På billedet ses studerende undervise. Det gør de mange steder også uden for praktikperioderne på vikar-lignende tilstande uden vejledning og uden betaling for at udføre arbejdet, ifølge Lærerstuderendes Landskreds.
Arkivfoto
Lærerstuderende: Vi udnyttes som gratis arbejdskraft
Ifølge Lærerstuderendes Landskreds er det 'løndumping', når studerende overtager hele eller dele af en skole fra lærere, der er på kursus - det, der kaldes skoleovertagelse. Formand Bob Bohlbro mener, at regeringens kompetenceløfts-milliard og nye krav om praksis-kobling i læreruddannelsen er årsag til den stigende tendens.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der er ingen penge i regeringens efteruddannelsesmilliard til at vikardække undervisningen for de lærere, der er på kursus. Danmark Lærerforening frygter derfor, at i forvejen pressede lærere ender med at skulle dække undervisningen for kolleger, der er på efteruddannelse. Men de lærerstuderende tager en del af den tørn, når der er skoleovertagelse på skemaet, og det er der oftere end tidligere, siger Bob Bohlbro.
"Det er der to årsager til. Mange lærere efteruddannes nu på grund af milliiarden til det, og så er der nye krav om praksis-kobling i vores uddannelse, men skolerne får ingen penge til at udføre det. Derfor ser vi flere projekter a la skoleovertagelse", siger han.
DLF kritiserer kompetence-milliarden: Ingen penge til vikardækning
"Det er et kæmpe problem og også et stigende problem. Vi har ikke lige nu et billede af omfanget, men får flere henvendelser fra studerende, der klager over det".
Mangler vejledning - eller penge
Bob Bohlbro mener ikke, at skoleovertagelse kan kaldes et uddannelseselement.
"Studerende står alene i klassen med et stort ansvar, og det kan ikke kaldes uddannelse, for der er ingen vejleder til stede. Sådan en situation er vi ikke uddannet til, det er vi kun undervejs til", siger han.
Det er de studerendes underviser fra læreruddannesen, som skal vejlede studerende, men det er slet ikke nok, mener Bob Bohlbro, som kræver mere vejledning eller løn til de studerende.
"Det er ikke meningen med praksis-koblingen, at studerende skal arbejde gratis som undervisere", siger Bob Bohlbro, og ifølge ham er der ingen tvivl om, at de lærerstuderende fungerer som vikarer, blot uden betaling.
"Det er løndumping, fordi man bruger gratis arbejdskraft på skolerne. Nogle steder tvinger man de studerende til at deltage i det. Det er også overenskomststridigt. De lærerstuderende dækker nogle overenskomstdækkede arbejdsområder, men de får ingen løn for det", siger han.
En god aftale for skoler og læreruddannelser
Ifølge Bob Bohlbro er rationalet i at lade de studerende stå for at dække timer for lærere på efteruddannelse, at det er en langt billigere metode end at hyre 'rigtige' vikarer.
Når skoler tager praktikanter ind, får skolerne kun penge til at betale for praktikperioden, men i henhold til den nye læreruddannelse skal de studerende også have mere praksis-kobling i undervisningsfagene.
"Når skolerne skal levere denne praksis-kobling til de studerende uden at de bliver betalt for det, så tænker de alternativt. Det betyder, at skolerne sender lærere på efteruddannelse på læreruddannelsesinstitutionerne, som til gengæld sender gratis arbejdskraft i form af lærerstuderende den anden vej", siger Bob Bohlbro.
Læreruddannelse afviser kritik: Studerende løndumpes ikke