I det ene ringhjørne står professorerne Jens Rasmussen og Lars Qvortrup, i det andet lektor Brian Degn Mårtensson. Kampen handler om skolepolitik og pædagogik. Og den udspiller sig i disse dage og uger i dagbladet Politikens kronik og på folkeskolen.dk.

Brian Degn langede ud med at blandet andet kalde Rasmussen og Qvortrup for "gamle kommunister" (kronik 31.08, se link til højre).  Nej, vi er ikke gamle kommunister, vi er gamle VS'ere, svarede Rasmussen og Qvortrup igen (kronik 14.09, se link til højre).

"I de centrale fora, hvor dansk skolepraksis reelt defineres, sidder der altså en lille og indspist gruppe, hvor alle på forskellig vis er knyttet til Jens Rasmussen og hans venner i menigheden omkring dyrkelsen af Niklas Luhmann. De centrale spillere er interessant nok også gamle kommunister af den hårde slags, hvilket sandsynligvis forklarer villigheden til at ofre enhver forbindelse mellem skole og åndsfrihed", skrev Brian Degn, der er lektor på professionshøjskolen UC Sjælland, således.

Skoleforskere forsøgte at lukke munden på kollega

"Det er rent opspind"

Hertil svarer Rasmussen, der er professor på DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, og Qvortrup, som er professor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet:

"Som så meget andet af det, BDM skriver, er det rent opspind. Vi har begge tilbage i 1970'erne i en kortere periode været medlemmer af den del af VS, hvis mest kendte navn var Preben Wilhjelm. Her var vi stærke modstandere af alt, hvad der havde med udemokratiske metoder og sovjetkommunisme at gøre, og vi var stærkt kritiske over for netop de grupperinger, som BDM nu påstår, at vi støttede".

Dannelsens mysterium

På det pædagogiske plan handler debatten især om dannelse. Brian Degn Mårtensson mener, at skolereformen og de nye, forenklede Fælles Mål vil føre til en mere instrumentel undervisning, der vil presse dannelsen ud af skolen. Den brede, dannende faglighed vil gå tabt, forudser han.

"Hvis man vil opnå faglighed, er man således nødt til at stifte bekendtskab med den kultur og historie, faget optræder i, og - vigtigst af alt - som menneske åbne sig for det, faget siger noget om. Denne dobbelthed kan ikke reduceres til 'læring' i snæver forstand eller til en ændring af børns 'psykiske systemer', som førnævnte Jens Rasmussen engang har skrevet", skriver Brian Degn i sin kronik og fortsætter:

"Netop derfor har vi i den vestlige verden i 2.500 år diskuteret dannelsens mysterium: Hvordan bliver man til et selvstændigt, myndigt, vidende og ansvarligt menneske? Man kan jo ikke instruere eller målstyre til den slags, men man kan heller ikke bare lade stå til, hvis man gerne vil bevare civilisationen og human sameksistens".

"Disse tanker udtrykkes ofte som et pædagogisk paradoks, og i bevidstheden om eksistensen af et sådant bliver det frie menneske til, idet den voksne her må optræde både myndigt, opmærksomt, nænsomt og frisættende. Pædagogik og opdragelse er i denne forstand ikke blot teknik eller et håndværk, men derimod noget, der mest minder om en form for kunst. Det pædagogiske paradoks findes ikke i skolereformens tænkning, og det er derfor, vi som folkestyre er truet i en hidtil uset grad".

Dannelse og kompetence går hånd i hånd

Hertil replicerer Rasmussen og Qvortrup i deres kronik:

"Men hvad så med dannelsen - går den ikke tabt i snævre læringsmål? Lad os for det første understrege, at det at beskrive skolens mål er et demokratisk anliggende. For det andet, at det er vigtigt at kunne beskrive alle mål så præcist som muligt - også dannelsesmål. Lærere, pædagoger, forældre og politikere vil gerne vide, om skolen når sine mål, også de mål, der handler om almenviden, sociale kompetencer, medborgerskab og livsduelighed, for ellers agerer man jo i blinde".

"For det tredje er det en falsk forestilling, at dannelse og kompetencer kan adskilles, eller at arbejde med kompetencer skulle stille sig i vejen for elevernes dannelse. Ledetråden bør være, at kompetencer og dannelse går hånd i hånd og ikke kan undvære hinanden: Dannelse uden kompetencer er et tomt begreb, for hvordan kan man være almendannet uden at kunne læse, skrive og regne?"

"Kompetencer uden dannelse er et blindt begreb, for hvordan kan man orientere sig i brugen af sine kompetencer uden værdier til at give dem retning og mening?"

Kronik glæder Degn

Brian Degn har i dag i et blogindlæg på folkeskolen.dk svaret på Rasmussen og Qvortrups kronik.

"Til min store glæde kan jeg konstatere, at Jens Rasmussen og Lars Qvortrup den 14-09-2015 har valgt at svare offentligt på min kronik 'Konkurrencestaten har erobret folkeskolen'. Det er glimrende, og jeg har da også - efter at have været udsat for diverse forsøg på pression via ikke-offentlige kanaler - flere gange opfordret dem til det. Det har åbenbart virket, og nu kan vi alle sammen så have en offentlig samtale om vores fælles skole", skriver Brian Degn indledningsvist.

Blog: Qvortrup og Rasmussen i Politiken