået i selvsving".

Falsk fortælling om lærerne

Og denne teknokratiske gruppe legitimerer sig med en fortælling, den selv har opfundet, om at lærerne ikke kan og ikke vil udvikle skolen, anførte Per Fibæk Laursen.

"Disse teknokrater er farlige, fordi de formidler et underlæggende ideologisk budskab om, at lærerne ikke er gode nok. Man kan ikke forvente, at de udvikler undervisningen, siger teknokraterne - og så kommer konsulenterne og gør det", sagde Fibæk.

"Det skal vi være på vagt overfor. Og det skal vi argumentere imod", tilføjede han.

Videnskabelig bluf

Debatmødet havde overskriften "Er den målstyrede undervisning videnskabelig bluf?" og tog udgangspunkt i bogen "Uden mål og med - forenklede Fælles Mål" af skoleforskeren, lektor Keld Skovmand, som også var oplægsholder på mødet.

Keld Skovmand sagde, at der ikke er evidens for, læringsmålstyret virker. Per Fibæk Laursen mente, at Skovmand på lige det punkt ramte forbi skiven i sin kritiske analyse.

"Det er en svaghed i din kritik, at du siger, at der ikke er evidens for læringsmålstyret undervisning. Du løber åbne døre ind, for selvfølgelig kan der ikke være evidens for læringsmålstyret undervisning, når det ikke er afprøvet nogen steder", sagde Per Fibæk.

Afsløring: Ingen evidens for, at læringsmålstyret undervisning virker

Tydelige mål virker

Fibæk sagde, at kontorchef i Undervisningsministeriet og professor Jens Rasmussen har en holdbar pointe i, at der er evidens for, at elementer i læringsmålstyret undervisning virker.

"Der er evidens for, at eleverne lærer bedre, hvis de ved, hvad det er, de skal lære, og hvis man giver dem feedback på, om de så har lært det, og hvis man evaluerer. Hvis man sammenføjer de tre ting, så viser forskningen, at det hjælper eleverne og lærerne i undervisningen. Så din kritik er letkøbt", sagde Fibæk til Skovmand.

Ministeriet: Vi har opfundet 'læringsmålstyret undervisning'

Målfokusering går ud over dannelse

Lige meget hvad, så er der noget farligt på spil, påpegede lærer Mette Frederiksen, der har skrevet PD-projekt om "Målingskulturens konsekvenser for læring og dannelse i folkeskolen".

"Jeg er bekymret for, at den læringsmålstyrede undervisning slår igennem i skolerne og går ud over den demokratiske dannelse af eleverne", sagde hun.

"Eleverne skal jo hele tiden vide, hvor de er, og om de er på vej mod målet - det fremgår ministeriets vejledning om læringsmålstyret undervisning, også selv om den nu er omdøbt til 'inspiration'. Og dén fokusering på faglige mål kan gå ud over en demokratisk dannelse af eleverne, og det er farligt", tilføjede Mette Frederiksen.

Ingen grund til at lave skolen

Per Fibæk Laursen sagde, at det mest mærkelige ved hele projektet om forenklingen af Fælles Mål og den læringsmålstyrede undervisning er, at der egentlig ikke er grund til panik.

"Jeg var med til at lave en undersøgelse på SFI i 2013, og den viste, at det store flertal af eleverne godt ved, hvad de skal lære. Og den viste også, at det store flertal af lærerne underviser målrettet", fortalte han.

"Så der er ingen problemer med målrettethed i folkeskolen. Og som et gammelt ord ganske rigtigt siger: Hvis det ikke er gået i stykker, så lad være med at reparere det", tilføjede Per Fibæk Laursen.

Professor Jeppe Bundsgaard skulle også have deltaget i mødet med et oplæg, men meldte fra.

Grundtvig-Akademiet, der er en del af Grundtvigsk Forum, var vært for mødet.

Se UCLillebælts video af debatmødet: