80 par skuldre hopper op og ned i takt med Wafandes "Gi' mig et smil", der brager ud af højtalerne. Det ser ud til, at reggaerytmerne virker, for lærerne smiler. "Og så ryster vi", siger underviseren, og resten af salen ryster arme og brystparti.

Det er sjældent, at kurser starter sådan, men når der er idræt på programmet, skal lærerne ikke kun undervises i idrætsundervisning, men også prøve det i praksis. Kompetenceløftkurset i idræt er arrangeret af Danmarks Lærerforening og professionshøjskolen UCC med midler fra A.P. Møller Fonden. I sidste uge var der kursus i Bjerringbro, og denne gang er det i Præstø, på Idrætshøjskolen Bosei. Det overordnede formål er, at lærerne skal blive klogere på deres elevers læring i idrætsfaget - med fokus på praksisfællesskaber og læringsmålsstyret undervisning.

På kurset holder UCC-underviserne oplæg og sætter spot på den væsentligste viden og de afgørende tendenser i idrætsfaget. Det sker blandt andet på baggrund af et review af idrætsrelevant forskning, der er blevet udgivet i forbindelse med efteruddannelsen (se link til højre). Meget af tiden skal lærerne dog selv hoppe i idrætstøjet og prøve det af i praksis. På kurset er der tre workshops a 2 timer, som lærerne på skift besøger; boldbasis og boldspil med fokus på temaorienteret undervisning, kropsbasis med fokus på praksisfællesskaber og dans med fokus på læringsmålsstyring. I de enkelte workshops er lærerne elever, og UCC-underviseren er lærer.

Forskning: Idrætsfag i forandring 

Lærerne har brug for at få input

En af de lærere, der er med på kurset, er Signe Pardorf Nielsen fra Toftegårdsskolen i Faaborg. Det er første gang, hun er på kursus i idræt.

"Mange af os idrætslærere kan bidrage med egne fritidsinteresser, eller trække på erfaring fra foreningslivet, men det er absolut på tide med et kursus. Det bliver rigtig fedt, det her!" siger hun.

En del af de andre idrætslærere er heller aldrig blevet efteruddannet i idræt, for som nogle siger, "så er det ikke idræt, der står først i køen, når lærerne bliver sendt på kursus". Thorbjørn Bromann fra Langhøjskolen i Hvidovre er en af dem, der udover et mindre kursus i den nye afgangsprøve i idræt, aldrig er blevet efteruddannet i idræt, så han er rigtig glad for kompetenceløftet.

"Det er 10 år siden, jeg blev færdig på seminariet, så jeg føler også, at jeg har brug for at få noget input, for idrætsfaget har jo ændret sig meget. Det er rigtig spændende at deltage. Det er især den praktiske del af kurset og fokuset på den læringssmålstyrede undervisning, jeg er her for. Min leder er også meget interesseret i, at vi fokuserer mere på læringsmålene," siger han.

Der skal retning på idrætsundervisningen

Da Claus Langergaard, Undervisningsministeriets læringskonsulent i idræt, skal holde et oplæg, starter han med at vise en youtube-video, hvor en flok løbere gør sig umage med at varme op på banen og forberede løbet, men da de har stillet sig i startposition, og starten går, spurter de forvirret i alle mulige forskellige retninger. Lærerne griner, og har nok set det komme - at Claus Langergaard vil bruge det som et humoristisk billede på idrætslærere, der ikke underviser efter læringsmål.

Claus Langergaard understreger, at "al idrætsundervisning ikke er lige godt, og at det er vigtigt, at få en tydelig retning på undervisningen." Når undervisningen er læringsmålstyret, skal målet for undervisningen lægges fast, inden aktiviteten planlægges, og ikke omvendt.

En af underviserne fra Professionshøjskolen UCC, Jesper Lange, giver efterfølgende en kort gennemgang af udviklingen i idrætsfaget, og her fortæller han, at hvor det tidligere har været den tyske tradition, der har præget idrætsundervisningen, finder vi i dag mere inspiration i engelske og amerikanske måde at tænke læring.

"Vi er på vej mod et nyt paradigme inspireret af det angloamerikanske, og folkeskolereformens nye Fælles Mål er en tendens mod at sige, at eleverne kan måles og vejes. I sin reneste form, er det new public management," siger Jesper Lange og forsætter: "Vi skal finde fællesmængden i det, vi kommer fra, samtidig med at vi skal være åbne overfor det nye." 

Review af idrætsfaglig forsknings- og udviklingsbaseret viden

Streethåndbold inkluderer

Lærere i adidasstriber og neonfarvet nylon tonser rundt i idrætshøjskolens hal. De har sved på panden. "Er der gulvvarme i hallen, eller hvad?" spørger en af lærerne jokende. Der er streethåndbold på programmet i workshoppen Boldspil og Boldbasis med Jesper Lange, og lærerne går op i det. "Øj, Landin er i målet", bliver der udbrudt, da en målmand parerer bolden væk. Lærerne spiller i flere hold, så halvdelen står på sidelinjen og ser på. "Overtrådt, overtrådt!" råber tilskuerne.

Udover at heppe, har tilskuerne fået til opgave at lave et afleveringskatalog. Det betyder, at de skal tegne alle de typer af afleveringer, der er i spil. Inden lærerne gik i gang med at spille streethåndbold, havde Jesper Lange fastsat klare læringsmål. Et af dem var at lære afleveringsteknik, og derfor er oversigten over de forskellige afleveringer et vigtigt redskab.

Afleveringerne skal tegnes, og ikke bare noteres, fordi det hjælper eleverne til at tænke over, hvordan et underhåndskast helt præcist ser ud. Som opvarmning til kampen skulle lærerne også træne afleveringer, men med et mere legende perspektiv. Aktiviteten gik ud på at løbe ind og ud mellem hinanden, og hver gang de løb mod en anden, skulle de hoppe op og give high five med begge hænder. Senere skulle maven en tur ned på halgulvet, mens de hilste, og til sidst blev der inddraget streethåndbolde i øvelsen, som de skulle kaste med både underhånd og overhånd.

Det er ikke tilfældigt, at Jesper Lange har valgt streethåndbold. Når man gerne vil inkludere alle, også dem, der måske ikke er så idrætsstærke, kan det være en god ide at vælge et alternativt boldspil, som ikke er kendt og trænet af mange, for på den måde at skabe bedre balance. En af lærerne påpeger, at det også er en fordel at streethåndbolden er blød, for så vil det være nemmere for de elever, der er bange for bolde, at spille med. En anden lærer er især begejstret for afleveringskataloget, da det også er et redskab til at inkludere flere: "det er helt sikkert noget, jeg kan bruge tilbage på skolen." 

I den anden workshop, kropsbasis, er der også fokus på, at undervisningen skal være inkluderende og hjælpe eleverne til at gøre hinanden bedre. Lærerne skal lave opstillinger i forskellige akrobatiske positioner med et krav om, at alle i gruppen får en rolle, og der var sat tid af til at lærerne kunne tale om, hvordan man giver plads til de idrætssvage elever.

"Fra uha til aha"

I den tredje workshop er der dans og udtryk på programmet. Flere af lærerne, måske især de mandlige, var ikke meget for at skulle på dansegulvet, men da musikken først spillede, blev der danset støvledans og svunget hofter i stor stil.  

I et indlæg på folkeskolen.dk skriver Tina Nielsen, idrætslærer fra Ruds Vedby Skole på Vestsjælland, at selvom hun forinden havde tænkt danse-workshoppen som en "uha-oplevelse", endte det med at blive en "aha-oplevelse"

"Efter en inspirerende og meget tydelig læringsmålstyret planlægning fra underviseren med alt fra helt simple klappeøvelse/lette trin til sammensat mindre serie over 8 takter, går jeg herfra med en følelse af, at selvom jeg, som person ikke er stærk på dette felt, vil jeg også i dette kompetenceområde kunne planlægge en læringsmålstyret undervisning. Min pointe er, at jeg har erkendt og opdaget, at selv jeg kan varetage en undervisning i dans og udtryk, da jeg selv personligt har været gennem et praktisk forløb og fået fif til, hvor jeg kan søge inspiration på nettet og i bøger", skriver Tina Nielsen.

Flere lærere har delt deres deres viden og tanker efter kurset i Præstø på det faglige netværk Idræt på folkeskolen.dk:

Fra 'aha- til uha og retur' Effektiv elevinddragelse anno 2015Når "uha" går til "aha"-oplevelse Skabelse af idrætskultur via fagteam Kan/kan ikke Dans og udtryk - kropsforskrækkelse? Ny idrætskultur