Pædagogisk Vikarbureau med hovedbase i København er med 200 lærere den største udbyder af vikarer inden for undervisning. Bureauet har oplevet en fordobling af efterspørgslen i forhold til sidste skoleår. Skolerne forklarer deres bestillinger med opsigelser på grund af skolereformen, højt sygefravær og inklusion af børn med særlige behov.

"Vi oplever et vist pres, men vi forudså, at skolereformen ville betyde ekstra arbejde, så vi tog mange lærere til jobsamtale op til dette skoleår. Faktisk begyndte stigningen allerede, da kravet om inklusion blev indført. En del skoler ringer efter både lærere og pædagoger med specialpædagogisk viden", siger direktør Morten Berg.

I 90 procent af tilfældene lykkes det at levere en vikar inden for få dage, fortæller direktøren. Det afgørende er, at bureauet kan skaffe en vikar, som matcher fagkombinationen i skemaet.

"Ellers har skolelederen som regel en prioritering af, hvilke fag der vejer tungest. Vi var spændte på, om skolerne ville springe over, hvor gærdet er lavest, nu når de står over for så mange ændringer. Men de slækker ikke på kravene til os", siger Morten Berg.

Forvaltningschef om bureaulærere: Det var den hurtigste løsning

Skolerne har støvsuget markedet

Supervikaren i Vordingborg leverer vikarer til Sydsjælland, Lolland-Falster og Københavns-området.

"Det er svært at skaffe lærere, det må jeg sige. Skolerne på Sydsjælland og Lolland-Falster har støvsuget markedet, så mange vikarer har fået fast job. Det er også svært i København, men det lykkes da. Der er lærere, som er gået på efterløn eller pension, som stadig gerne vil have en tilknytning til skolen, mens andre har lavet et firma og godt kan undervise to-tre dage om ugen ved siden af. Hvis skolerne er sultne nok, kan de godt ændre skemaet", siger Torben Kihl, indehaver af Supervikaren.

Skoler begynder ikke længere med at spørge efter prisen

Med 20-25 lærere er Supervikaren en lille spiller på markedet. Skolernes Vikarbureau i Agedrup ved Odense råder over det samme antal lærervikarer, og det er dobbelt så mange som sidste skoleår. Alligevel kniber det med at skaffe vikarer nok til at kunne klare efterspørgslen.

"Efterspørgslen er steget væsentligt. Hvor skolerne tidligere begyndte med at spørge om prisen, spørger de nu, om de overhovedet kan få en vikar", siger indehaver Ib Bundgaard Hansen, der bekræfter, at skolerne  vil have vikarer, der matcher deres behov.

Forskellen mellem fast arbejde og vikarjob trukket skarpere op

Det er ikke kun skolerne, der efterspørger vikarer. Vikarbureauerne oplever også en øget interesse blandt lærere for et job som vikar.

"At være vikar har altid været forbundet med frihed, men med de nye arbejdstider er forskellen mellem fast arbejde og et job som vikar trukket skarpere op. De fleste er vikarer i en periode af deres liv, hvor det ikke passer dem så godt at være fastansat. Det kan være foranlediget af, at de vil uddanne sig, og som nu på grund af skolereformen og den nye arbejdstid. Det er kun en lille gruppe lærere, som er vikarer permanent", siger Morten Berg fra Pædagogisk Vikarbureau.

Vikarer venter på, at reformbølgen lægger sig

Pædagogisk Vikarbureau har enkelte lærere, som har sagt deres job op for at blive vikarer, men Morten Berg har ikke eksempler på lærere, som ligefrem har sagt op i frustration over skolereformen.

"At være vikar er mere et tilvalg end et fravalg, men vi oplever, at ledige og nyuddannede foretrækker at være vikarer, fordi de vil vente at se, hvornår reformbølgen lægger sig. De er ikke vrede, men usikre på, hvordan skolereformen lander, og derfor er de i venteposition", siger Morten Berg og peger på, at vikarer kommer ud på forskellige skoler.

"Det giver dem mulighed for at se, hvor langt den enkelte skole er med implementeringen af reformen, ligesom der er forskel på ledelsesstil og på, hvor stramt arbejdstidsreglerne bliver håndteret. Alt det får vikarerne et indtryk af, når de kommer rundt på skolerne, og så kan de bedre vurdere, hvor de gerne vil søge fast job", siger Morten Berg.

Rasmus Alenkær: Lærerne er pressede og stressede 

Vikarer har ikke pligt til at forberede sig på skolen

Torben Kihl fra Supervikaren peger også på friheden som en væsentlig årsag til, at nogle foretrækker et vikarjob.

"Lærere vil gerne have fleksibilitet i jobbet, og den er taget fra dem med de nye arbejdstidsregler. Vikarer har ikke tilstedeværelsespligt. De bliver lønnet for de timer, de underviser inklusiv forberedelse, så de kan lægge forberedelsen, hvor de vil. Vikarer har den frihed, som lærere havde indtil sommerferien, og der er for eksempel unge lærere med børn, som foretrækker at være vikarer. Det er selvfølgelig usikkert, for jeg kan ikke garantere for, hvor meget arbejde de får, men hvis du kan leve med det vilkår, er det fint at være vikar i en periode", siger han.

Sidste år fik Skolernes Vikarbureau henvendelser fra lærere, som var blevet fyret, fordi de var kommet i overskud. Nu hører Ib Bundgaard Hansen fra lærere, som synes, at de med den nye folkeskolelov og en ny arbejdstidsaftale og med kravet om inklusion oveni får trukket for meget ned over hovedet.

"Det er der et par stykker, som har givet udtryk for, blandt andet en enlig mor, som ikke kunne få sin hverdag til at hænge sammen, når hun skulle blive på skolen til klokken 16. Så vil hun hellere være vikar," siger han.

Arbejdstidsreglerne kan tiltrække flere lærere til vikarjob

Blandt sygeplejerske blev det særligt attraktivt at arbejde som vikar efter den store strejke i 2008. Ib Bundgaard Hansen tør ikke spå, om skolereform og arbejdstidsregler vil give samme resultat blandt lærere.

"Det er for voldsomt at udtale sig om. Jeg kan kun sige, at efterspørgslen er så stor, at jeg prøver at skaffe flere lærere", siger han.

Torben Kihl fra Supervikaren kan til gengæld godt forestille sig, at flere lærere vil foretrække at arbejde permanent som vikarer.

"Det er mit bud, at det vil gå lærerne på samme måde som sygeplejerskerne. Så kan de for eksempel tage på skiferie i uge fire i stedet for den dyre uge syv", siger Torben Kihl.