En tommelfingerregel siger, at et barns koncentration holder lige så mange minutter, som barnet er er år - plus et par minutter. Elever i 2. klasse kan altså koncentrere sig gennemsnitligt i ni minutter, og i 7. klasse i 15 minutter. Hvis de er øvet i at kunne holde koncentrationen.

Hvad gør man så, når en undervisningslektion varer 45-60 minutter, spørger Lise Skov Hansen og Stinne Navarana Hertzum-Henriksen i deres fælles professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen på Fyn ved University College Lillebælt. Man kan planlægge variation og bevægelse i undervisningen. Men det skal ikke bare være variation for aktivitetens skyld, fokus bør ligge på undervisningen, svarer de selv.

"Mange har givet gode råd om, hvordan man kan tilgodese folkeskolelovens krav om bevægelse i undervisningen. Ideerne har været sportslige aktiviteter, generel bevægelse for bevægelsens skyld, induktive undervisningsmetoder og leg, men er det overhovedet gavnligt i forhold til læring? Ifølge neuropsykologien gavner det læringen, hvis hjernen bliver præsenteret for flere repræsentationsformer i forhold til det, den skal lagre.

Mere end to sanser

Men hvordan kan vi gøre det? Det er ikke nok med en tekst og et illustrerende billede, der skal mere til for at opnå det fulde udbytte. Neuropsykologien mener også at en brain breaker kan gavne læringen. Ifølge Ann-Elisabeth Knudsen hænger koncentrationstiden hos elever, ud over deres alder, sammen med, om eleverne arbejder med noget, de har lyst til. Hvordan kan man øge elevernes interesse, engagement og motivation i undervisningen?  Hvordan får man dem til at lære mere? Hvordan får man dem til at huske stoffet nu og i fremtiden, spørger Lise Skov og Stinne Navarana. "Vores bud er multimodal sansning, der i vores optik dækker over en undervisning, der er præget af induktiv undervisning, bevægelse og brugen af mere end audiovisuelle sanser. Vores teori om multimodal sansning går kort fortalt ud på, at enhver læringssituation vil drage nytte af at inddrage mere end to sanser, da hjernen derved vil stimulere flere nerveceller, som kan gemme informationerne i hukommelsen", skriver de.

"Hvordan kan multimodal sansning påvirke elevers engagement og muligheder for læring i undervisningssituationer og læringsprocesser", spørger Skov og Navarana i projektets problemformulering.

Observationer i tre klasser

For at kunne svare på det, er vi nødt til at undersøge elevernes engagement i undervisningssituationer. Vi har valgt at observere i en 2., 6. og 7. klasse. I alle tre klasser har vi observeret minimum to lektioner med varierende grad af multimodal sansning. Vi har ikke været en del af hverken planlægningen eller udførelsen af undervisningen, da vi gerne ville se, hvordan de forskellige lærere benyttede sig af forskellige repræsentationsformer i deres undervisning, og hvordan det påvirker eleverne. Vi har observeret, hvad der generelt foregik i undervisningen og registrerede ikke kun elevernes reaktioner. Fokus har dog primært ligget på elevernes engagement i undervisningen", fortæller de.

De tre lærere, der stod for undervisningen, blev interviewet om deres syn på læring, om hvordan og hvornår de oplevede, at elevernes engagement var størst, og hvad lærerens holdning er til læremidler, der bruger multimodal sansning. De tre klasser er fra fynske skoler. Eleverne i 2. klasse går på en friskole, og eleverne i 6. og 7.klasse går på to forskellige folkeskoler.

Didaktik og multimodal sansning

Gennem de seneste 15-20 år har lærere produceret mange materialer, der er inspireret af teorien om læringsstile, og der er blevet eksperimenteret med bevægelse i undervisningen. Men lærerne planlægger oftest deres undervisning ud fra bogsystemer, og skolereformen og Lov 409 har gjort det er svært at finde den nødvendige tid til at finde, klargøre og tilpasse materialet til den enkelte elev eller elevgruppe. Det betyder, at bevægelse og sansestimulation forsvinder ud af undervisningen, siger Lise Skov og Stinne Navarana.   

For nye lærere gør manglende rutine og manglende kendskab til brug af bevægelse og fysiske artefakter det yderligere svært at implementere alternative undervisningsformer. Der kommer ganske vist et større og større udvalg af fysiske artefakter fra forlagene, men det er sjældent, at læremidlerne kan benyttes uden forberedelse. Især er meget af det materiale, der produceres til bevægelse, udarbejdet med aktiviteter i fokus - og ikke med et fagligt fokus, som lærerene så selv skal finde, lyder deres vurdering.

"Som vi ser det, er der mange fordele ved multimodal sansning i skolen. Blandt andet muliggør brugen af fysiske artefakter og bevægelse, at læreren i højere grad vil kunne lave en undervisning, der tilgodeser flere elever end ved ren audiovisuel-baseret undervisning. Det er dog vigtigt, at læreren ikke benytter sig af artefakter og bevægelse som en gimmick for at tiltrække og fastholde elevernes opmærksomhed. Hvis det faglige fokus er væk, risikerer man at sidde tilbage med en ren aktivitet i stedet for et fagligt forløb, og man kan forstyrre elevernes generelle læring".

Ikke alle børn kan overskue en skoledag med mange skiftende aktiviteter og uvished om dagens forløb. For at tilgodese disse elever er det vigtigt at skabe en struktur, hvor det multimodalt sanselige og bevægelse indgår, så eleverne er forberedt på det, samtidig med at forløbene er mere konkrete end for de andre elevgrupper, understreger de.

Fuglekasser i 6.klasse

"Tværfaglighed kan åbne mulighederne for multimodal sansning i forbindelse med undervisning i de humanistiske og naturfaglige fag, hvilket kan være en fordel da undervisningen i disse fag ofte er teoritunge. Det er dog vigtigt at tage højde for, at tværfagligheden ikke kun er formél, men funktionel og tager udgangspunkt i en målsætning, der er overordnet de enkelte fag, samtidig med, at der er sat faglige delmål for samtlige fag, som indgår. Er der ikke det, risikerer man at reducere nogle fag til rene værktøjsfag, hvor det faglige udbytte i bedste fald er minimal. Det er især i inddragelsen af de praktisk-musiske fag, at en fagfaglig målsætning i de enkelte fag skal holdes for øje", skriver Lise Skov og Stinne Navarana, som, mener, at arbejde tværfagligt med det multimodalt sanselig gør det muligt at sætte fokus på især de meget teoretiske fags praktiske anvendelse, så de kan sættes i forbindelse med elevernes hverdag.

Et tværfagligt forløb - i natur/teknologi, håndværk og design, billedkunst og matematik - i 6.klasse - om fugle, fugles habitatadfærd og redemønstre, og om elevernes design og konstruktion af fuglehuse kunne for eksempel se sådan:

- Eleverne tegner frit en redekasse.

- Der tales om, hvor eleverne tænker, at redekasserne skal hænges op.

- Hvilke fugle lever i området? Hvilke krav har de forskellige fugle til deres reder? Hvordan påvirker det udseendet og konstruktionen af redekasserne? Hvilke materialer skal benyttes og hvorfor?

- Eleverne laver en skitse af, hvordan de nu forestiller sig, at deres redekasser skal se ud.

- Derefter skal der laves konstruktionstegninger i målestoksforhold, hvor samtlige mål er angivet, både længdemål og vinkelangivelser. Desuden skal der angives, hvilke materialer, der skal benyttes hvor og i hvilke mængder.

- Redekasserne skal nu fremstilles ud fra elevernes egne anvisninger. Finder eleverne fejl eller mangler i deres konstruktionsanvisninger, skal disse rettes undervejs.

- Forløbet afsluttes med en udstilling, hvor tegningerne fra processen ophænges og det færdige resultat fremvises. Der samtales om procesforløbet og elevernes oplevelse og udbytte af dette.

- Opfølgning på forløbet: Billeder af de ophængte redekasser, bliver kasserne brugt? Tiltrak redekasserne de forventede fugle?

I et forløb som dette arbejder eleverne i høj grad multimodalt sanseligt, og det tydeliggør fagenes praktiske anvendelse for eleverne, samtidig med at eleverne får overblik over, hvordan de forskellige fag spiller sammen i en designproces.

Spil på elevernes sanser kræver grundig forberedelse

"Ud fra vores undersøgelse mener vi at kunne vise, at elevernes engagement og motivation øges, hvis de inddrages i undervisningen. Derudover kan vi påvise, at multimodal sansning hjælper til at højne elevernes koncentration i undervisningen", skriver Lise Skov og Stinne Navarana i deres konklusion.

"Vores studie af neuropsykologiske tekster leder os også til at konkludere, at en multimodal sansende undervisning vil kunne øge elevernes muligheder for at genkalde tidligere lært stof, og det vil kunne effektivisere læringsprocessen".

Det er værd at benytte sig af alt det, der spiller på elevernes sanser og understøtter at undervisning med et multimodalt sanseligt fokus, mener de. Engagement og motivation øges ikke kun ved at inddrage fysiske artefakter og bevægelse. Aktiv medvirken i undervisningen, synlige læringsmål og en undervisning, der bygger på elevernes forforståelse og inddragelse af deres interessefelter, er med til at skabe engagement og motivation.

"Interviews og studier af andres undersøgelser viser dog, at selvom den pædagogiske og didaktiske debat faktisk taler for en mere multimodalt sanselige undervisning, er mulighederne for forberedelse et stort problem. Multimodalt sansende undervisning kræver, at læreren har tid til at tilpasse undervisningsforløb og materialer til den klasse, det skal benyttes i, og til de enkelte elever i klassen". Selv materialer, der er gennemarbejdet fra et forlag kan kræver forberedelse.

Hvis man vil have implementeret en mere multimodal sanselig undervisning i folkeskolen, kræver det, at alle er opmærksomme på hvilke fordele, der ligger i denne form for undervisning, og at lærerne får mere forberedelsestid til at lave og tilpasse undervisningsforløb og materialer, eller at skolerne ligger inde med materialer, som er nemt tilgængelige og nemme at implementerer sideløbende med den lærerbogsbaserede undervisning, siger Lise Skov Hansen og Stinne Navarana Hertzum-Henriksen.

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Multimodal sansning - engagement og læring