Der blev leget puslespils-sproglege, da 25 fransklærere i sidste uge var på kursus i Ringsted.

Fransk skal leges ind - også hos de store

5. klasseelever har stadig de naturlige sprogindlæringsmekanismer intakt. Det skal bruges til at lege sproget ind. Det var en af lektor Annette Søndergaard Gregersens mange pointer og fif på et A.P. Møller-efteruddannelseskursus i Ringsted. Kursisterne fik også lov at lege.

Offentliggjort

KURSISTERNES FORSLAG TIL GODE APPS OGHJEMMESIDER

Apps:

Fabulo (learn french)

Mondly

Duelingo

20 minutes

Hjemmesider:

www.traeneren.emu.dk

www.tes.co.uk

www.quizlet.com

www.kahoot.it

www.duolingo.com

www.ffm.emu.dk

www.jde.fr

www.fransksprog.dk

www.franskweekend.dk

(Grammatik)

www.fransklisten.fr

www.meteo.fr

www.monquotidien.fr

www.youtube.com

www.tv5monde.com

Ni anbefalinger fra forskningen

1) Sæt masser af tid af, se på elevantal og lokalestørrelse ogindretning

2) Sørg for at eleverne får succesoplevelser og skab en positiv,tryg atmosfære.

3) Byg på barnets veje til læring. Lær sprog gennem leg. Det ervigtig at turde lege også med de store. Man kan også lære sprog indgennem fortællinger. Og husk, at man ikke lærer for at tale medsidemanden, få ungerne ud af klassen enten rigtig ellervirtuelt. 

4) Brug målsproget i undervisningen. Men man må gerne brugedansk i før- og efterfasen. Der skal interaktion til - ikke kunlytten. Byg på emner, der interesserer eleverne. Brainstorm på,hvad de går op i. Skab meningsfulde sprogbrugssituationer fx genneminternationale projekter. 

5) Tidlig sprog er mere end leg. Opmærksomhed på fluency. Deskal turde sige noget, og det behøver ikke at være korrekt.Ordforråd og sætningsopbygning kommer før grammatisk korrekthed.Læsning og skrivning indføres på et tidligt tidspunkt i stedet forudelukkende at tale og lytte.

6) Progression og læringsmål. Formuler præcise læringsmål. Ladfagteamet samarbejde om at skabe progression fra indskoling tiludskoling i alle fag. Hvis eleverne ved, hvad de laver, så vil deogså holde mere fokus.

7) Saml op på elevernes viden. Lav elektronisk logbog og omvendtlektieforberedelse. Det giver sprog, så det brager.

8) Byg på elevernes flersprogede  og interkulturellekompetencer. Vi har jo i virkeligheden meget størreblandingsetnicitet, end vi går og tænker på. Se alle vores børn somindivider med følelser, holdninger og synsninger, som må sættes ispil. Alle skal have viden, færdigheder og holdninger. Det liggerdybt i de nye forenklede Fælles Mål.

9) Læreren er nøglepersonen. Vær bevidst om, at det krævervelfunderede personlige, kulturelle og didaktiske kompetencer atundervise alle aldersgrupper. Invester i didaktisk, sproglig ogkulturel efteruddannelse. Læreren skal kunne lide at undervise ifremmedsprog, tro på, at det er godt at starte tidligt medsprogundervisning, have kendskab til alderssvarende metoder, sættesig ind i elevernes læringsbehov, have et højt sproglig niveau, såhan/hun kan bruge målsproget i undervisningen.

Laura Stærmose (th) har fået meget ud af kurset, men hun savner tid til at dele det med sine kolleger, når hun kommer hjem.
Henrik Ipsen underviser i fransk i 5. klasse. Han har ikke linjefag i fransk, men håber at kunne tage det ved siden af arbejdet snart.
Diskussionen går højlydt på franskkurset. Der er mere end en løsning på, hvordan delene i Asterix-tegneserien skal passe sammen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Eleverne skal bruge sproget - tale med hinanden. Der skal være en guddommelig summen af fransk i klasselokalet", forklarer underviser Annette Søndergaard Gregersen begejstret. Og netop den summen skaber hun også blandt sine kursister på A.P. Møller/DLF-efteruddannelseskurset i Ringsted.

25 fransklærere bevæger sig rundt mellem hinanden med tre stykker farvet karton i hænderne, skubber sig ivrigt frem mellem bordene og forsøger at bytte sig til en meningsgivende sætning. De har dekoreret arkene med et subjekt, et verbum og et objekt. "Mon chien mange une fraise", forsøger en mand i sort jakke og skæg sig. Kvinden, han har byttet med, griner, og de bliver enige om, at "Ҫa marche". Men det afføder hurtigt en ny diskussion - på fransk - om, hvorvidt hendes sætning kan lade sig gøre.

Fransklærerne er på anden dag af kurset, og de har fået hele den teoretiske baggrund for taskbaseret undervisning og tidlig sprogstart. Nu gælder det praktiske øvelser. Og lektor Annette Gregersen fra UCC, som står for kurset, kaster dem ud i en række forskellige såkaldte puslespil-tasks.

Overblik over forskningen bag Fælles Mål i fransk

"Det er ligesom at spille sorteper. Den, der hurtigst får skabt en ny sætning, der duer, har vundet. Ideen er, at eleverne får talt sammen på fransk, og det er en reel samtale - de taler sammen, fordi de skal løse en opgave. Samtidig får de metasproglig viden, og vi får leget med kongruens. Vi får arbejdet med både indhold og form samtidig og kan tale om, at en sætning kan være grammatisk korrekt, men ikke fungere indholdsmæssigt eller omvendt", forklarer Annette Gregersen, da hun igen kan få ørenlyd.

"Ville du lade eleverne snakke fransk eller dansk?", spørger en.

"Det kommer an på niveauet. Det er jo også noget af det nye, at man ikke nødvendigvis behøver at bruge målsproget hele tiden. Man kan evt. dele dem op. Det vigtigste er, at de autentisk får bedt om noget. Man kan udbygge, så man hen ad vejen begynder at bruge faste udtryk som 'Je trouve, que…'. Det er bare at bygge op, til de til sidst har det hele, så de kan udtrykke sig til prøven i 9. og 10 klasse".

Se video fra undervisningen her: 

Puslespilsøvelser på fransk

Det er en blandet skare af fransklærere, der er samlet på Scandic i Ringsted, men fælles er tydeligt en stor interesse for sproget og en lyst til at lære nyt. Flere giver udtryk for, at det mildest talt ikke har været nemt at få efteruddannelse i faget de seneste mange år. Så muligheden for et to-dages kursus sponsoreret af A. P. Møllerfonden, arrangeret af DLF og med undervisere fra læreruddannelsen på UCC, blev hurtigt grebet.

Henrik Ipsen underviser i fransk i 5. klasse på Thurø Skole ved Svendborg, og han har ikke haft fransk siden HF for 20 år siden. Men skolen har ikke nogen fransklærere.

Han stirrer derfor også længe på de otte udklip af en Asterix-tegneserie, som han og hans sidemand har fået udleveret, og nu skal samle i en meningsgivende rækkefølge. Og der er også andre, der råber højere end ham, da de bagefter skal gå rundt og se hinandens løsningsmuligheder og diskutere, hvad der er rigtigt og forkert.

Annette Gregersen forsikrer, at Asterix kun er valgt, fordi det er til voksne. Den er alt for svær for børn. Men lærerne skal jo også have noget at arbejde med. Og hun går direkte videre til at diskutere med kursisterne, hvordan de selv får holdt deres sprog ved lige. Nogle går på franske cafeer, nogle har en app med daglige nyheder, nogle hører fransk musik. Men de fleste er enige om, at det kræver en aktiv indsats.

"At undervise i fransk er, som jeg havde forventet, lidt hårdt. Men det hjælper rigtigt meget, at jeg er engelsklærer, så jeg har det didaktiske. Men det er rigtig godt her at få kigget på fagformålet og få en masse ideer. Og jeg forstår også det meste. Annette gav os et færdigt undervisningsforløb, og det skal jeg helt sikkert hjem og kigge på, hvordan jeg kan arbejde videre på med mine elever. Det er også rigtig godt med de konkretetask-opgaver, som fx den her tegneserieøvelse. Jeg skal bare forenkle den meget til mine små elever", siger han.

 

 Tysklærere får ny viden og fagligt netværk

En mere legende tilgang til fransk

Laura Stærmose har undervist i fransk i 5½ år på Skolen ved Søerne på Frederiksberg, men det er også nyt for hende at skulle begynde undervisningen allerede i 5. klasse. Så hun er på kurset for at få det sidste nye sort, som hun siger - det nyeste inden for sprogforskning.

"Det er rigtig godt her, at man får præsenteret forskningen, men med det samme også, hvordan den kan omsættes til praksis. Jeg kan fx se, at jeg måske ikke har gjort nok ud af efter-fasen i task-baseret undervisning. Jeg skal hjem og gøre mere ud af efterbehandlingen".

Se Annette Gregersen forklare, hvad taskbaseret undervisning er her:

 

Laura Stærmose følger også opmærksomt med, da Annette Gregersen gennemgår ni anbefalinger, baseret på forskningen til, hvordan man går til en tidligere sprogstart.

"Børn under 11 år har stadig de naturlige sproglæringsmekanismer intakt. Så rigtigt meget kan leges ind. Fra 11 år har de til gengæld bedre kognitive kapacitet. Men der har de til gengæld også allerede et billede af, hvad de er gode og dårlige til - som i øvrigt ikke altid er rigtigt. Nu får I dem lige midt i mellem, så hvis I fanger dem rigtigt så kan I bygge på den naturlige sproglæring og tage det med ind i de kognitive kompetencer", forklarer Annette Gregersen.

En af de lærere, som er kommet godt i gang med de mindre elever markerer og tilføjer: "Jeg leger en masse ind med de små. Men jeg er faktisk også begyndt at tage det med op til de store - og de er meget glade for det".

Annette Gregersen giver hende straks ret "Vi skal turde at have en meget mere legende tilgang til fransk - også hos de store".

Erfaringer fra kursisterne

Som den sidste aktivitet på kurset, skal lærerne skrive lærer-til-lærer indlæg til Fransk-tysk-netværket på folkeskolen.dk om, hvad de tager med sig hjem. Se indlæggene her: 

La France dans le monde Taskbaseret tilgang i franskundervisningen Task baseret læring i franskTanker efter DLF og UCC's kursus i engelsk/fransk Taskbaseret undervisning Fremmedsproget der gik i stå Fransk spark i r.... Start aldrig med teksten !