Gårsdagens arrangement foregik i skolens festsal. På trods af, at mere end 300 mennesker var stuvet sammen på det, der under andre omstændigheder nok udgør et populært dansegulv, udeblev festen dog.

Forældrekampagne: Lærere bliv på vores skole

De mange forældre og lærere - flere af dem begge dele - var der for at få svar fra de folkevalgte: Hvad vil I gøre for at redde undervisningen i skolen?

Otte politikere fra kommunalbestyrelsen, heraf er seks fra skoleudvalget, var mødt op.  

Seks minutter er ikke løsningen

Politikerne troede måske, at de havde fået bedre kort på hånden af, at de aftenen før havde beluttet at løsne lidt op for lov 409 om lærernes arbejdstid og sikret en gennemsnitlig nedgang i undervisningstiden på seks minutter om dagen.

Haste-forlig om mindre undervisningstid til Tårnby-lærere

Det havde de ikke. Der var ingen kære mor til stede, og flere lærere gjorde det klart, at seks minutter ikke kommer til at virke som det tryllestøv, der er brug for. Tryllestøv eller i det mindste politisk handlekraft.

En af forældrene fortalte, inden debatten gik i gang, at hendes datters 8. klasse i sidste uge arbejdede alene i 17 lektioner. Klasselæreren, som har datteren i dansk, fysik/kemi og geografi, er blevet syg. Det har han været i to uger. Idrætslæreren er også syg og tysklæreren på kursus.

"Det var ellers en god skole engang", sagde moren.

I går flyttede to elever til en skole i en anden kommune. Forældrene ville ikke byde deres børn dårlig skolegang længere.

Uklar præmis: En eller alle skoler i Tårnby

Allan Andersen (S), formand for Skoleudvalget, var den første politiker, som fik ordet.

"Det ser absolut værst ud på Løjtegårdsskolen", sagde han oppe fra festsalens scene, hvor politikerne sad.

"Sygefraværet er lavere på nogle af de andre skoler, end det var på samme tid sidste år", sagde han.

Det havde en af aftenens tilhørere senere på aftenen en forklaring på:

"De er ikke syge, for de er slet ikke ansat", sagde vedkommende, og så var der flere, der ikke kunne lade være med at grine på den tragikomiske måde.

Det handler nemlig ikke kun om Løjtegårdsskolen, sagde flere af tilhørerne. Den er også gal på flere af de andre skoler i kommunen. Der var en, hvis søn nu har sin fjerde engelsklærer siden sommer på Pilegårdsskolen.

Lærerne underviser op mod 33 lektioner om ugen nogle steder, og der er alt for lidt tid til forberedelse.

"Det er de grundlæggende problemer med reformen", sagde Bjarne Thyregod (Ø). For meget undervisning og for lidt tid til at forberede den.

Hovedet på sømmet

17 ud af 19 kommunalbestyrelsesmedlemmer stemte på et møde onsdag aften for det nye forlig, der nedsætter lærernes undervisningstid.

En af de to, der ikke har stemt for, er Bjarne Thyregod. Han var nemlig ikke inviteret med til forligsforhandlingerne.

Bjarne Thyregod mener, at skolereformen implementeres helt forkert i Tårnby. Han er inspireret af den måde, det gøres på i Lyngby. Her har lærerne en lokalaftale, som sikrer dem ni timer om ugen, de kan lægge, hvor de vil, og så er der vedtaget et undervisningsloft på 26 lektioner (45 minutter).

"Der står 2000 lærere i kø til et job i Lyngby", sagde han.

I Tårnby er der store problemer med at rekruttere lærere.

Tillid eller stempelure

Siden august har lærerne skulle stemple ind og ud fra deres arbejdsplads. Alle er udstyret med et elektronisk plastickort, de bipper sig ind og ud på.

Tårnby-lærere: Vi bliver banket tilbage til industrisamfundet

Der blev rystet på hovedet og grinet afværgende fra salen, da Jan R. Jakobsen (S) oppe fra scenen sagde, at stempelure nu er lovpligtigt på skolerne. Der er nemlig ikke noget lovkrav om stempelure, og maskinerne findes efter folkeskolen.dk's oplysninger kun i to af landets 98 kommuner.

Flere gange i løbet af aftenen så forældre og lærere i salen ud, som om de ikke vidste, om de skulle græde eller løbende skrigende bort. Blandt andet da Camilla Schwalbe (S) forsøgte sig med at påtage sig ansvaret:

"Jeg har fået forståelsen af, at I mener, at stempelurerne hører industrisamfundet til, og at I føler jer banket under gulvbrædderne, jeg er uenig med jer, men det går ikke. Vi politikere har ansvaret for, at den tillid bliver genoprettet" (rettet kl. 9:37, red.), sagde hun og blev ikke modsagt.

Helt ukonkret

Når politikerne på skift sagde, at de vil skabe en bedre dialog med lærerne og forældrene og "slå ørerne endnu mere ud", som Camilla Schwalbe udtrykte det, stod de adresserede nede i salen og manglede den der ekstra sætning, der gør en god hensigt til en konkret handling. Der kunne man se antræk til kramper i ansigtet hos mange af tilhørerne.

Efter halvanden times, var der en, som fik nok.

"Kan I ikke snart blive konkrete", råbte hun. "Det er jo bare snak, snak, snak".

Camilla Schwalbe tog imod udfordringen og kvitterede med løfte om løbende evaluering, mere dag-til-dag-dialog mellem politikere og forvaltning, flere møder med de lokale lærer- og pædagogkredse samt en måling af tilfredsheden med skolen.

De unge kom også på banen. Elevrådsformanden og formanden for et lokalt unge-råd følte sig heller ikke hørt.

Allan Andersen syntes nu, at han lyttede til alle, og det gør han også, mener formand for kreds 13 for Dragør og Tårnby.

"Jeg har haft masser af dialog med politikerne, men handlingen udebliver", siger Ulla Erlandsen.

Absolut tystnad

Allan Andersen havde ikke meget at sige om konstitueringen af en ny skoleleder, som tiltræder på Løjtegårdsskolen på mandag. Hun hedder Camilla Hoffmann og blev i januar fyret som leder på en skole i Næstved på grund af samarbejdsproblemer med personalet.

Kontroversiel skoleleder fyres for samarbejdsproblemer

"Det er en personalesag og dermed en lukket sag. Desuden er det normal procedure", konstaterede Allan Andersen, der også er medlem af økonomiudvalget, som bag lukkede døre og i strid med indstillingen fra skoleforvaltningen hyrede Camilla Hoffmann.

"Hvorfor er det en lukket sag?", ville en høre.

"Og hvem foreslog Camilla Hoffmann som skoleleder, og hvad mener du med, at det er normal procedure? Der er konstitueret ledere på to andre skoler i kommunen, og de var begge viceskoleledere".

Ansat bag lukkede døre: Tårnby-skole får kontroversiel leder

Skoleudvalgets formand ville heller ikke ud med, hvem der foreslog Camilla Hoffmann.  

"Når du spørger til, hvor forslaget kommer fra, så må jeg sige, at det er et andet lukket punkt".

Et dybt suk gik gennem salen, og nogle grinte opgivende.

Politiker forsvarer konstituering: Man skal give folk en chance

Igen var Bjarne Thyregod tilsyneladende den eneste af politikerne, som var enig med spørgerne.

"Normalt konstituerer man ikke udefra. Man valgte ikke at spørge lærerne eller skolebestyrelsen først, men bare lytte til sig selv. Jeg mener, man skulle have ansat souschefen (viceskolelederen, red.). En konstituering er en cadeau til og en opgradering af en medarbejder", sagde han og høstede endnu et af mange store bifald.

Skoleleder siger op: "Jeg kan ikke stå inde for den måde, det kører på"

Debatten om Camilla Hoffmann har været grim, mente flere af politikerne.

"Vi skal passe på med at gøre det her til en folkedomstol", sagde Paw Karlsund (DF) og tilføjede så:

"Når det er sagt, så må man som politisk aktiv (Camilla Hoffmann er socialdemokrat og tidligere formand for partiets uddannelsesudvalg, red.) forvente, at det kan være en rød klud for lærerne lige nu. Mit råd er at have fokus på fagligheden og udvise lidt ydmyghed".

Reaktioner: Der mangler svar og handling

Efter mødet var der ikke udelt begejstring at spore blandt tilhørerne. Rikke Schmidt havde håbet på nogle mere klare udmeldinger fra politikerne. Hendes søn er netop startet i 6. klasse på Løjtegårdsskolen.

"Jeg har bemærket, at min søns klasselærer er sygemeldt, og eleverne mangler undervisning. Jeg har også en pige på Kastrupgårdsskolen (også i Tårnby, red.), og der er det ikke bedre. Der er 26 sygemeldte i dag", sagde hun.

"Jeg tror, Tårnby Kommune har skudt lagt langt over mål".

Heller ikke lærernes kredsformand Ulla Erlandsen fik ikke meget ud af dagens møde, syntes hun.

"Politikerne sagde hele tiden 'dialog, dialog, dialog'. Det er positivt, at de gerne vil snakke, men vi har brug for en konstruktiv dialog med fælles resultater", sagde hun.

Kommune giver lærere mundkurv på