Bo Holmsgaard med det notat, DLF har sendt til uddannelsespolitikerne før dagens foretræde. Se link til højre for artiklen.

DLF-foretræde på Christiansborg i dag: Situationen er alvorlig

En delegation med lærerformand Anders Bondo i spidsen har i eftermiddag foretræde for Folketingets børne- og undervisningsudvalg. Med sig har de en række fakta, som DLF mener, bør få alarmklokkerne til at lyde hos alle, der har ansvar for folkeskolen – herunder det markant stigende sygefravær blandt lærerne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dybt frustrerede lærere: Loven hindrer os i at nå vores arbejde 

I København er sygefraværet steget med 31 procent i forhold til sidste år og i Odense med 40 procent. Hvis de tal er landsdækkende betyder det, at skolerne og eleverne går glip af undervisning svarende til cirka 900 lærerstillinger, eller at 423 millioner lønkroner der går til spilde.  Samtidig faldersøgningen til læreruddannelsen, og antallet af privatskoler stiger. For Lærerforeningen tegner tallene - til sammen med alle de henvendelser foreningen får fra frustrerede medlemmer - et billede af en folkeskole i krise. Men fra Christiansborg- og kommunalpolitikere lyder en beroligende tone om, at tingene skal have sin tid, at reformen er kommet rigtig godt fra start, og sygefraværet blot er udtryk for startvanskeligheder.

"At vi har bedt om foretræde for undervisningsudvalget er et led i vores ønske om at der tegnes et fælles billede af, hvad der sker i folkeskolen", forklarer sekretariatschef i Lærerforeningen Bo Holmsgaard, der skal møde Christiansborg-politikerne sammen med Anders Bondo i eftermiddag.  De håber, at parterne omkring skolen kan blive enige om at følge reformen tæt, blive enige om hvad der er fakta og gribe ind undervejs:

"Hvis det her ikke er startvanskeligheder, men en katastrofekurs, skal der jo rettidig omhu til", påpeger Bo Holmsgaard. Blandt de faktaoplysninger, DLF håber, at KL, ministeret og DLF i fællesskab kan samle sammen, er et overblik over, hvor meget tid lærerne har til undervisning, forberedelse og efterbehandling af undervisningen og forældresamarbejde.

DLF prøver igen i brev til statsministeren: Lad os tegne et fælles billede 

Prøveår

Flere politikere har givet udtryk for, at dette skoleår er et prøveår for reformen: "Men det er altså ikke et prøveår for de forældre og børn, det her går ud over. Man går kun i 4. klasse én gang!", siger Bo Holmsgaard.

Han forventer, at landets skolepolitikere vil lytte, når DLF's repræsentanter fortæller om, at lærerne ikke oplever, at de har tid til at forberede deres undervisning ordentligt. For det går ud over kvaliteten i folkeskolen.

"Vi vil derfor appellere til, at udfordringerne tages alvorligt. Ingen bør kunne sidde det her overhørigt."

Læs mere

DLF-notat til Folketingets børne- ogundervisningsudvalg