"Vi håber på at se en masse kampklare elever, så vi kan vise politikerne, at vi er seriøse omkring protesterne. Målet er, at politikerne får øjnene op for, at skoledagene er blevet alt for lange", siger 14-årige Legolas Szathmari, der er talsmand for elevgruppen.

På gruppens facebookside har over 4000 tilmeldt sig demonstationen for "tid til fritid og mindre ligegyldig undervisning". Eleverne mødes på Rådhuspladsen og går derefter samlet til Christiansborg. Musiker og DJ Raske Penge skal være DJ under demonstrationen og skuespiller og samfundsdebattør Anne Marie Helger skal på talerstolen.

Eleverne er imod folkeskolereformen og mener, at dagene er blevet for lange, og at skolen stjæler deres fritid. De har tidligere besat en skole på Nørrebro i København under slagordet: "De tager vores fritid, vi tager deres skole". I november arrangerede gruppen ligeledes en demonstration, hvor gruppen anslår, at omkring 4000 elever valgte at pjække fra skole for at svinge bannere og kritisere reformen.

Elever besætter skole i protest mod lange dage

Politiker kommenterer elevers stavefejl

Eleverne har udsendt en pressemeddelelse for at fortælle om demonstrationen i morgen. Undervisningsordfører for Venstre, Anni Matthiesen undrer sig over, at der er flere stavefejl i elevernes pressemeddelelse.  

"At børn og unge bliver bedre til at læse, regne og skrive er netop det, vi har ønsket med reformen. Man må sige, at nogle af dem, der har skrevet pressemeddelelsen, er nogle af dem, der kunne have brug for mere fokus på dansk og matematik. Fair nok, at de vælger at demonstrere, men de går glip af nogle timer i skolen, de kunne have fået glæde af," siger Anni Matthiesen med henvisning til grammatiske fejl i pressemeddelelsen.

Kritikken af stavefejlene preller af på Legolas Szathmari:

"De er velkommen til at drille os med vores stavning. Det kan da godt være, at meddelelsen er blevet skrevet lidt hurtigt, men jeg kan ikke se, hvorfor de skal begynde at sige det. Det er umodent."

Eleverne føler sig ikke hørt

Undervisningsordfører Anni Matthiesen synes, det er positivt, at eleverne engagerer sig, men hun synes, det er ærgerligt, at det sker i skoletiden.

"Det er et demokratisk samfund, vi lever i, så det er den frihed, de har. Men jeg synes, det ville være væsentligt bedre, hvis de brugte kræfterne på at kæmpe kampen på deres egen skole. Mannge ting kunne løses, hvis de tog det op lokalt for eksempel i elevrådet".

Legolas Szathmari er ikke enig.

"Det bliver tit sagt, at hvis vi vil ændre noget, skal vi gå i elevrådet. Måske kan man så være med til at bestemme farven på legepladsen, men elevrådet er skabt af de voksne, så de kan sige, at eleverne har indflydelse, mens vi i virkeligheden ikke kan ændre noget her".

Det er bekymrende, hvis eleverne oplever, at de ikke bliver hørt på deres skoler, mener Anni Matthiesen. Hun opfordrer eleverne til at tage kontakt til Danske Skoleelever, da det er en af de parter, hun løbende holder møder med.

Den opfordring har Legolas Szathmari også fået før, men det råd giver han ikke meget for:

"Alternativt får vi at vide, at vi kan melde os ind i Danske Skoleelever, der i virkeligheden mest er politikernes projekt. De repræsenterer ikke alle elever, kun dem der er positive overfor politikernes forfejlede reform. Hvis vi vil høres, må vi bruge vores ret til at demonstrere og sige vores mening".