I rapporten "Review af resultatbaseret styring", der baserer sig på studier før Folkeskolereformen, opregner forskerne tre stærkt uhensigtsmæssige virkninger, som kvalificerer målstyring til en tur i skammekrogen:

• Målfiksering: Skolerne fokuserer for meget på at opfylde målene - og bortprioriterer andre vigtige opgaver
• Social slagside: Målstyring har positiv effekt for resursestærke elevers læring - men negativ effekt for resursesvage elevers læring
• Skæv resursefordeling: De bedste og de dårligste skoler får tilført ekstra resurser - den brede midte bliver overset  

Økonomi- og Indenrigsministeriet  bad i 2014  Kora, Det nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning om at undersøge effekten af målstyring i det offentlige. Rapporten ser på tre områder - grundskolen,  beskæftigelse og det sociale område, og heller ikke her er der ret meget at klappe af. På alle tre områder virker styringen delvist stik imod hensigten. 

På skoleområdet analyserer forskerne Marie Østergaard Møller, Katrine Iversen og Vibeke Normann Andersen 27 studier fra ind- og udland, heraf seks danske.

En af hypoteserne bag resultatbaseret styring er, at præstationer altid kan forbedres uanset niveauet af præstationerne. Bag antagelsen, skriver forskerne, "ligger en forventning om, at monitorering og synliggørelse af de resultater, man præsterer, i sig selv fremmer en konkurrencementalitet, der fremmer resultaterne selv blandt de såkaldt under-præsterende elever, eller blandt skoler hvis eksamenskaraktersnit ligger under forventet gennemsnit".

Lær af Canada - igen

Nogle af studierne undersøger målstyringens effekter på lærerne - omtalt som frontlinjepersonale. Et canadisk studie viser, at resultatbaseret styring medfører uhensigtsmæssig organisatorisk adfærd som følge af implementeringen af fire typer mål. Studiet viser,  at standardisrerede test og centralt udformede præstationsmål medvirker til, at skoler og lærere ændrer adfærd til goal-compliance, oversat til målfiksering. National overvågning af præstations-mål påvirker lærernes adfærd uhensigtsmæssigt, fordi dårlige præstationer medfører intensiveret kontrol og overvågning. Dermed reduceres skolernes autonomi og beslutningskompetence. Og dette studie viser også, at offentliggørelse af elevernes testresultater, som udstiller dårligt præsterende skoler - uden at der kobles forklaring på resultaterne - fremkalder såkaldt "uønskede mestringsstrategier" blandt lærerne på skolen.

Skam og skyld i Danmark

Et dansk studie viser, at en skoles præstationsstræben afhænger af, hvem den sammenligner sig med - egne tidligere resultater eller med andre skolers præstationer. Her understøttes en hypotese om, at skoleledernes prioritering af målopfyldelse stiger, når præstationsresultater viser, at den pågældende skole scorer under sin historiske standard.

Politikerne er uvillige til at reformere godt præsterende skoler, men handler på dårlige præstationsmålinger,fordi de primært agerer for at afværge dårlig omtale. Politikernes formål er ikke at  fremme skolernes præstationer, konkluderer forskerne og summerer op: " at uanset at alle forudsætninger for resultatbaseret målstyring er til stede, og uanset den resultatbaserede målstyrings modenhed, så afhænger fremtidige præstationsinformerede beslutninger af, at de pågældende politiske beslutningstagere også agerer rationelt".

Et tredje dansk studie konkluderer, at ledelsesmæssig autoritet har betydning for resultatbaseret styring. Dette studie finder en positiv sammenhæng mellem styringen om præstationsmålene, når der er en høj grad af ledelsesmæssig autoritet og lederens muligheder for at hyre og fyre, bruge "ny løn" og at tilpasse styringsmål til den konkrete organisation.

Målstyring og atter målstyring

Rapporten baserer sig altså på forskning fra, før folkeskolereformen trådte i kraft i 2014. Men reformen medfører med sine resultatmål - for eksempel  at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test - mere målstyring i den danske folkeskole. Det fremgår også eksplicit af reformen, at kvalitetsrapporten skal fungere som mål- og resultatstyringsværktøj.

Samlet konkluderer Kora, at resultatbaseret styring virker, men ikke altid efter hensigten. Der opstår ofte en række utilsigtede effekter - først og fremmest målfiksering: Man fokuserer på at opfylde de opstillede mål og glemmer at løse andre vigtige opgaver, som der ikke er sat mål op for.

"I andre tilfælde kan de utilsigtede effekter være, at man udvikler en tjeklisteadfærd og undlader at bruge den professionelle viden, man som medarbejder har. Eller også har man et for stort fokus på kortsigtede resultater og lavthængende frugter. Dermed prioriterer man måske ikke de langsigtede satsninger, hvor resultaterne først kan ses om flere år", siger Kora-forsker Marie Østergaard Møller.