"Det gør en kæmpe forskel, når man føler, at man er en del af fremskridtet. De dygtigste ledere er derfor dem, der er i stand til at tale ind til hjertet af lærerne og oversætte Antorinis ord til en virkelighed, man kan se sig selv i", sagde Claus Hjortdal, da han i sit oplæg formulerede fire ting, som lederne kan gøre for at få indflydelse på lærernes arbejdsglæde. Han understregede, at den den mest virkningsfulde effekt er, når ydre motivation kan ændres til indre motivation.

Han var inviteret  til temamøde i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Kora) for at debattere lærernes motivation i den nye skolehverdag med de fremmødte og de to øvrige paneldeltagere, professor Lotte Bøgh Andersen og næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange.

Vis fremskridt

Kæmpe forsøg skal vise, hvordan lærere bedst ledes

Skolelederne skal fremhæve fremskridtet, lød budskab nr. to fra Claus Hjortdal:

"Det er vigtigt at huske at lave de her flash backs: Kan I huske, hvor vi var henne for en måned siden? Og så give en statusrapport og et klap på skulderen for, hvor vi nu er. Hvis der er noget, jeg kan anbefale, så er det, at man dokumenterer, at man har flyttet sig".

For det tredje handler god og motiverende skoleledelse for Claus Hjortdal om at 'skabe inspirations-kulturer' og være helt tydelig på det fælles mål: Hvorfor driver vi skole her? Den fortælling skal alle kende. Hjortdal fremhævede, hvordan skoleleder Yasar Cakmak fik et helt lokalsamfund med på, at Amager Fælled Skole i København ikke længere var en tosprogsskole, men en folkeskole. Fortællingen betyder mere, end man tror, pointerede han. 

Til sidst fremhævede Claus Hjortdal, hvordan skoleledere bør motivere med andet end løn. "Giv en god grundløn og motivér i stedet med anderkendelse for det, læreren gør", sagde han.

DLF klar med syv bud på god skoleledelse

100 ledere opsatte på at motivere For nylig holdt Claus Hjortdal møde med 100 skoleledere om implementeringen af folkeskolereformen. Her blev der også talt om lærernes motivation som en vigtig faktor i at få reformen foldet ud på skolerne.

"Der var generelt en god stemning og vilje blandt lederne, der havde en holdning, der hed: Det her finder vi ud med lærerne. Få steder var arbejdspresset på nogle lærere blevet for stort, så man måtte omfordele nogle opgaver. Men lærernes motivation var ifølge lederne ganske fornuftig", fortalte han.

Det kommer imidlertid ikke bag på ham, at lærerne lader til at gå motiverede til opgaven. "Man bliver lærer fordi, man har en enorm drift og er nysgerrig på tingene", sagde han.

Claus Hjortdal benyttede dog også sit oplæg på temamødet til at nævne det, der gør det rigtig svært at være leder i folkeskolen netop nu og som udfordrer både ledere og læreres motivation.

"Vi har haft fem reformer væltende ned over os", sagde han. Først kom 'den etiske reform' med hele inklusionsdagsordenen. Så strukturreformen, der betød skolelukninger og store matrikler. Siden den pædagogiske reform, som er Claus Hjortdals begreb for ny-nordisk-skole-projektet. Den blev efterfulgt af en styrringsreform, der gav større magt til lederne og nu så skolereformen.

"Først så det meget godt ud. Flere timer og længere tid i skole, var et fælles ønske, indtil det gik op for Lærerforeningen, at hunden skulle fodres med egen hale. Så gik motivationen for en tid lidt af fløjten og det forstår jeg godt", sagde Claus Hjortdal.