Efter to års arbejde er udviklingen af det intelligente skrivebord så langt, at Britta Husted har en demonstrationsmodel klar, så hun kan vise, hvordan elever med svære funktionsnedsættelser af både fysisk og kognitiv karakter kan komme til at arbejde selvstændigt. Året ud skal bordet testes og justeres til, og der skal udvikles software til det.

Voksenskole skal eksperimentere med virtuelle panoramabilleder i 360 grader

"Vi har brugt lang tid på at søge fondspenge og på at finde en skærm af tilstrækkelig kvalitet og til en rimelig pris. Heldigvis er skærmene både blevet bedre og er faldet i pris i løbet af den tid", siger Britta Husted, der er lærer på Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation i Aalborg, VUK og leder af Projekt VILD (Virtual Learning Desk).

Eleven klikker selv sine opgaver frem

Ud over at undervise på VUK Aalborg fremstiller Britta Husted digitalt undervisningsmateriale. I 2008 udgav hun en kuffert med 12 cd'er, så elever med svære funktionsnedsættelser kan arbejde med billede og lyd i dansk, historie, naturteknik og billedkunst.

"Normalt tager børn selv deres ting op af skoletasken og går i gang. Mine elever er afhængige af, at jeg tænder for deres pc, lader dem udpege den cd, de vil arbejde med, og sætter den i for dem. Når man tænder for det intelligente skrivebord kommer der billeder af klassens elever frem på skærmen, og ved at klikke på billedet af sig selv, kommer eleven ind til sine opgaver. Min tanke har været, at vi ville tage et skridt fremad, hvis eleverne ikke skulle vente på, at jeg kommer og lægger en cd i deres computer", siger Britta Husted.

Skærmen kan håndtere ufrivillige bevægelser

Med en skærm på 42 tommer ser det intelligente skrivebord ud som en gigantisk iPad, og det optager eleverne.

"Ligesom andre unge synes de, at en iPad er smart, men for mange af dem er den for lille til, at de kan ramme ikonerne. Blandt andet spastikere kan arbejde med skærmen. De har store motoriske udfordringer, og det er ikke alle touch-skærme, som kan håndtere mange ufrivillige bevægelser", siger Britta Husted, som på en messe i London fandt en skærm fra et hollandsk firma, som kun er følsom lige der, hvor man peger med en pen, en finger eller en kno.

"Eleverne kan have hele hånden på skærmen, uden at den reagerer på det. Samtidig står skærmbilledet fint, så man kan få øje på detaljerne, og fordi skærmen er mat, reflekterer den næsten ikke lyset, og det er vigtigt, for flere af vores elever har synsproblemer".

Bordet vil dog ikke kunne bruges af alle med svære funktionsnedsættelser.

"Skrivebordet kan komme en masse mennesker til gode, også bedre fungerende mennesker med et handicap. Men man skal være bevidst om, at man skal røre ved et billede for at få det til at skifte til det næste. Der er også nogle, som er så handicappet i deres fysiske formåen, at det vil være et problem, men en bred del af de handicappede elever kan komme til at arbejde mere selvstændigt", siger Britta Husted.

Bordet indstiller selv højden efter eleven

Den ene side af skærmen består af et kommunikationslag, som man kan forsyne med for eksempel symboler eller pegeplader til elever uden sprog. Det gør det muligt for eleverne at arbejde med deres opgaver på egen hånd.

I øjeblikket koste selve skærmen 30.000 kroner. Dertil kommer prisen på et understel, som VUK Aalborg er ved at få udviklet.

"Det optimale er, at man har flere borde i klassen, og med den faldende pris på skærme bliver det mere og mere realistisk. Men vi er ved at få udviklet et understel, som selv tilpasser højden og hældningsgraden på skærmen efter den elev, som nærmer sig, for så jeg kan lægge hele klassens lektier ind på bordet", siger Britta Husted, som har flere elever, der sidder i kørestol.

Læringssoftware udvikles ud fra tre aspekter

Som led i projektet udvikles der læringssoftware, som har tre vigtige aspekter: Det kan afvikle digitale bøger med intuitive læringsskærme tilpasset den enkelte elev, det indeholder et integreret kommunikationsværktøj, så eleven frit kan kommunikere undervejs og om sin egen læring, og det giver lærerne et administrationsværktøj, så de kan oprette individuelle multimedievisninger til eleverne.

"Det giver mulighed for at tilpasse brugergrænsefladen til den enkelte elevs behov i forhold til betjeningens kompleksitet, undervisningsmaterialets sværhedsgrad, baggrundens kontrast ved synsnedsættelse, lyd til guidning og støtte i form af for eksempel bogmærker, påmindelser og oversigter. Det gør, at elever, der normalt betragtes som meget handicappede og dybt afhængige af kontinuerlig støtte fra pædagoger, lærere og forældre selv vil kunne søge efter, aktivere og arbejde med undervisningsmaterialer", siger Britta Husted.

Trygfonden har netop bevilget en million kroner til udviklingen af det intelligente skrivebord.