? En ny folkeskolereform og en arbejdstidslov begynder til august. Tror du, eleverne får en bedre skole næste år?

! »Det tror jeg, de gør. De nye arbejdstidsregler er en god ramme for at udnytte resurserne i folkeskolen optimalt og også en god ramme for, at vi kan implementere folkeskolereformen. Men det er klart, at det forløb, der har været, har medført et energitab. På hver enkelt skole er man ved at genvinde tilliden mellem den enkelte lærer og leder. Det er klart, at det arbejde er vi ikke i mål med endnu«.

 ? Hvad gør man for at komme det mål nærmere fra KL's side?

! »Vi har bistået kommunerne meget i forhold til at implementere reformen. Vi har også tilbudt kursusforløb til skolelederne, så de bliver rustet til opgaven. Men grundlæggende er det noget, der bedst løses lokalt på den enkelte skole. Vi kan ikke fra KL skabe en rigtig god stemning alle steder. Det skridt findes ikke. Eller det gør det - vi kunne bakke ud, men det gør vi ikke«.

? Du sidder også i en kommune, hvordan mærker du efterveerne fra lockouten?

! »Mit indtryk er, at man har genfundet en dagligdag på skolerne. Det gælder også for langt de fleste lærere. Det er klart, at snakker man om, hvad der er sket, så bringer det følelserne i kog, og det er også helt okay. Men lærerne er meget engagerede. Efter sommerferien kan man godt forvente, at der kommer en ny bølge af utilfredshed, men jeg forventer, at der efter noget tid indfinder sig noget normalitet på skolerne«.

? Mange lærere har fået opgaveoversigter, og mange oplever, at de har meget kort tid til forberedelse, hvad skal de lærere stille op?

! »De skal sørge for at have en god dialog med deres leder om det. Det er klart, at når hver enkelt lærer skal levere mere undervisning, så skal der bruges mindre tid på nogle andre opgaver. Det er en grundpræmis. Det kan ikke være anderledes«.

Overenskomstkrev: Specialundervisningstillæg skal komme flere til gode

? Ikke alle lærere føler, at de har haft dialog om opgaveoversigten. Var det ikke meningen?

! »Meningen er, at der bliver skabt ledelsesmæssige rammer om den enkelte skole, hvor lederen kan vælge at gribe det her an, så det giver mening. Det har aldrig været meningen, at vi i KL fandt en enkelt model, som så skulle presses ned over alle skoler. Det synes jeg i høj grad må være op til den enkelte skoleleder. Det er det, ledelse handler om«.

? Mange lærere synes, at kommunerne skylder dem en undskyldning. Er du klar til at give dem det?

! »Jeg har respekt for, at vi har en modpart, som har været meget uenig med os, og dermed også en medarbejdergruppe, der er meget sur på os. Men det er ikke rimeligt at sige, at vi skylder en undskyldning. Det her er den danske model. Vi har haft et overenskomstforløb, hvor vi har stået langt fra hinanden. Lærerne har ønsket at bevare det, de har. Vi har ønsket et andet system, og det har vi i øvrigt ønsket i mange år. Et konfliktforløb er en integreret del af den danske model. Vi modtog heller ikke undskyldninger i 2008, da der var strejker på andre områder end lærernes. Det skulle vi heller ikke, for det er der ingen grund til. Men jeg har fuld respekt for, at der er nogle, der er utilfredse med det forløb, der har været«.

Rettelse: Ved en fejl kom en forkert under-overskrift på denne artikel. Michael Ziegler understreger over for Folkeskolen, at KL ikke har ønske om at forhandle lærernes arbejdstid i denne omgang. Som han siger i denne artikel: 

Før Overenskomst 2015: KL ønsker tillid fremfor aftaler

"Når det gælder lærernes arbejdstid, har vi fået et godt og tilstrækkeligt regelsæt. Derfor vil det ikke give mening at rejse kravet over for lærerne. Desuden træder lærernes arbejdstidsregler først i kraft til august. Så giver det ikke mening at begynde at diskutere dem i december. Vi bliver nødt til at give ting tid til at virke, før vi laver dem om«.

Folkeskolen beklager fejlen.