Til at begynde med var det ellers ret hyggeligt i Aarhus Universitetsforlags stand på BogForum i Bella Center på Amager fredag eftermiddag.

Bind fem af "Dansk Skolehistorie", der omhandler tiden efter 1970, var på menuen, og de to eks-undervisningsministre Bertel Haarder og Christine Antorini diverterede med muntre anekdoter sekunderet af en af værkets hovedforfattere, professor Ning de Coninck-Smith.

Men så nævnte Christine Antorini Danmarks Lærerforening, og så spidsede seancen til. Frustrationer og vrede væltede ud af de to eksundervisningsministre.

"Fremstillingen er afbalanceret med hensyn til de politiske strømninger, men en af de ting, jeg synes, var sjovest ved den her bog, som jeg faktisk ikke var klar over, det var, at Danmarks Lærerforening faktisk selv havde en ambition om at lave en helhedsskole. Jeg var nødt til at notere det ned, det var tilbage i '87 - da kom der en publikation fra Danmarks Lærerforening om helhedsskolen. Det syntes jeg jo er fantastisk, for det belyser jo den diskussion, der har været efterfølgende", sagde Christine Antorini.

Anmeldelse: Er skolen blevet alles?

Antorini: DLF har været imod enhver fornyelse

Under læsningen havde hun også hæftet sig ved en anden ting:

"Det er tydeligt, at der kommer nye aktører, man begynder at tage eleverne alvorligt, elevdemokratiet blev jo indført i den periode og forældreindflydelse, forældrebestyrelser - der kommer andre aktører, og de er kommet med og har lov til at have en stemme. Og så undrer det mig måske, overrasker mig måske lidt, når man læser en bog fra '70'erne og op, det er, at det faktisk er sket i en evig konflikt med Danmarks Lærerforening. Altså, der er ikke rigtig sket noget, uden at det har været i konflikt med Danmarks Lærerforening. Jeg synes det er tankevækkende i den samlede skolehistorie", sagde Christine Antorini.

Haarder: Sådan var det ikke før

Bertel Haarder tog straks tråden op.

"Sådan var det jo ikke tidligere. Den tidligere formand for Danmarks Lærerforening, Stinus Nielsen, var en fantastisk vigtig spiller, da Undervisningsminister Jørgen Jørgensen fik '58-loven bragt i hus", sagde han.

Professoren griber ind

Ning de Coninck-Smith greb ind.

"I 80'erne var lærerforeningens pædagogiske udvalg virkelig på forkant, og det er jo det, der giver '93-loven, må man jo sige - altså rent pædagogisk, ikke?" sagde hun.

"Er du sikker på det?" sagde Haarder.

"Ja, de fyldte i hvert fald meget - fordi lærerne blev jo så mange, antallet af lærere stiger jo med en tredjedel, og de får ensartede arbejdsvilkår, og de holder op med at være tjenestemænd. De får jo en helt anden standsbevidsthed, end de havde før", svarede professoren.

"Men altså, dét vil jeg godt korrigere lidt. Jeg mener, at Martin Rømer var en katastrofe for Lærerforeningen, fordi han proletariserede dem, og han kørte dem ud på et sidespor, så Socialdemokraternes skoleordfører, Helle Degn på et tidspunkt sagde til mig: 'Vi kan ikke bruge lærerforeningen til noget som helst'. Altså, forholdet også mellem Socialdemokraterne og lærerforeningen var så dårligt. Og det var noget nyt. Sådan var det ikke tidligere".

Professoren forsøger sig med et comeback

Ning de Coninck-Smith forsøgte sig igen:

"Ja, det var noget nyt, sådan var det ikke tidligere. Men det, jeg mest tænkte på, det var også mest på det pædagogiske felt - dér er det jo helt tydeligt, at Lærerforeningen er med til at sætte nogle nye dagsordener…"

Bertel Haarder brød ind.

"Det, der var dumt af dem, det var, at de opgav kaldstanken. Altså, det der med at lærerne så deres job som et kald. Det var noget, der gav både agtelse og bedre løn. Da de proletariserede sig selv, så var de jo bare nogle lønmodtagere, der skulle behandles derefter", sagde han.

Lærer: Man tror ikke sine egne ører

Tiden løb ud, professoren og politikerne måtte vige pladsen for en snak om en bog om Mozarts operaer. Spørgsmål og debat om eksundervisningsministrenes udlægning af skolehistorien kunne det ikke blive til. Men folkeskolen.dk havde spottet en lærer blandt tilhørerne, Niels Christian Sauer, der medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening.

"Det er utroligt", siger han til folkeskolen.dk. "Dér sidder de to ministre, der har været øverste politiske chef for lærerne og folkeskolen i 20 ud af de sidste 30 år og så benytter de lejligheden til på 25 minutter at uddele tre æselspark mod Danmarks Lærerforening. Uprovokeret".

"Har de ikke læst på lektien? Ved de ikke, at den første forudsætning for at lave en god skole er at arbejde sammen med lærerne?", tilføjede Niels Christian Sauer.

Lærer: De to er en katastrofe

"De to mennesker er en katastrofe, ikke bare for folkeskolen, men for hele nationen. Jeg kan ikke komme i tanke om nogen enkeltpersoner, der har mere ansvar for den ødelæggelse af folkeskolen, vi er vidne til, end de to mennesker", fortsatte Niels Christian Sauer.

"Danmarks Lærerforening er langt fra uangribelig og fejlfri, og Martin Rømer og hans folk slog virkelig nogle skæve, men det endte jo også i en veritabel formandskrig i Danmarks Lærerforening, og ud af den formandskrig kom et formandsskifte og en ny strategi, nemlig professionsstrategien".

Hen over hovedet på Haarder

Det er tilsyneladende gået hen over hovedet på Bertel Haarder, sagde Niels Christian Sauer. Og at Danmarks Lærerforening gik ind for en helhedsskole i 1987, har ikke noget med sagen at gøre i dag. Præmisserne er nogle helt andre nu, påpegede han.

"Og at der ikke er sket noget nyt i folkeskolen, uden at Danmarks Lærerforening har været imod, det er notorisk forkert", sagde Niels Christian Sauer.

Lærer: Haarder indførte NPM i skolen

"Det er utroligt, at Haarder sidder og puster sig op som talsmand for lærerkaldet. Der er ingen, som har gjort mere for at ødelægge lærerkaldet end ham", fortsatte Niels Christian Sauer.

"Han er god til at holde skåltaler, men det er Haarder, der har indført New Public Management i folkeskolen. Det gjorde han, da ændrede styrelsesloven i 1990 og afskaffede lærerrådet. Faktisk var Haarder den første, der brugte ordet 'normalisering', helt tilbage i slutningen af 1980'erne, det var ikke Corydon og Moderniseringsstyrelsen. Så al den tale om lærernes kald lyder hul og utroværdig".

"Der er ingen, der har gjort så meget for Danmarks Lærerforening som Bertel Haarder. Nu favner fagforeningen nemlig hele lærerstanden. Før var tillidsrepræsentanten en perifer person på skolen, men Haarders amputering af lærerrådet har gjort tillidsrepræsentanten til en central person på skolen", sagde Niels Christian Sauer.

Institutleder og professor mødte ikke op

Jo, kampen om skolen kan være brutal. En time tidligere på eftermiddagen skulle professor Jens Rasmussen og institutleder Claus Holm og forskningschef Andreas Rasch-Christensen således have præsenteret bogen "Folkeskolen - efter reformen".

Forlaget Hans Reitzel havde booket Bellascenen i forventning om, at der ville komme flere tilhørere, end der var plads til på forlagets stand, men da klokken slog 15, sad Andreas Rasch-Christensen mutters alene på scenen, flankeret af to tomme stole. Jens Rasmussen og Claus Holm havde meldt forfald i sidste øjeblik.

Andreas Rasch-Christensen kæmpede sig heroisk igennem sit oplæg.

"Hvis man kun vurderer skolernes succes op de operative resultatmål, altså de nationale test i matematik og læsning, så får vi en meget, meget fattigere skole", sagde han blandt andet.

Anmeldelse: Historisk værk om skolereformen