"Målstyring er positivt. Vi har altid haft målstyring i skolen".

Det siger formanden for skoleforvaltningschefernes forening, René Gotfredsen Nielsen.

"De professionelle har altid haft intentioner med deres undervisning. Det nye er den tættere kommunale og nationale opfølgning på overliggende mål. Målstyring på de to niveauer skal bruges til at skabe faglig progression for eleverne og til at sætte retning for skolen", uddyber René G. Nielsen, der til daglig er chef for læring (børn og unge) i Hedensted Kommune og oprindelig er uddannet lærer.

Den nye rapport fra Kora, Det nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, baserer sig på forskning fra ind- og udland, alle studier dog fra før folkeskolereformen. På skoleområdet er der 27 nedslag, heraf seks danske undersøgelser. Men intet tyder som bekendt på mindre målstyring fremover. Folkeskolereformen introducerer en række nationale resultatmål, for eksempel at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, ligesom reformen gør kvalitetsrapporten skal være et værktøj til mål- og resultatstyring. Forskerne fremhæver flere utilsigtede effekter, blandt andet en tendens til såkaldt tjeklisteadfærd, hvor lærere og andre fokuserer på at opfylde de opstillede mål og så ikke løser andre vigtige opgaver, som der ikke er sat mål op for. De tre overordnede utilsigtede bivirkninger ved resultatstyring i det offentlige er målfiksering, social slagside og skæv resursefordeling.

Ny forskningsrapport: Målstyring i skammekrogen

Socioøkonomisk tildelingsmodel

Børne- og Kulturchefforeningens formand tror på mål- og resultatstyring i folkeskolen, men erkender, at det ikke må ende i målfiksering og tjeklisteadfærd.

Rapporten beskriver social slagside og fokuserer på, at de svageste elever lades i stikken?

"Det er ikke noget, vi oplever. Jeg synes da, at mange skoler tager højde for dette og tildeler resurser til svage elever. Der er mange kommuner, som arbejder med en socioøkonomisk tildelingsmodel i den ene eller anden form", siger René G. Nielsen.

"Det er godt, at man både kommunalt og nationalt følger med i, om man så er lykkedes med den strategi, man har lagt på den lange bane. Gør den ikke det, må man justere. Ligeledes er det godt at de professionelle følger de enkelte elevers progression i undervisningen, så de kan justere", siger René G. Nielsen.

"Man kan altid diskutere, hvor præcis eller hvor detaljeret målstyring skal være. Man kan også diskutere, hvordan målstyringen skal bruges", siger René G. Nielsen.  "Hvis vi kommer til at balancere forkert, så er det rigtigt, at det bliver uhensigtsmæssigt, men hvis vi balancerer rigtigt, er målstyring et rigtig godt og uomgåeligt redskab, mener han.

Du genkender ikke rapportens udsagn om, at styring ofte fører til 'tjeklisteadfærd' blandt nogle lærere, fremfor at lærerne bruger deres professionelle viden?

"Jamen, det er ikke hensigtsmæssigt. Det er ikke sådan praksis skal virke - det er uheldigt. Praksis skal sigte efter, at de enkelte elever har progression i deres udbytte af undervisningen, siger han.

René G. Nielsen fremhæver, at professionelle skal fastholde deres faglighed i praksis til opstilling af læringsmål, evaluering på målopfyldelse og bruge det til refleksion, vurdering og korrigering af praksis.

Corydon: Bedre velfærd for skattekronerne

Fokus: Målstyring i didaktisk kontekst

"De professionelle skal ikke tilrettelægge deres praksis efter overliggende kommunale eller nationale mål. De professionelle skal holde fokus på brug af målstyring i en didaktisk kontekst for højnelse af elevernes udbytte af læringsforløbene", siger han og tilføjer:

"Vi skal tro på, at de professionelles faglige arbejde vil indfri de overliggende kommunale eller nationale mål".

Kommunalt og nationalt niveau skal man så følge op med henblik på, hvordan man bedst muligt støtter op - for eksempel med efteruddannelse - eller på om strategien skal revurderes.

"Hvis vi ikke finder afbalancerede svar på disse spørgsmål, at vi ikke anerkender målstyringen som et fagligt redskab i en professionel praksis, og at vi ikke bruger den overliggende målstyring til kvalificeret understøttelse af praksis og tilpasning af strategien, så kan der være risiko for uhensigtsmæssig brug af målstyring. Det er der set udenlandske eksempler på, og det skal vi selvfølgelig ikke kopiere til Danmark", siger René G. Nielsen og understreger, at det mener Børne- og Kulturchefforeningen heller ikke er tilfældet.