Et forskerteam med professorerne Lotte Bøgh Andersen og Lene Holm Pedersen i spidsen har påvist en klar, positiv sammenhæng mellem, hvor motiveret den enkelte lærer føler sig i forhold til de opgaver, han eller hun får stukket ud, og så de karakterer, eleverne får ved afgangsprøven i den pågældende lærers fag. Motiverede lærere er altså en nøgle til at højne elevernes resultater, og på den baggrund har forskerne fået midler af Det Frie Forskningsråd til et forsøg i den helt store skala. Ambitionen med forsøget er lige så høj, som den er enkel: Forsøget skal påvise, præcis hvilken ledelsesstrategi der mest effektivt motiverer lærere til at udføre deres job optimalt. Det sker med et forsøg, hvor 800 ledere - de fleste fra folkeskoler - deles i fire grupper. Tre af grupperne modtager over et år undervisning i en af de tre mest anerkendte ledelsesstrategier, mens den fjerde ingenting får.

Indflydelse er noget,man kan tage

Det lange, seje træk

»Det var ret banebrydende, at vi fandt en sammenhæng mellem lærernes motivation og elevernes karakterer«, siger Lotte Bøgh Andersen og forklarer, at forskerne gjorde rigtig meget for at sikre, at den sammenhæng, de fandt, var reel. De tog ikke, som man så ofte gør, et gennemsnit af elevernes karakterer i mange fag eller sammenlignede én klasse med en anden klasse, vel vidende at det, der slår stærkest igennem på karaktererne, er elevernes hjemmebaggrund. I stedet sammenlignede de den enkelte elevs afgangskarakter i ét fag med den samme elevs karakterer i andre fag.

»Dansklærernes motivation, som vi undersøgte i foråret 2011, blev altså sammenholdt med elevernes karakterer i dansk ved den efterfølgende prøve, og tilsvarende for de øvrige fag. Og vi kiggede på, præcis hvilke lærere eleven havde haft i 7., 8. og 9. klasse, og det viste sig, at effekten af lærerens motivation er større, når eleven har haft læreren alle tre år i stedet for kun i 9. Og det giver jo mening, at det handler om det lange, seje træk«.

Kontrol dræber motivation

»Næste skridt er at finde ud af: Hvad giver så motiverede lærere? Der er vi kommet et lille stykke ved at forholde lærerens motivation til deres opfattelse af styringsredskaber. Vi brugte eksemplet elevplaner. Nogle lærere ser elevplanerne som kontrolforanstaltninger og totalt tidsspilde, mens andre faktisk synes, de er en fantastisk ide. Derfor gennemførte vi en måling i vores spørgeskema på, hvordan læreren opfattede elevplaner - som kontrolforanstaltning eller som understøttelse af fagligheden? Og vi fandt en klar sammenhæng: De, der opfatter elevplaner som kontrollerende, er tilbøjelige til at have lavere motivation«, siger Lotte Bøgh Andersen.

Er det ikke meget at forlange af lederne, at de skal kunne give den her motiverende styring, hvis kontrolredskabet kommer fra noget, der er større end lederen, nemlig arbejdsgiveren?

»Jeg vil snarere vende det om: Det er skolelederens mulighed for faktisk at få en god skole, selvom lærerne ikke ser den nationale styring som specielt understøttende«, siger Lotte Bøgh Andersen. »Derfor synes jeg også, er elevplaner er et godt eksempel, fordi på nogle måder ligner de nye arbejdstidsregler, i den forstand at dengang elevplanerne blev indført nationalt, var holdningen blandt lærere over hele landet, at de først og fremmest var kontrolforanstaltninger. Men vi kan se, at på de skoler, hvor elevplanerne i 2011 blev opfattet som understøttende for undervisningen, har skolelederne inddraget lærerne i, hvordan man kan få elevplanerne til at fungere godt. Det samme begynder vi at se antydninger af med arbejdstiden, blandt andet i en undersøgelse fra Mandag Morgen, som viser, at der er steder, hvor lederen har inddraget lærerne i, hvordan arbejdstidsreglerne skal udmøntes, så de fungerer godt på skolen«.

Eksperiment

Kun med et eksperiment kan man imidlertid blive helt sikker på, hvad der forårsager hvad.

»Det kommer til at foregå efter alle kunstens regler med lodtrækning og kontrolgrupper og så videre«, fortæller Lotte Bøgh Andersen. »Vi er simpelthen så spændte på, hvad resultaterne bliver. Vi har læst den internationale litteratur igennem og valgt tre forskellige typer ledelsesudvikling, som ifølge litteraturen har gode effekter - og så er det jo bare at finde ud af: Hvad virker bedst?«

»Det forløber over et år, for det her er ikke noget, man ændrer på en dag«, siger professoren og forklarer, at forskerne har målt på lederne på forhånd, fordi deres personlighed og de lederstrategier, de allerede anvender, jo ligger som et grundlag under den nye undervisning. »Der er jo nogle, der er meget gode til at starte med, men formentlig kan vi stadig flytte dem lidt, hvis man skal tro de internationale undersøgelser, og så vil de jo også være med til at flytte de andre på holdet«.

Lærerne skal udfylde spørgeskemaer nu i august, hvor deres ledere starter på uddannelsen. Først hen ad oktober-november 2015 følger forskerne op med at undersøge lærerne og skolens ledelsespraksis og pædagogiske praksis igen, så de får et billede af de langsigtede effekter. Foruden spørgeskemaer kigger de også på en række ydre forhold - lærernes sygefravær, hvor mange lærere der søger væk, elevernes skoleresultater og trivsel med videre.

Hvis man som skoleleder vitterligt mener, at der - uanset alle de gode hensigter - kommer en dårligere skole ud af, at eleverne skal have flere timer for de samme penge, hvad skal man så sige til sine medarbejdere?

»Man har jo et enormt frirum som skoleleder til at få det til at fungere inden for rammerne. Som offentlig leder har man pligt til at følge de målsætninger, som er sat af politikerne, men måden, man gør det mest effektivt på, afhænger jo af, hvad for en skole man har, af kulturen og medarbejderne. Så det er kun skolelederne, der kan få det oversat og gjort meningsfuldt. De kan ikke gøre noget ved rammebetingelserne, men de kan gøre noget ved, hvordan de får lagt timerne, og hvordan de udnytter lærerresurserne. De kan i dialog med lærerne finde ud af, hvordan de gør det bedst på deres skole. Og det kan faktisk flytte en hel masse«.