Konsulentfirmaet Damvad har for "Forum for Koordination af Uddannelsesforskning" kortlagt "videnskabelig frembragt viden om almen- og fagdidaktik samt læring og uddannelse, som knytter sig til grundskole- og dagtilbudsområdet samt overgange til ungdomsuddannelserne". Rapporten viser, at antallet af forskere, der arbejder med skoleforskning, er stigende. Hvor der i 2009 var 332 aktive forskere (svarende til mellem 130-170 årsværk), var det tilsvarende antal i 2013 540 (svarende til mellem 209-266 årsværk). Alligevel anbefaler forummet mere forskning i blandt andet skolens fag, i specialundervisning, i læringsstrategier og i folkeskolereformen og siger, at der er behov for større og målrettede satsninger, der gives som strategiske bevillinger.

"Det er vigtigt, at vi har stærk forskning - men vi skal måske i højere grad blive bedre til at koordinere, til at fokusere, til at lave en arbejdsdeling, så forskningsmiljøerne kommer helt op på højde med, hvad der foregår internationalt. Og så er jeg ret optaget af, at forskningsresultaterne kan bruges direkte. Der er behov for mere koordination og for mere fokusering, og så er det ret oplagt, at der er behov for mere konkret fagdidaktisk forskning, som kan anvendes direkte af lærerne i de enkelte fag", siger uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen til folkeskolen.dk og peger især på behov for forskning i læse- og naturdagsdidatik.

Mødes med forskningsmiljøerne

På baggrund af de netop offentliggjorte anbefalinger vil Sofie Carsten Nielsen nu mødes med forskningsmiljøerne fra professionshøjskoler og universiteter:

"Vi skal have mest muligt ud af resurserne, og det vil jeg så tage en omgang med institutionerne om, hvordan den indsats kan koordineres bedre. Anbefalingerne tyder på, at der er mange små og lidt for mange spredte forskningsmiljøer. Det er ikke, fordi jeg der ikke udmærket kan foregå god forskning flere steder i landet, men jeg er helt overbevist om, at institutionernes ledelser kan gøre mere for at sikre, at de miljøer, der så er spredt rundt omkring, samarbejder bedre. Både så der ikke sker dobbeltarbejde, men også om jeg så må sige, så den forsknings, der finder sted, befrugter hinanden og derfor bliver bedre og mere fokuseret - også så man trækker de erfaringer ind, som findes i andre lande og ikke kun sidder med dem ét sted her i landet".

Hvordan kan man så sikre, at den forskning når helt ud til lærerne?

"Det er selvfølgelig en af udfordringerne. Mit bud er, at den bedste vej er via læreruddannelsen og via efter.- og videreuddannelse. Jeg tror på mere konkrete samarbejdeer mellem på den ene side kommuenrne/skolerne og på den anden side profesisonshøjskolerne og universiteterne. Men det er klart, at formidlingen skal gå begge veje - også fra lærerne/skolerne til forskerne".

Men er lærerne overhovedet klædt på med den uddannelse, de har, til at kunne bedømme forskning og bruge den?

"Vi har fået en rigtig god læreruddannelse. Det kan sagtens være, der stadig er steder, der halter, men vi har fået en læreruddannelse, der udover den nyeste forskning også skal basere sig på professionshøjskolernes udviklingsaktiviteter. Jeg tror for eksempel ikke rigtig på en femårig læreruddannelse - der vil jeg hellere prioritere og satse på gode og fleksible efter- og videreuddannelsesmuligheder, hvor den forskning også skal tænkes ind".

Større projekter

DLF: Tolærerforsøg siger intet om samarbejde med pædagoger 

Rapporten anbefaler mere kvantitativ forskning med 'kvasi-ekesperimentelt design', det vil sige med lodtrækningsforsøg og kontrolgruppe og så videre. Men det eneste eksempel, der nævnes, er evalueringen af tolærerforsøgene, som har mødt megen kritik, og hvor rapporten heller ikke konkluderede ret meget, man kunne bruge. Hvad er det, der går galt der? Sætter man ikke penge nok af til den type forsøg eller?

"Det er svært for mig at kommentere på specifikke forskningsprojekter. Men det jeg kan sige overordnet er, at jeg vil gerne se større forskningsprojekter, som selvfølgelig har et solidt statistisk grundlag, og det skal være stort nok til at kunne undersøge, hvad der virker i klasselokalerne. Og det lyder selvfølgelig ikke som et særlig godt eksempel, der er taget med her, og det må jeg så også tage i dialogen med institutionerne - hvad er det der skal til?"

Formand for Danmarks Lærerforenings skole- og uddannelsespolitiske udvalg Bjørn Hansen har siddet med i forummet og fortæller, at noget af det, man har brugt tid på, har været at diskutere, hvad der er forskning, og hvad der mere er evalueringer af udviklingsprojekter og indsatser. Har man renset rapportens optælling, så det kun er forskning, man har med der?

"Jeg tænker også, hold da op - det er da godt nok vokset meget de seneste år. Det er jo godt, men er det også sådan, det er? Det er jo godt være, der skal samarbejdes og koordineres bedre, så man har et mere samlet overblik og kan se, hvad der er projekter, og hvad der er forskning", sige Sofie Carsten Nielsen og understreger, at også mindre projekter med en konkret forankring i skolen kan være enormt værdifulde.

"Det er der så nogle, der kalder forskning, men om det er det, er svært at vide, før vi har det samlede overblik, der er behov for".

"Det kan godt være, er nogle steder er gang i nogle rigtig gode lokale udviklingsprojekter - men hvis det nu er de samme ting, der er behov for nogle andre steder, så kunne det jo godt være, det skulle op i en større skala".

Sofie Carsten Nielsen fortæller i øvrigt, at der lige er indgået forlig om forskningsreserven, hvor man har afsat 25 millioner kroner til at forske i børns forudsætninger for at gå i skole ud over, hvad der i øvrigt er sat af til professionshøjskolernes forskning.