Normalt skriver Anna Nielsen Würtz ikke om sit arbejdsliv på sin blog - elever og forældre skal ikke føle sig udstillede. Men hun har valgt at gøre en undtagelse, fordi hun har behov for at komme af med nogle tanker.

"Men også for at skabe en relationel dimension for andre lærere, der måske kunne have det på samme måde", siger hun til Folkeskolen.dk. Overvejelserne er blevet til indlægget: "Ærlige tanker om lærerlivet", der blevet lidt af et viralt hit. (se link til indlægget til højre for artiklen.)

"Kl. er 19.51 og jeg er lige kommet hjem fra job. Jeg har grædt to gange i dag, og det er ikke første gang i det her skoleår. Der, midt i frokostpausen (eller rettere sagt de 10 min. hvor jeg nåede at skovle dagens eneste måltid ind, inden jeg måtte tilbage til forberedelsen) begyndte jeg at tude lige ned i min gulerodssuppe foran en halv snes kolleger", skriver Anna Nielsen Würtz blandt andet. Hun er 25 år gammel og i gang med sit andet år som lærer.

"Snakken spores hurtigt ind på stressede lærere, om at lytte på sig selv, om at sige fra, om at prioritere og om hvor dyrt det bliver for skolevæsenet med alle de lærere der ender med at gå fra med længerevarende sygemeldinger. Det skete aldrig før den nye arbejdstidsaftale og skolereform trådte i kraft. Før sommerferien var det lutter glade dage. Før sommerferien gad jeg knap nok at møde op til faglig klub, hvis dagsordenen handlede om den nye reform og arbejdstidsaftale - "åh, negative mennesker, få nu den ja-hat på. I er bare groet fast i en masse vaner" tænkte jeg, nyuddannet og fyldt op med overskud. Jeg følte mig som verdens bedste lærer, elsket og uovervindelig. Jeg elskede mit arbejde!", skriver hun. Og fortæller i dag til folkeskolen.dk:

"Jeg ærgrer mig lidt over, at jeg måske var en lille smule arrogant før sommerferien og tænkte: 'pjat med jer, det klarer vi sagtens. Det handler bare om at ændre sine vaner.' Men her efter sommerferien, hvor man selv får det prøvet på egen krop, så var det ikke så ligetil, som man lige gik og troede".

Hun synes stadig ikke, at folkeskolereformen som sådan er problemet. Mere undervisning, bevægelse og voksenkontakt er alle ting, hun synes giver mening.

"Problemet er, at vi ikke er nok voksne til at løfte opgaven. Heller ikke selvom pædagogerne bliver draget ind i det. For den ekstra undervisning gør det tungt at komme igennem dagen, når der ikke er forberedelsestid til det", siger Anna Nielsen Würtz.

Dybt frustrerede lærere: Loven hindrer os i at nå vores arbejde

Kommer sent hjem Selvom ledelsen bakker op, og kollegaerne støtter hinanden er det ikke muligt at få enderne til at mødes. Anna Nielsen Würtz oplever en hverdag, hvor dagene bliver meget lange.

"Man kommer sent hjem. Vi har en Aarhus-pulje med 215 timer, der ligger udenfor vores tilstedeværelsestid. Nogen dage bliver det langt ud på aftenen, fordi man ikke har lyst til at møde op næste dag og ikke være klar til undervisning", siger hun.

"Jeg har indtryk af, at der er nogen, der er bange for, at puljen når at løbe ud inden jul", uddyber Anna Nielsen Würtz.

Leder og lærere: Tilstedeværelse på skolen spænder ben for lærerarbejdet

Ekstra indsats kræver frihed Hun havde egentlig ikke regnet med, at lærerlivet skulle være så styret af tidsforbruget, som det er blevet resultatet efter kommunernes og Folketingets normalisering af lærerne.

"Jeg synes, det er kunstigt hele tiden at skulle sidde og skrive ind i et skema, hvor mange minutter ekstra jeg har været der i dag. Men når lærerne bliver mødt med sådan en firkantethed, så bliver de også selv meget firkantede" siger hun og fortæller om en anden virkelighed før sommerferien.

"Hvis der er behov for, at jeg forbereder mig ekstra meget til et bestemt emne, så ville jeg før i tiden bare have gjort det - og have givet den en skalle langt ud på aftenen uden at tænke på det som overarbejde. Så ville jeg måske gå en time eller to timer tidligere hjem en anden dag. Når man har et arbejde, der handler om mennesker, og der kan opstå situationer, hvor der er behov for, at man gør en ekstra indsats - så kræver det også, at der er plads til at man kan kompensere for den ekstra indsats på andre tidspunkter", siger Anna Nielsen Würtz.

Forberedelsen halter I sin blog fortæller hun om en arbejdsuge med 26 konfrontationstimer. Det giver 14 timer til forberedelse, men med "fællesmøder, teammøder, kurser, AKT-møder, videreuddannelse på Via, vejledning af praktikanter, skolehjemsamarbejde og meget mere", er der ikke meget tid til forberedelse og faglig fordybelse.

"Forberedelsen ligger spredt i små 30 minutters brikker ind i mellem lektioner - du kan lige akkurat nå at tænde din computer, svare på en mail og kopiere de ark du har tyvstjålet fra et 20 år gammelt materiale fra depotet, inden du skal tilbage til undervisningen. Nytænkning much? Den faglige fordybelse er omtrent lige så dyb som en vandpyt", skriver hun.

I sidste uge var undervisningsminister Christine Antorini indkaldt til åbent samråd i Folketinget. Ministeren slog fast, at mængden af forberedelsestid ikke i sig selv er afgørende:

"Jeg kan godt forstå, at der er store faglige ambitioner hos lærerne om at skræddersy undervisningsforløbene til eleverne. Men det gør ikke nødvendigvis undervisningen dårligere, at den er forberedt med kollegaer. Og man deler velfungerende undervisningsforløb, som man så laver den sidste tilretning, så den passer til de elever, man skal undervise. Der mange måder, vi kan gentænke den fælles forberedelse", sagde Christine Antorini.

Antorini: Forberedelses-mængden er ikke et mål i sig selv

Men det oplever Anna Nielsen Würtz, at de allerede gør på hendes lærerværelse.

"Ledelsen opfordrer til det, og vi laver idébanker. Vi gør rigtigt meget for at vidensdele. Men det tager også tid at sætte sig ind i tingene, skabe et engagement og gøre det til sit eget. Jeg synes, der ryger noget kvalitet af undervisningen, hvis man ikke har givet det sit eget præg.", siger Anna Nielsen Würtz. Hun har talt om problematikken med andre nyuddannede lærere.

"Da vi kom ud som lærere for et års tid siden, var vi fyldt med idéer og inspiration og håbede på selv at kunne udvikle en masse fede, nytænkende undervisningsforløb. Der opstår frustrationen, når man ikke har tid til at føre sine kæpheste og sit engagement ud i livet", siger hun.

Læs hele bloggen via linket til højre for artiklen.