Forskningen på grundskoleområdet holder generelt et højt fagligt niveau, men på en række punkter kan indsatsen justeres. Det gælder blandt andet vægtningen af emnerne for forskningen. Det viser en ny midtvejsevaluering af Ph.d.-rådet for uddannelsesforskning.

Skoleforskning for millioner

På baggrund af evalueringen vil uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) tage initiativ til at afstemme grundlaget for Ph.d.-rådets bevillinger, så de i endnu højere grad kan understøtte forskning med fokus på fuld implementering af folkeskolereformen.

"Forudsætningen for at løfte fagligheden i grundskolen er forskning af høj kvalitet og tæt på den praksis, hvor den skal anvendes. Vi er ikke i mål endnu. Blandt andet understreger evalueringen et aktuelt behov for forskning i fagdidaktik inden for alle grundskolens undervisningsfag. Derfor tager jeg nu initiativ til at skærpe indsatsen på en række punkter", siger Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.

Evalueringen er foretaget af Nordisk institutt for studier av innovasjon, forskning og utdanning i Oslo, som skitserer tre måder at styrke ph.d.- uddannelsen på:

• Oprettelse af en national ph.d.-skole for skoleforskning.
• Etablering af nationale netværk for ph.d.-studenter på afgrænsede tematiske områder.
• Etablering af kurser i skoleforskning i regi af Ph.d.-rådet.

Generelt tager rådet gode, fagligt funderede vurderinger

Med ph.d.-stipendier skal Ph.d.-rådet være med til at udvikle viden på såvel læreruddannelsen som i grundskolen, så lærerne har redskaber til at give eleverne den bedste undervisning.

Evalueringen viser, at Ph.d.-rådet generelt er velfungerende og foretager gode, fagligt funderede vurderinger ved udvælgelsen af ph.d.-projekter.

Skoleforskning for millioner

Der er især vægt på fagdidaktiske emner som blandt andet læsning og sprog samt skoleledelse, inklusion, skolehjemsamarbejde, motivation, trivsel og læringsmiljø. Der er en lidt lavere vægtning af specialpædagogik, læringsstrategier og evaluerings betydning for læring.

"Når det gælder projektenes tematiske fordeling, har vi set, at de dækker et bredt felt med temaer. Materialet viser også, at nogle temaer som tekst og tekstforståelse, skrivning, læsning og sprog, er vægtet i større grad end specialpædagogiske indsatser og overgangen mellem niveauerne i uddannelsessystemet. Vi stiller spørgsmål ved, om projekterne i tilstrækkelig grad vægter temaer som undervisningsstrategier eller læringsstrategier og evaluering/vurdering", skriver Nordisk institutt for studier av innovasjon, forskning og utdanning i evalueringen.

Evalueringen efterlyser flere projekter med statistik

Evalueringen viser også, at forskningen på grundskoleområdet i højere grad bør baseres på statistisk funderet forskning, så dansk skoleforskning ikke bliver for enstrenget. En stor overvægt af forskningsprojekterne anvender slet ikke kvantitative metoder i deres undersøgelser.

15 ph.d.-projekter går tæt på folkeskolens undervisning

"Samlet set har ph.d.-projekterne en stærk kvalitativ orientering. Tre af fire stipendiater anvender kun kvalitative metoder. For mange projekter virker dette som et naturlig metodevalg, men vi mener alligevel, at kvantitative metoder med fordel kunne have været anvendt i større grad. Desuden burde Ph.d.- rådet have fundet frem til flere ph.d.-projekter, som er kvantitativt orienteret", hedder det i evalueringen, som kalder den svage vægtning af kvantitative metoder for en svaghed ved ph.d.-programmet.

"En måde at ændre dette forhold på kan være ved at opmuntre til projektsansøgninger, som tager sigte på at anvende kvantitative metoder til at belyse de prioritererede temaer i skole- og uddannelsesforskningen".

Du finder evalueringen via linket til højre for artiklen.