Med folkeskolereformen bliver elevernes resultater i de nationale test i dansk og matematik afgørende for, om skolen er en succes. Og konsekvenserne af den nye styring af skolen bliver massive, forudser dagbladet Politikens analyseredaktør Poul Aarøe Pedersen i bogen "Tænk på et tal - Dansk uddannelsespolitik på afveje."

"Når du først går fra test, der har karakter af low stakes til noget, der har karakter af high stakes, så får det stor betydning for skolerne. Fordi de fremover bliver målt på resultaterne i testene. Eleverne bliver målt på dem, lærerne bliver målt på, hvordan deres elever klarer sig, skolelederne bliver målt på, hvordan deres skole klarer sig og kommunerne bliver målt på, hvordan kommunens skoler klarer sig", siger Poul Aarøe Pedersen og fortsætter:

"Det får en enorm betydning for den måde, man disciplinerer skolerne på. Vi er gået fra en situation, hvor vi havde en folkeskole, hvor man stillede nogle abstrakte indholdsmål til undervisningen til at stille tre konkrete resultatmål. Og det er et stort problem, fordi du dermed risikerer at indsnævre fokus i undervisningen", siger Poul Aarøe Pedersen.

Han er paradoksalt nok "stor tilhænger af folkeskolereformen" - men altså ikke den del af reformen, der indebærer en skærpet resultatstyring. Om den siger han: "Folkeskolereformen risikerer at blive den mest ødelæggende reform i historien, fordi den vil gøre talresultater til det helt afgørende læringsmål".

Eksperter: Målstyring ændrer fagligheden

Antorini er tilhænger af test Da de nationale test blev stemt igennem i 2005 var det uden SF og De Radikale. Og langt ind i Socialdemokratiet var der så stor modstand, at en stor håndfuld socialdemokrater valgte at stemme imod partilinjen og testene. Men i forbindelse med folkeskolereformens indførelse har den kritik været totalt fraværende.

"Christine Antorini har fra dag ét været tilhænger af test. Den interne modstand, der var i Socialdemokraterne, er der ikke længere, og det er lykkes at kue De Radikale - i hvert vælger de ikke at gøre noget ved det her spørgsmål. Og SF var underdrejet i enhver form under forhandlingerne", siger Poul Aarøe Pedersen. Han mener, at Danmarks Lærerforening burde have søgt alliancer hos de to partier i forsøget på at bremse den nye styring af skolen.

Politisk debat: Kan nationale test måle om skolen er en succes

Nedtrykkende budskab

Hans bog er et opråb til politikere og lærere og ledere. Primært politikerne i S, SF og de Radikale. Inden for det næste år er der er valg i Danmark, og hvis meningsmålingerne holder, vil det valg føre en ny regering med sig.

"Og det regeringsskifte kommer til at betyde, at der ikke kommer nogen chance indenfor en umiddelbar fremtid for, at man kan pille det her element ud af reformteksten. Så det er nu, der skal handles", siger Poul Aarøe Pedersen.

Han trækker en parallel til de embedsmænd, der var med til at udtænke new public management-indførelsen i Danmark i 90'erne. I 2007 skrev de kronikken: "Tilgiv os - vi vidste ikke, hvad vi gjorde", og Poul Aarøe forventer en lignende erkendelse hos Socialdemokraterne, De radikale og SF, når det går op for politikerne i disse partier, hvordan skolen bliver forandret med den nye styring.

"Hvis man ikke kender sin besøgelsestid, får det store konsekvenser. Jeg er bange for, at mit budskab er mere nedtrykkende end oplysende. Jeg tror ikke, at der ikke kommer til at ske noget på den her side af et valg, og jeg tror, at der er mange fra SF, S og R, der vil sidde og sige: 'hvad var det, vi gjorde?'", siger Poul Aarøe Pedersen.

Den målstyrede skole

Teaching to the test Hans opfordring går også ud til lærere og ledere, der jo skal manøvrere i den nye resultatstyrede virkelighed.

"Lærere og skoleledere er det sidste kvalitative bolværk mod den kvantitative logik, som trives på skoleområdet. Man er nødt til at opfordre lærerne til at tage dramatikken ud af spørgsmålet om de nationale test. Og bede dem om at tale med skolelederen og på forældremøder fortælle, at vi skal gennemføre de her test, for det har politikerne besluttet. Men vi har ikke tænkt os at gøre det til det centrale for vores skolehverdag", siger analyseredaktøren. Der udmærket kender formuleringen fra aftaleteksten, hvor de nye resultatmålinger "skal være det centrale afsæt for regeringens dialog med kommunerne og folkeskolens øvrige parter om folkeskolens udvikling".

"Det er ikke nogen let opgave. Min opfordring til lærerne er lige så meget en opfordring til eleverne om at tage det stille og roligt med de nationale test. Hvis ikke de gør det, risikerer de at gå ned på det. Vi er ved at erstatte en skole med sunde krav om læring og næring og med en mere gold skole, der sætter fokus på præstationer og performance", siger Poul Aarøe Pedersen - han forudser at de nye styringsmekanismer vil føre til teaching to the test.

"Jeg har ikke fantasi til at forestille mig andet. Allerede i dag er det sådan, at lærerne er enormt opmærksomme på, hvornår de nationale test ligger. Og jeg kender da eksempler på elever, der har fået brev med hjem om, at om to uger er der test, derfor vil vi i løbet af de næste uger fokusere på de ting, der er i testen", siger han.

Skolerne skal styres efter elevernes præstationer i nationale test

Debat i specialmedier Den nye resultatstyrings konsekvenser har mildt sagt ikke fyldt meget i den offentlige debat. Og Poul Aarøe Pedersen fortæller, at opdelingen på Politiken er sådan, at han ikke er en del af daglige journalistiske dækning - han sidder i "holdningsdepartementet". Når resultatstyringen ikke er blevet bredere diskuteret handler det også om den måde, medierne dækker uddannelsesstoffet:

"Når du tager uddannelsespolitikken under ét, så er der mange delelementer, som medierne ikke tager fat i. Det er meget få, der sætter sig ned og læser aftaleteksten fra ende til anden og ser på, hvad er det, vi har fat i her. Heldigvis har vi specialmedier som Folkeskolen, der tager fat i den her dagsorden. Det er en kompliceret dagsorden, og det er ikke et element i aftaleteksten, der lyser op som det helt afgørende. Man er nødt til at vide, hvad man har med at gøre, for at man kan sige: det her kan få stor betydning", siger Poul Aarøe Pedersen.

Anmeldelse af 'Tænk på et tal'