Hvor går grænsen for de ansattes ret til at ytre sig og komme med kritik? Den problematik er aktuel, efter Erik Schmidt, der indtil sommerferien er lærer på Agedrup Skole, har fået en skriftlig advarsel, hvor en del af begrundelsen går på "negative holdninger og synspunkter".

Med jobbet som indsats:
 Erik Schmidt fik en tjenstlig advarsel for »negative holdninger«

Susanne Crawley Larsen, der er valgt for Radikale Venstre og formand for børne- og ungeudvalget i Odense fortæller, at der ikke er begrænset ytringsfrihed for ansatte i kommunen.

"Ytringsfriheden er universel, den indskrevet i grundloven som en af vores frihedsrettigheder og den gælder også for mennesker, der bor i Odense, hvad enten de er lærere eller ej. Man må have de holdninger, man vil, og man må sige det, man vil", siger Susanne Crawley Larsen til folkeskolen.dk. Hun fortæller dog, at ytringsfriheden bliver begrænset på områder, hvor man har tavshedspligt eller i forhold til injurielovgivningen.

"Selvom man er lærer i folkeskolen i Odense, må man godt skrive et læserbrev om, hvad man mener om folkeskolereformen, og man må godt udtale sig om det i radioen eller til folkeskolen.dk", siger hun.

Man må ikke undergrave ledelsen

Hvad med i skolens indre liv: Er det der også ok at have anderledes holdninger der? Advarslen bliver jo blandt andet givet på grund af "negative holdninger" på et internt møde?

"Jeg vil ikke forholde mig til sagen, men selvfølgelig må man have de holdninger, man vil. Når man er færdig med at diskutere, og nogen er ledere og andre er medarbejdere, og lederen har truffet en beslutning om, at sådan her skal det være, så må man ikke undergrave den beslutning. Man må godt synes, at beslutningen er dårlig, men man må ikke undergrave den. Man kan blive ved med i relevante sammenhænge at sige, at man ikke synes, at den her beslutning er god, men man må ikke lade være med at arbejde efter den".

Vil det sige, at det er sidste gang, at der bliver givet en advarsel i Odense Kommune, hvor "negative holdninger og synspunkter", er en del af begrundelsen?

"Jeg vil ikke kommentere denne her sag, men jeg vil sige, at man må have de holdninger, man har, og man må også gøre rede for dem. Det vi kalder professionel uenighed, har man lov til at have, men man har ikke lov til at undergrave sin ledelses beslutninger".

Sætningen i advarslen lyder: "Dette kommer ofte til udtryk på fællesmøder, hvor du har negative holdninger og synspunkter". Du siger, at man har ret til at have de holdninger, man vil, som ansat i Odense Kommune. Hvad gælder?

"Det har man ret til, det fastholder jeg. Men hvis det udtryk, som du læser op for mig, dækker over, at man undergraver ledelsens beslutninger, så vil jeg sige, at så kunne jeg godt acceptere den sætning. Men ikke, hvis det dækker over, at man ikke må sige, det man vil. Det ved vi jo godt alle sammen fra vores egen arbejdsplads, at vi har forskellige holdninger, og nogen bliver ved med at have den holdning, de har og vil gerne gøre rede for dem. Og det er i orden. Det kan være irriterende, men det er i orden".

DLF: Lærerne skal turde kritisere tiltag i skolen

Mindst mulig optrapning

Skolechef Ina Ahrensberg har om konfliktoptrapning fortalt til folkeskolen.dk:

"Vi skal altid starte med mindst mulig optrapning - det er ligegyldigt, om det er et fagligt tema eller en personalesag".

Men Erik Schmidt og tillidsrepræsentant Julliane Ludvigsen opfattede advarslen som konfliktoptrappende.

"Han kunne have ordnet det her på en meget lempeligere måde. Jeg har i 34 år på skolen aldrig så meget som fået en uformel henstilling fra mine tidligere ledere. Han kunne have trukket mig til side og have sagt: 'Det her er over min grænse, det finder jeg mig ikke i', og så havde jeg rettet mig efter det. Jeg synes, at det er ud over alle proportioner", siger Erik Schmidt, mens tillidsrepræsentanten fortæller:

"Jeg sagde til Erik: 'Jeg har været tillidsrepræsentant i mange år og været med til flere tjenstlige samtaler - det her kan umuligt udløse en fyringstrussel'. Men det gjorde det, og det forstår jeg stadig ikke, at det har gjort", siger Julliane Ludvigsen.

Det lyder til, at forventningerne til de sanktioner, man tager overfor medarbejderne og ledelse, ikke er 100 procent kalibrerede?

Susanne Crawley Larsen svarer:

"Jeg kan ikke forholde mig til sagen, men sædvanligvis vil man bruge den mindst indgribende måde at håndtere det på. Så kan der være situationer, hvor en leder griber til andre måder at håndtere det på, hvor det kan være berettiget. Afhængigt af, hvad der er sket. Man kan også opføre sig på en måde, så man går direkte til en fyring".

Er der en måde, I vil forsøge at lære af den her sag i Odense Kommune?

"For mit eget vedkommende så giver det anledning til at slå fast, at man har ret til at være uenig, og man har ret til at gøre rede for sin uenighed, og man har sin ytringsfrihed som ansat i Odense Kommune. Hvis nogen tror, at det ikke er sådan, så er det en lejlighed til at fortælle, at man har ytringsfrihed i Odense Kommune".

Har I haft en intern undersøgelse af forløbet efterfølgende?

"Jeg har en børne- og ungechef, der forvalter det her område, og jeg er sikker på, at hvis hun finder anledning til, at der er noget, der bekymrer hende, så fortæller hun mig det. Og det har hun ikke gjort. Og vi har talt kort om, om der er noget, der bekymrer hende".

Medarbejderen bliver givet advarslen, efter han har sagt op. Kunne kommunen ikke have valgt at trække advarslen?

"Helt generelt kan man sige, at det offentlige system fungerer på den måde, fordi det i nogen tilfælde kan være relevant, at sådan en advarsel følger med over i ny ansættelse. Det kan godt være relevant for en senere ansættelse, at man ved, at medarbejderen har fået en advarsel for det her. Den følger med, selvom man selv har sagt op".

Merete Riisager advarer mod en folkeskole med sindelagskontrol