I 1994 var der i gennemsnit 290 elever på landets folkeskoler. I 2014 er det tal vokset til 448 elever per skole. Det er en stigning på mere end en tredjedel på 20 år. Professor i pædagogik ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet (DPU) Jens Rasmussen mener, at udviklingen formodentlig vil fortsætte.

»Vi ser mange skolesammenlægninger, fordi kommunerne vil drive skolerne på en økonomisk mere rationel måde. Så det er nok den udvikling, vi også vil se fremover«, siger han.

Jens Rasmussen ser dog ikke skolesammenlægningerne som noget negativt, fordi det samtidig åbner for bedre faglige udviklingsmiljøer for lærerne. Men det kræver en indsats fra skolens side, mener han.

»Vi ser gode resultater i Ontario og Singapore, hvor de sørger for at holde lærernes kompetencer ved lige. Og det er bare alt andet lige nemmere at gøre det i større lærermiljøer. Men der er intet vundet ved bare at lægge skolerne sammen - det vigtigste er, at man foranstalter møder på tværs af matrikler, etablerer samarbejder og danner faggrupper«, forklarer Jens Rasmussen.

Glostrup-lærer: Ikke mere faglig sparring

I Glostrup blev alle kommunens skoler i 2012 lagt sammen under én strategisk ledelse. Skolerne er stadig fordelt på fem forskellige matrikler. Lærer Majbritt Brander har undervist i Glostrup i et lille årti - og hun mener ikke, sammenlægningen har givet mere faglig sparring.

»Jeg har endnu ikke oplevet, at vi har draget nytte af, at vi er blevet én stor skole. I udskolingen virker det, som om lærerne sparrer mere fagligt, men i indskolingen mærker jeg det ikke. Men der er også meget travlt med reformen lige nu, så der er dårligt tid til det«, fortæller hun.

Majbritt Brander har svært ved at pege på positive gevinster ved skolesammenlægningen. Hun har den opfattelse, at det er sket på grund af økonomiske besparelser til ledelse, men hun tror ikke, at antallet af ledere er blevet færre. Hun oplever til gengæld, at der er kommet flere elever i klasserne og færre lærere.

»Den overordnede ledelse sidder på en anden matrikel og har derfor ikke rigtig fingeren på pulsen, med hensyn til hvad der foregår. Samtidig tager alting meget længere tid, fordi lokalledelsen på min matrikel ikke kan tage den endelige beslutning«, siger hun og fortsætter:

»Samtidig skal vi rette ind efter hinanden, så vi gør tingene ens. Det er blevet meget mere omstændeligt - så tit gider man ikke engang prøve at sætte noget i gang«.

Enorme forskelle på folkeskoler

Læsø-lærere må fagsparre på fastlandet

Ganske anderledes ser det ud på Læsø Skole. Med sine 160 elever og cirka 18 fuldtidslærer-stillinger kender alle elever og lærere hinanden, og der er ikke langt fra lærere til skoleleder. Det lave elevantal har ført til, at der er indført aldersintegreret indskoling. Men heldigvis er der stor forståelse fra kommunalbestyrelsen for skolens lille størrelse, mener tillidsrepræsentant på Læsø Skole Anette Agerboe.

»Der er en virkelig god forståelse for, hvad det kræver at drive så lille en skole. Vi er dyre, for man kan ikke rationalisere ved at oprette større klasser eller lignende. Det er der bare ikke elever til«, forklarer hun.

Anette Agerboe nyder den nærhed, arbejdet på den lille skole fører med sig. Men skolens størrelse betyder også, at der ikke altid en anden faglærer, man kan sparre med. Men heller ikke på det punkt er der smalle steder, fortæller Anette Agerboe.

»Sammenlignet med de større skoler, jeg har været på før, har vi det virkelig som blommen i et æg. Der er selvfølgelig nogle begrænsninger på grund af størrelsen, men til gengæld er der god plads til, at man kan tage til netværksmøder i Frederikshavn og sparre med lærere der«, siger hun.