Eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet har fået lov til bare at lege i den understøttende undervisning.

Elever om understøttende undervisning: Bare et langt frikvarter

For de store elever på Vangeboskolen i Rudersdal Kommune i Nordsjælland er understøttende undervisning hård læring. For de små er det frisk luft og fri leg.

Offentliggjort

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning kaldes UUVpå Vangeboskolen.
- Indskolingen har UUV i 30 minutter om dagen fem dage omugen
- Mellemtrinnet har UUV i 45 minutter mandag, tirsdag ogonsdag
- 6. årgang har UUV i 100 minutter om fredagen
- 7. årgang har UUV i 60 minutter om onsdagen
- 8. årgang har ikke UUV
- 9. årgang har UUV i 75 minutter om ugen

Ministeriet om understøttende undervisning


 På Undervisningsministeriets hjemmeside står der omunderstøttende undervisning:
• Understøttende undervisning skal supplere og understøtteundervisningen i fagene.
• Understøttende undervisning lægges i den del af skoledagen,som ligger ud over den fagopdelte undervisning.
• Understøttende undervisning vil kunne varetages af bådelærere, pædagoger og personale med andre relevantekvalifikationer.
• Understøttende undervisning er ikke omfattet afholddannelsesreglerne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På skemaet står der "UUV", når eleverne på Vangeboskolen i Rudersdal Kommune i Nordsjælland skal have understøttende undervisning.

Eleverne har allerede omdøbt det til "Ultra Unødvendig Undervisning".

"Det er bare et langt frikvarter", siger de, i hvert fald dem på mellemtrinnet. De har UUV i 45 minutter hver dag lige efter deres spisepause, som ligger mellem 11.30 og 12.00.

Eleverne fra indskolingen er lige gået ind til time. De har UUV mellem 11.30 og 12.00, også de alle frem skoledage. De har spisepause 11.00-11.30.

Elever om lektiecafe: Øv, vi skal stadig lave lektier derhjemme

 

Solen skinner, og alle er ude

En dag som i dag, hvor solen skinner, er alle eleverne ude. De spiller bold, sjipper og leger forskellige lege på boldbanerne og i skolegården. Fri leg, under opsyn af pædagoger.

Når det regner, er de indenfor, og spiller skak eller tegner eller leger i gymnastiksalen. Pædagoger passer dem og hjælper dem.

I overbygningen er det lærere, der står for UUV, og dér er UUV fagligt orienteret.

"Må vi ikke bare lege"

At det er fri leg i stedet for fagligt understøttende aktiviteter i indskolingen og på mellemtrinnet, er et bevidst valg, fortæller pædagog Anette Rasmussen, mens vi står i den solbeskinnende skolegård.

"Vi spurgte eleverne, hvad de helst ville i UUV, og de sagde: Kan vi ikke få lov til bare at lege?", siger hun.

Og det kan hun godt forstå, for her med det nye skema har eleverne fået kortere spisepause og færre og kortere frikvarter. Før ferien var spisepausen 45 minutter, nu er den på 30 minutter.

Så sådan er det blevet, fri leg, i hvert fald her i opstarten, fastslår Anette Rasmussen.

Også for pædagogerne er den nye struktur belastende, tilføjer hun.

"Det er hårdt, fordi der er mange ting, som skal klappe, og der mangler tid til, at pædagoger og lærere kan snakke sammen om, hvad vi pædagoger skal lave med børnene, og hvordan", siger hun.

Målrettet læring i overbygningen

I overbygningen - 6., 7., 8. og 9. klassetrin - er det en anden snak. Her handler UUV om målrettet udvikling af elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer, fortæller lederen af afdelingen, Ingelise Tingdal.

På 6. og 7. årgang laver eleverne således i denne måned selvdefinerede projekter med nedskrevne personlige og faglige mål. For eksempel har en elev sat et fagligt mål, der hedder: Hvem var Nelson Mandela? Og et personligt mål, der lyder: Jeg vil lærer at se tingene fra andres synsvinkel end min egen.

Faglig fordybelse i overbygningen

8. og 9. årgang bruger UUV til faglig fordybelse. Også her er det eleverne selv, der bestemmer, hvad emnet skal være, dog i samarbejde med lærerne.

'Jeg er dårlig til stavning, og det vil jeg gøre noget ved nu', har en elev for eksempel skrevet på opslagstavlen i klassen. En anden elev, der er god til stavning, har noteret, at han nok skal hjælpe ham. En tredje elev har meldt ud: Jeg kan ikke finde ud af ligninger, og nu vil jeg have styr på det. En fjerde elev har meldt sig som hjælper.

"Ind til tiiime!"

"Ind til tiiime!" råber en pædagog. Klokken er 12.45, og eleverne fra mellemtrinnet iler fra boldbanerne og skolegården mod klasselokalerne.

De kan gå ind i klasselokalerne direkte fra skolegården.

Skolen blev tegnet i 1959 af Henning Larsen - der senere har høstet megen hæder og berømmelse - sammen med to andre arkitekter, da de alle var unge og nyuddannede. Tegnestuen var en skurvogn, der stod på den mark, hvor skolen skulle ligge. De havde ikke selv en tegnestue dengang.

"De fik lov til at lave den i ét plan. Det er vist den første étplansskole i Danmark", fortæller skoleleder Jesper Wass Hansen.

"Vi befinder os i år 0"

Han er indforstået med, at den understøttende undervisning i indskolingen og på mellemtrinnet her i starten har mere karakter af fri leg end af understøttende undervisning.

"Vi befinder os i begyndelsen af år 0 og skal implementere mange nye ting. Vi kan ikke gøre det hele på én gang", siger han.

"Understøttende undervisning er et helt nyt mind set, og vi vil finde frem til en form ved løbende at prøve ideer af. Understøttende undervisning er jo ikke et fag med selvstændige Fælles Mål, men noget tid, der er sat af til at variere skoledagen med", tilføjer han.

Ved efterårsferien vil skolen evaluere de første tre-fire måneder af år 0, fortæller Jesper Wass Hansen.