85 elever fra 2. klasserne mødte op i studiecafeen onsdag i sidste uge. Den er normeret til 40 elever - med to lærere og en pædagog - så der var travlt. Der er også mange her dagen efter, kun få elever går hjem eller i fritidsordning.

2. klasserne er en af skolens to iPad-årgange, så eleverne har mange spørgsmål, om hvad de må arbejde med. På tavlen står en del af mulighederne, og i klasserne har man arbejdet meget med retningslinjer om hvilke apps, de må bruge. For eksempel er det ok at have DR's Ramasjang lagt ind og bruge det i pauserne og hjemme, men det er ikke en skoleting.

"Husk I skal arbejde med noget, der har med skole at gøre", lyder det fra lærer Elisabeth Grey, der er klasselærer i den ene 2. klasse.

Eleverne læser og svarer på spørgsmål på deres iPads. Andre læser i bøger, nogle tæller og bygger med forskellige klodser og centicubes. Der er spil, man gerne må arbejde med to og to.

Tre piger med høretelefoner, bryder pludselig ud i sang og bliver stoppet. Der skal være arbejdsro.

Læreren kalder på en pige og spørger, hvad hun helt præcist er i gang med.

"Jeg skal lave lektier", svarer hun. Ja, og ikke tage billeder af klassekammeraterne, som hun var i færd med.

Elever om understøttende undervisning: Bare et langt frikvarter

Mange spørgsmål fra eleverne

"Der er meget at holde øje med nu. Børnene er meget positive overfor studiecafeen. Nogle af forældrene har sagt til dem, at de skal deltage. Her fra skolens side er det frivilligt i år, men alle elever er i princippet skrevet på. Forældrene skal aktivt ind og fjerne dem via skoleintra", fortæller lærer Louise Berg, der er klasselærer i en af 2. klasserne.

"I går var her dobbelt så mange elever, som vi er normeret til. På forældremødet i denne uge fortalte ledelsen, at de vil se på normeringen, hvis der fortsat er så stort et antal, der er interesserede".

En pige bliver flyttet fra sin klasse og ind i en af de andre 2. klasser, fordi hun ikke kan lade være med at forstyrre. Hun sætter sig til at skrive en historie. En dreng er ked af det, fordi hans kammerat havde lovet at være i studiecafeen i dag. "Han har snydt, han er gået", siger drengen og må trøstes.

"Det er sjovt og hyggeligt at være sammen med de andre. Her er stille, og man får lavet sine lektier", fortæller Rasmus.

En pige fortæller, at det bedste er, at hun ikke skal skændes med sin mor om lektierne.

"Jeg ved ikke, hvad jeg skal lave", siger en elev. Læreren peger på tavlen. Der er s-sider, det er sider, man skal arbejde med i klassen i fagene. Der er Matematikfessor, nogle spil - og mange muligheder.

"Jeg har ingen lektier. Og jeg kan ikke komme ind på Matematikfessor, fordi mit Uni-login ikke virker", lyder det klagende fra eleven.

Lærere og pædagog har nok at se til. Hele tiden er der hænder i vejret og ivrige børn, der skal have hjælp.

"Hvis der bliver ved med at være så mange i studiecafeen, skal vi have flere lærere på og så eventuelt slå nogle årgange sammen. Nu har vi dem jo klassevis", fortæller lærer Elisabeth Grey.

"Vi er i gang med at køre studiecafeen ind, så det er godt, eleverne selv kan fordybe sig. Lige nu er det lidt svært at få det til at hænge sammen. Vi skal finde formen. Heldigvis kan eleverne godt lide at makkerlæse og spille spil. Men der er da nogle, der keder sig og bare synes, at det er en fortsættelse af skolen. De ville hellere kunne vælge helt frit".

Ideen med studiecafeerne er på længere sigt at kunne danne hold, der arbejder med et bestemt emne eller med repetition af noget stof, hvis eleverne ikke har lektier, som de skal have lavet. Eller arrangere nogle studieforløb i et fag for grupper af elever. Men det er slet ikke kommet i gang. Den form for planlægning har der endnu ikke været tid til.

Elever om lektiecafe: Øv, vi skal stadig læse lektier hjemme

Forældreaftale om lektier

Hos 5. klasserne er eleverne i gang med at skrive stil - et eventyr fra Østerland. Flere er oppe for at se på kortet, hvor de peger på Egypten, Jordan og Saudi-Arabien. Andre har gang i matematikopgaverne. Alle arbejder stille.

De to lærere i studiecafeen underviser klasserne i dansk og matematik.

"Det er perfekt at have lektiecafe, så man ikke skal sidde hjemme med lektierne, hvor man bliver distraheret af alt muligt andet", siger en dreng.

Lærer Mette Laybourn taler med en elev om, hvordan han kan beskrive stedet i sin historie. Om at få læseren til at se stedet for sig.

Da der er gået en halv time rejser tre drenge sig op for at gå. De har en aftale sammen.

"Er du færdig med stilen", spørger Mette Laybourn den ene.

"Jeg har en aftale med din mor. Du må ikke gå før klokken 15. Du har masser at arbejde med".

Drengene sætter sig igen og pakker bøgerne ud. De to andre er solidariske, selv om lærerne ikke har aftaler med deres forældre.

"Vi har lavet aftaler med nogle af forældrene. Her på mellemtrinnet er der studiecafe tre gange ugentligt, og vi har først lige indført at forældre kan melde eleverne fra studiecafeen. Det her er under konstruktion på alle måder", siger lærer Peter Top-Jensen.

Der er elever, der ikke kan klare så lange dage, så dér er aftalerne med forældrene anderledes.

I det hele taget er hele skolestarten i år druknet i omstruktureringerne. De har fyldt så meget, at det har været svært at få plads til selve skolen og planlægningen, fortæller lærerne. De har fået dispensation for den fulde tilstedeværelse og må forberede sig hjemme, fordi lærerarbejdspladserne ikke er færdige. De ved endnu ikke, hvordan det skal blive muligt at oprette arbejdspladser til alle.

Men selv om flere af dem forsøger at blive på skolen fuld tid, så kan de ikke helt undgå at forberede sig om aftenen.

"Vi må bare prøve på ikke at blive frustrerede og prøve at holde fokus på undervisningen", siger Peter Top-Jensen.

"Hele den forberedelse, vi plejer at have, har vi ikke haft tid til i år. Men det sværeste er stadig at forstå, hvornår jeg skal være her og hvordan jeg skal være her. Alle de regler og tal er slet ikke mig", siger Mette Laybourn.

Ikke tid nok

Lærerne er enige om, at det kniber gevaldigt at navigere i alt det nye. Det giver frustration, fordi de bruger meget tid på det. Og fremfor alt så har de ikke tid til at forberede sig nok i den tid, de har til rådighed.

For eksempel har det ikke været muligt at mødes lærere og pædagoger, så man har kunnet aftale samarbejdet i den understøttende undervisning. Der har ikke været fælles mødetid.

På mellemtrinnet har pædagogerne arbejdet med socialt arbejde, trivsel og AKT i den understøttende undervisning. De har udarbejdet klasseregler sammen med eleverne.

"Vi har et vist antal pædagogtimer i klasserne, men vi er ikke kommet i gang med noget sammen, fordi vi ikke har aftalt noget. Vi ved, at vi skal lave musical senere, og dér kommer pædagogerne og deres kompetencer i spil", fortæller de to lærere.

I 2. klasserne har pædagogerne også arbejdet med trivsel, relationer og samarbejdsøvelser i den understøttende undervisning eller de har fortalt historier, forklarer eleverne.

"Det har absolut været en anderledes skolestart i år", siger Elisabeth Grey med stort eftertryk.

"Alle sætter rammer - regeringen, Folketinget, kommunerne - og vi skal passe ind i alle rammerne".