Folketingets blå flertal har besluttet en generel besparelse på de offentlige udgifter, det såkaldte "omprioriteringsbidrag". Og det kan mindretallet ikke gøre så meget ved.

"Men her er der tale om, at man i et forlig har afsat et helt specifikt beløb til et bestemt formål. Det ligner et forligsbrud, og det vil jeg derfor nu stille spørgsmål til undervisningsministeren om", siger undervisningsordfører for SF Jacob Mark til folkeskolen.dk

Det statslige omprioriteringsbidrag på 2 procent rammer altså nu også efteruddannelsesmilliarden. Det vækker harme i kommunernes forening KL:

"Ét er, at kommunerne frem til 2019 er tvunget til at reducere udgifterne med en procent årligt. Noget helt andet - og meget mere principielt - er, hvis staten også begynder at vælte sine besparelser over på kommunerne", raser KL-formand Martin Damm.

Pengene er en del af en aftale med det mål, at alle lærere har linjefagskompetence i de fag, de underviser i i 2020.

Regning på 10 millioner

"Reduktionen i puljen til kompetenceudvikling vil formentlig fortsætte i de kommende år, og så ender vi med en regning på over ti millioner kroner. Kommunerne er jo netop i dette skoleår gået i gang med at bruge midlerne i puljen. Man kan ikke på den ene side have et mål om, at alle lærere skal undervise i deres linjefag, og på den anden side fjerne de midler, der skal gøre det muligt at efteruddanne dem. Så vil det naturligvis få negativ betydning for kompetenceudviklingen i folkeskolen", lyder det fra KL-formanden.

Skolelederne: Vi mangler midler til efteruddannelses-milliarden 

Han reagerer på, at kommunerne netop har fået brev fra Undervisningsministeriet med efteruddannelsesbeløb per kommune, der alle er beskåret med 2 procent. I forvejen bliver 300 millioner af milliarden i staten til statslige afledte udgifter til voksenuddannelsesstøtte og taxameter på professionshøjskolerne, og nu reduceres der altså også i kommunernes del.

For Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen er det endnu en besparelse , der lægges på en forvejen hårdt ramt folkeskole.

"Folkeskolen er det område i hele den offentlige sektor, som har måttet holde allermest for med 13 procent færre lærerstillinger i en periode, hvor elevtallet kun er faldet med 4 procent, og hvor eleverne har fået langt flere timer, uden at der er blevet tilført resurser", siger han. "Så jeg synes, det siger noget om et manglende ansvar for at sikre, at folkeskolen kan løfte sin opgave. Det er så åbenlyst, at der er behov for investeringer i folkeskolen, og nu kommer så et så uhåndterligt begreb som 'omprioriteringsbidraget' ind og  rammer oveni - og altså også på den pulje, som skulle sikre den vigtige forudsætning, nemlig at  løfte lærerne kompetencemæssigt.