Elever får krav på at blive testet for ordblindhed én gang i skoleforløbet
Fremover kan forældre forlange at få deres barn testet for ordblindhed én gang i skoleforløbet. Retskravet indføres fra skoleåret 17/18. Det fremgår af en ny aftale om satspuljen, som en række partier blev enige om sent i aftes. Aftalen sikrer også Handicapidrættens Videnscenter en bevilling de næste tre år.
Initiativet skal forbedre det faglige grundlag for udredning,blandt andet med henblik på at sikre bedre samspil mellem denuværende tests på området. Regeringen fremlægger lovforslag til enændring af folkeskolelovgivningen, hvormed forældre og elever éngang i en elevs skoleforløb gives retskrav på gennemførelse af testtil udredning af ordblindhed. Retskravet indføres fra skoleåret2017/2018.
Som led i indsatsen afsættes der midler til et forbedret fagligtgrundlag og til finansiering af de kommunale merudgifter vedgennemførelse af ordblindetest. Satspuljepartierne er enige om atafsætte i alt 1,0 millioner kroner i 2016, 2,8 millioner kroner i2017 og 3,6 millioner kroner årligt fra 2018 og frem.
Kilde: Satspuljeaftalen
Det støtter satspuljerne også
Opfølgende samtaler til tidligere anbragteunge
I et forsøgsprojekt får nuværende eller tidligere anbragte ungefra 17 til 23 år, der ikke modtager efterværn, ret til opfølgendesamtaler med en voksen, de er tryg ved, det første år efter, atanbringelsen ophører. Formålet er, at de unge, der har væretanbragt på et opholdssted eller en institution, som selv ønskerkontakten, får støtte til at finde sig til rette ivoksentilværelsen. Der afsættes 6,4 millioner kroner i 2016 og 2017til blandt andet en ansøgningspulje.
Rådgivningstilbud til psykisk sårbare unge
Der afsættes ti millioner kroner til en ansøgningspulje til atetablere eller udvide åbne rådgivningstilbud til psykisk sårbareunge fra 12 til 25 år. Formålet er, at psykisk sårbare unge imålgruppen har let adgang til at tale med voksne om de problemer,den unge har, blandt andet med henblik på at forebygge, atproblemerne vokser sig større. Derfor skal den unge kunne komme indfra gaden uden forudgående aftale og møde en voksen at tale med.Endvidere skal den unge som udgangspunkt have mulighed foranonymitet. Rådgivningstilbuddet skal være baseret på frivilligekræfter. Puljen udmøntes i 2017 for en treårig projektperiode.
Klare rammer for voksenansvar over for anbragte børn ogunge
Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for klare rammerfor voksenansvar over for anbragte børn og unge. Det skal væretydeligt, hvornår magtanvendelse kan ske, og hvornår det ikke kanske. Dette både af hensyn til børnenes, de unges og personaletsretssikkerhed. Satspuljepartierne ønsker samtidig at sikre, atpersonalet på anbringelsesstederne har de tilstrækkelige redskabertil at understøtte børnene og de unges trivsel, udvikling ogsocialpædagogiske behandling. Aftaleparterne er derfor enige om atdrøfte disse emner, og om at den videre proces tilrettelægges, sået kommende lovforslag kan fremsættes med udgangen af februar 2016.Der afsættes en økonomisk ramme til de videre forhandlinger på ialt 42,3 millioner kroner i perioden 2016 til 19 og herefter 13millioner kroner årligt i varige midler.
Udvidet åbningstid af Børnetelefonen
Satspuljepartierne er enige om at sikre en udvidelse afBørnetelefonens åbningstid. Det er vigtigt, at børn og unge har etsted at henvende sig og få luft for deres bekymringer, også påtidspunkter da andre ikke er tilgængelige. Der afsættes i alt firemillioner kroner i perioden 2016 og 2017 til formålet.
Derudover er satspuljepartierne enige om at afsætte midler tilat sikre videreførelsen af blandt andre disse projekter, hvisbevilling udløber i 2015:
Merbevilling til Ombudsmandens Børnekontor
Der afsættes i alt 8,8 millioner kroner i perioden 2016 til 2019til Ombudsmandens Børnekontor.
Levevilkårsundersøgelse og inklusionsmåling
Der afsættes i alt 5,7 millioner kroner i perioden 2016-2019 tilen gentagelse af levevilkårsundersøgelse samt inklusionsmåling aflevevilkårene for mennesker med funktionsnedsættelser.
Drifts- og forankringsstøtte til frivilligeorganisationer
Aftalepartierne er enige om at afsætte forankrings- ogdriftsstøtte til en række eksisterende satspuljeprojekter. Detgælder blandt andet:
Der afsættes i alt otte millioner kroner i 2016 og 2017 tilvidereførelse af Danmark Idræts Forbunds projekt "Get2Sport".
Der afsættes årligt 0,3 millioner kroner i perioden 2016 til2019 og varigt herefter til driftsstøtte til Sjældne Diagnoser.
Satspuljen på beskæftigelses- ogundervisningsområdet
Der afsættes i alt 11,9 millioner kroner til HandicapidrættensVidenscenter i perioden 2016 til 2018 fordelt med fire millionerkroner i 2016, 5,3 millioner kroner i 2017 og 2,6 millioner i2018.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Fordelingen af de 600 millioner kroner på social- og indenrigsområdet betyder blandt andet, at forældre får et retskrav på at få deres børn testet for ordblindhed fra skoleåret 17/18. Der afsættes i alt en million kroner i 2016, 2,8 millioner kroner i 2017 og 3,6 millioner kroner årligt fra 2018 og frem. Pengene skal bruges til at forbedre det faglige grundlag og til at finansiere de kommunale merudgifter til at gennemføre ordblindetest.
Annonce:
Retskravet har været en mærkesag for folketingsmedlem Mattias Tesfaye (S) i flere år. I et indlæg i Politiken i 2014 skrev han sammen med Dorte Lange, næstformand i DLF, blandt andet:
"Nogle kommuner vil slet ikke anerkende eksistensen af ordblindhed inden for kommunegrænsen, da det udløser krav på hjælpemidler. Den udvikling må få alarmklokkerne til at ringe på Christiansborg (…) Der er behov for en opstramning, der sikrer, at kommunerne rent faktisk lever op til lovens intentioner".
"Ordblinde børn udgør omkring to til seks procent af en årgang. Familier til disse børn får nu bedre forhold", skriver Mattias Tesfaye i en e-mail til folkeskolen.dk.
Retskravet giver forældre til læsesvage elever større tryghed
Også Ordblindeforeningen har presset på for at få retskravet indført.
Annonce:
"Vi har formuleret nogle krav til politikerne, så vi bryster os af, at retskravet også er vores fortjeneste. Vi har arbejdet sammen med Mattias Tesfaye, men de andre partier har godkendt retskravet, så de skal også have en del af æren", siger formand Erik Rasmussen.
Retskravet vil give forældre til læsesvage elever større tryghed, vurderer han.
"Vores rådgivere bliver kimet ned af forældre, som ikke kan forstå, hvorfor de ikke kan få skolen til at teste deres barn. Politikerne har indført et krav om, at man skal have mindst to i dansk for at komme på en erhvervsuddannelse, så hvis der ikke bliver gjort noget ved barnets læsevanskeligheder, kan barnet ikke blive håndværker. Derfor giver retskravet forældrene tryghed", siger Erik Rasmussen.
Kun et skarn af en skoleleder vil ikke give den nødvendige støtte
Annonce:
En test vil vise, om en elev er ordblind eller ej.
"Hvis eleven ikke er ordblind, er der måske noget andet galt. Testen giver et udgangspunkt at tale om barnets læsevanskeligheder ud fra. Og viser det sig, at der er tale om ordblindhed, skal man være et skarn af en skoleleder, hvis ikke man vil give den nødvendige støtte, så barnet kan blive trænet i lydprincipperne og måske blive så dygtig, at han eller hun kan følge med i aviser og i tv. Vi skal undgå, at børn føler sig mindre værd, fordi det har svært ved at læse", siger Erik Rasmussen.
Det tager 45 minutter at teste en elev for ordblindhed.
Annonce:
"Det koster ikke alverden at få en læsevejleder til at teste en elev, og den nationale test, der blev indført tidligere i år, er velegnet til det. Mange skoler har været nervøse for, at testen ville finde frem til alt for mange ordblinde, men et sent udviklet barn kan ikke svare på alle opgaver og vil blive sorteret fra", siger Erik Rasmussen.
Handicapidrættens Videnscenter får en bevilling de næste tre år
Retskravet på en ordblindetest i løbet af skoleforløbet er besluttet af Venstre som regeringsparti, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
De samme partier har fordelt satspuljen på beskæftigelses- og undervisningsområdet. Her stod Handicapidrættens Videnscenter til at miste sin bevilling på grund af en tidligere politisk beslutning om at lægge fordelingen af satspuljemidlerne om.
I stedet skulle videnscentret søge finansiering igennem puljer, men centerleder Kristian Jensen har arbejdet på at overbevise politikerne om, at et videnscenter også har brug for et driftstilskud for at kunne stå til rådighed for de mennesker, der har et behov.
Det budskab har politikerne åbenbart forstået. De afsætter i alt 11,9 millioner kroner til Handicapidrættens Videnscenter fra 2016 til 2018 fordelt med fire millioner kroner i 2016, 5,3 millioner kroner i 2017 og 2,6 millioner i 2018.