Hvordan understøtter digitale platforme arbejdet med målstyret undervisning? Det var hovedspørgsmålet for en forskergruppe fra Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, UCL, UCSyd, UCC og Alexandra Instituttet med professor Morten Misfeldt fra Aalborg Universitet i spidsen.

Opdateret den 19.4 klokken 10.02: udvidet liste af forksningsinstitutioner.

Læreren skal styre, ikke målene 

Målstyring via en læringsplatform kan støtte differentiering og hjælpe med at tænke læring på flere forskellige niveauer. Det er en af konklusionerne i rapporten »Digitalt understøttede læringsmål«. Forskerne brugte den til lejligheden udarbejdede »Målpil« til at undersøge, hvordan lærerne kan arbejde med læringsplatforme. Cirka 100 lærere fra ti skoler, der samlet underviste omkring 2.000 børn, udgjorde råmaterialet i undersøgelsen, og 20 af disse lærere blev interviewet, både før og efter at de havde arbejdet med Målpilen, som er en prototype på en læringsplatform. Målpilen er et enkelt koncept, der er designet til at teste, undersøge eller lære af, og altså en læringsplatform udarbejdet til forskningsbrug. Resultaterne i rapporten og denne artikel baserer sig på arbejdet med Målpilen og ikke de læringsplatforme, som bruges i folkeskolen.

Undersøgelsen løb over halvandet år fra 2013 til 2015, og ud over lærere, der arbejdede med Målpilen, var der også en kvantitativ undersøgelse, hvor andre lærere indgik som en kontrolgruppe.

»De overordnede konklusioner peger på, at der er et potentiale i digitale teknologier, både i forhold til at administrere og monitorere elevernes læring og i forhold til at sikre struktur i forberedelsen, så de forenklede Fælles Mål mødes«, står der i rapporten, hvor der dog tages det forbehold, at potentialerne ikke var klart belyst ved projektafslutning.

En anden markant pointe er, at lærernes holdning til målstyret undervisning ændrede sig i løbet af undersøgelsesperioden:

»Lærerne har udviklet en mere negativ holdning til målstyret undervisning og forenklede Fælles Mål fra baseline til endline. Dette gælder både kontrollærere og indsatslærere. Der er en tendens til, i forlængelse af målstyret undervisning, at lærerne er blevet mere enige i de negative spørgsmål til begrænsning af lærernes metodefrihed, elevernes kreativitet og ensidig undervisning fra baseline til endline. Dette er statistisk signifikant«.

Det anføres dog, at tendensen mod en negativ holdning til målstyret undervisning og Fælles Mål er størst hos de kontrollærere, der ikke har været med i forsøget med Målpilen. Og grundene til den negative udvikling skal findes uden for projektet.

Alt bliver samlet på læringsplatformen

Mål er forskellige ting

I rapporten fremgår det, at en grundlæggende idé bag målstyret undervisning, nemlig at målene kan sættes på forhånd og evalueres undervejs, blev udfordret.

»Antagelsen i designet om, at man kan målopsætte inden undervisning og målopfølge under og efter undervisning, kommer simpelthen til kort over for virkeligheden, hvor det kan hænde, at målsætninger opstår og omdannes i undervisningsprocessen og derfor skal ændres undervejs og efter endt undervisning. Således viser projektet, at der bør udvikles digitale teknologier, der bedre understøtter bredden i målforståelser og måder, læringsmål understøtter og påvirker praksis på«.

Et af resultaterne er, at lærerne har forskellige forståelser af mål.

»Vi undersøgte, hvad læringsmål er for lærerne. Og der fandt vi ud af, at det var forskellige ting for forskellige lærere. Og det bliver det ved med at være. Derfor er det ikke så enkelt at understøtte læringsmål med en digital platform. For hvis mål er noget, der skal opnås for dig - og for mig bare noget, som skal give retning - så vil det være forskellige måder, vi vil bruge det på«, siger Morten Misfeldt.

Derfor skal en platform både være så bred, at den giver frihed til forskellige læreres målopfattelser, og specifik nok til, at den giver mulighed for samarbejde.

»Vi anbefaler, at man er varsom med at implementere politiske beslutninger igennem sådan nogle platforme. De skal være fleksible og brugervenlige og leve op til primæraktørernes behov. På en ideel læringsplatform vil man føle sig mødt og vil forstå, hvad de andre har lavet. Og vi så mange eksempler på, at det sagtens kunne fungere i arbejdet med en læringsplatform. Her kunne lærere overtage hinandens aktiviteter - fordi aktiviteterne blev beskrevet, samtidig med at man har målformuleringer«, siger Morten Misfeldt.

Hvis læringsplatformene skal have en positiv indflydelse på skolen, er det vigtigt, at de bliver evalueret med skolen som sigte.

»Værktøjerne skal evalueres i forhold til, hvordan de understøtter lærerarbejdet. Det er vigtigt, at vi taler for, at værktøjer skal evalueres på, om de gør lærerne dygtigere til deres arbejde. Det vil være problematisk, hvis man bare målte aftryk på de nationale test uden at tænke på lærernes arbejde og samarbejde«, siger Morten Misfeldt.