De elever, der også tog den nationale test i matematik i 3. klarede 6-klassetesten lidt bedre end, dem hvis test var blevet aflyst i 3. Men forskellen er ikke statistisk signifikant.
Michael Parly Pedersen
Ingen signifikant effekt af national test i matematik
Forskerne bag evalueringen af de nationale test har ikke fundet nogen statistisk signifikant effekt af de nationale test i matematik. Tidligere har man påvist en svag positiv effekt i læsning. Men denne effekt er altså ikke statistisk signifikant for matematik.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Forsigtige konklusioner på 3 mio. kroners evaluering af de nationale test
Det er firmaet Rambøll i samarbejde med professorerne Simon Calmar Andersen og Helena Skyt Nielsen, der har stået for effektmålingerne. De understreger, at det er meget svært at undersøge effekten af en test, som gennemføres af samtlige folkeskoleelever, fordi man som udgangspunkt ikke har nogen at sammenligne med. Derfor har de benyttet sig af, at der skete et stort teknisk nedbrud af testsystemet i ni dage i 2010. Som opfølgning på evalueringen fra sidste år med fokus på læsning har forskerne nu sammenholdt testresultater for 6. klasses-elever, der tog den nationale test i matematik i 3. klasse med dem, hvis test blev aflyst under nedbruddet i 2010.
Giver det mening at forestille sig, at man i 6. klasse kan se en positiv effekt af, at man tog en 45 minutters test i 3. klasse?
"Testene er jo tænkt som et redskab til at evaluere eleven, give feedback til elever og forældre og tilrettelægge den efterfølgende undervisning med udgangspunkt i elevens styrker og svagheder, så ja, man kunne godt forestille sig en effekt", forklarer professor i økonomi Helena Skyt Nielsen. "Der er faktisk også litteratur inden for psykologien, som siger, at testsituationen er en mere effektiv læringstid end repetition af stoffet", siger hun og understreger, at testpsykologi ikke er hendes forskningsområde.
Nationale test: Klasse havde kæmpe udsving på tre dage
I det omfang, elevernes testresultater er blevet bedre, kan I så se, om de forbedrede resultater skyldes, at eleverne er blevet dygtigere til faget, eller om de måske skyldes, at de har prøvet selve testsituationen og testtypen før?
"Når det gælder læsning tyder vores analyser på, at eleverne er blevet dygtigere til faget af at have gennemført testen. Når det gælder matematik er effekterne ikke statistisk signifikante, men resultaterne kunne dog godt tyde på, at eleverne er blevet bedre til at håndtere selve testsituationen, fordi der ses mindre forbedringer i både matematik og læsning efter eleverne har gennemført testen i matematik", forklarer Helena Skyt Nielsen.
I den nye rapport har Rambøll sammenlignet testresultater for 6. klasses-elever, hvis matematiktest i 3. klasse blev aflyst på grund af det store tekniske nedbrud i 2010, med resultaterne for dem, der tog matematiktesten i 3. Sammenligningen viser, at dem, der blev testet i matematik i 3. klasse gennemsnitligt klarer både læsning i 4., læsning i 6. og matematik i 6. klasse bedre end den gruppe, hvis test blev aflyst. I ingen af tilfældene er forskellen dog statistisk signifikant. Det var den derimod i den tidligere rapport, hvor man kiggede på læsetestene.
"Det er tankevækkende, at det faktisk passer meget godt med de svar, vi så fra lærerne i evalueringen af de nationale test - matematiklærerne var ikke lige så positive som dansklærerne i forhold til testenes samspil med undervisning og placering på klassetrin".
Venstre: Flere nationale test
