I går aftes indgik alle Folketingets partier på nær Enhedslisten en aftale om en reform af erhvervsuddannelserne. Udover, at der er udsigt til, at eleverne nu skal have mindst karakteren 2 i dansk og matematik fra folkeskolen for at kunne vælge den uddannelsesretning, er der også lagt op til en markant ændring af vejledningen. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skal "målrettes", så den i langt højere grad fokuserer på de svageste elever.

I aftaleteksten står:

"Der skal ske en særlig forbedring af indsatsen for de ca. 20 pct af eleverne, der ikke umiddelbart vil blive vurderet uddannelsesparate i 8. klasse".

Udviklingen mod, at vejledningsindsatsen målrettes de svageste elever, har ifølge Mark Jensen været i gang siden 2004. Han  er formand for UU-Danmark, der koordinerer arbejdet mellem landet UU-centre.

"I øjeblikket er der differentieret vejledning, hvor vi har fokus på dem, der har svært ved at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse - den skal så yderligere fokuseres og prioriteres fremover", siger han.

Samlet set skal der spares 140 millioner kroner på vejledningsindsatsen - penge, der skal bruges til at finansiere Ungepakke II. 

Forudser massefyringer blandt UU-vejledere

Mister fokus på de dygtige Pengene bliver blandt andet fundet via "redefinition af elever med særlig behov" - særlige behov redefineres altså, så gruppen bliver mindre, og dermed kan spares 52 millioner kroner årligt.

Derudover skal der spares penge ved at vejlede i grupper i stedet for individuelt og ved at fokusere vejledningen mod de elever, der er i den svage gruppe. Ud over de 140 sparede millioner afsættes der en pulje på 24,5 millioner kroner årligt, som i "særlige tilfælde kan anvendes til individuel vejledning af uddannelsesparate elever eller til tilfælde, hvor elever er særligt uafklarede".

Mark Jensen har svært ved at se, hvordan store reformer af de faglige uddannelser kan blive en succes, når vejledningen reserveres til de svageste elever.

"Hvis erhvervsuddannelsesreformen skal bredes ud, kræver det, at der er nogle UU-vejledere til stede i folkeskolen. De skal ikke kun vejlede dem, der har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, men også dem, der er dygtige - om de muligheder der er, hvis de vælger en erhvervsuddannelse", siger Mark Jensen.

Enhedslisten: Brug penge på UU-vejledning frem for reklame for erhvervsskoler

Efterspurgt på jobcentre Vejlederne kan ikke få øje på logikken i at skære i folkeskolens vejledning, når der samtidig er større behov for dem et andet sted:

"Vi oplever lige nu, at der er en stor uddannelsessatsning med kontanthjælpsreformen, og vi oplever, at vores ydelser bliver efterspurgt på mange jobcentre, der gerne vil have mere UU-vejledning. Vi bliver altså købt ind til opgaver i jobcentrene, samtidig med at vi oplever, at der bliver mindre brug for os i folkeskolen. Det er et system, der hellere vil helbrede end forebygge", siger Mark Jensen.

"Jeg synes, at alle elever skulle have mulighed for at benytte sig af UU-vejledning frem til de fylder 25 - uden at skulle i kontakt med et kontanthjælpssystem, hvor de bliver klientgjort", siger han. Besparelserne i det omfang, det opgivet i aftalen vil udløse fyringer af 300-400 UU-vejledere. Mark Jensen håber dog, at man lokalt kan se værdi i et bredere vejledningsarbejde.

"Det er nationalt vedtaget lovgivning, men det er op til kommunerne, hvordan det skal indføres. Det kan jo godt være, at der sidder nogle kommunale beslutningstagere lidt tættere på virkeligheden, der godt ved, at der er behov for vejledning", siger han.

Bondo og UU Danmark vejleder politikerne om vejledning

Bondo: Fokuseret vejledning ligner besparelser 

DLF-formand Anders Bondo Christensen mener, at aftalen indeholder positive elementer som eksempelvis planerne om at forenkle strukturen på erhvervsuddannelserne.  Men reformen rummer også en række "alvorlige problemer". 

"Mere og bedre vejledning burde være vejen til at tiltrække flere kvalificerede unge til erhvervsuddannelserne. Hvis man under overskriften "fokuseret vejledning" reelt gennemfører besparelser for det store flertal af unge, risikerer man, at de vælger "det sikre", hvilket for mange stadig er en gymnasial uddannelse", lyder det fra Anders Bondo i en pressemeddelelse. 

Svært ved at få øje på hjælp Børne- og Kulturchefforeningen er også kritisk over for den fokuserede vejledning, som betyder, at det kun er unge, der er i tvivl om valg af ungdomsuddannelse, der kommer i kontakt med en uddannelsesvejleder. 

"De allerfleste unge vil dermed kun modtage en kollektiv generel uddannelsesvejledning.  At det skulle være med til at hjælpe flere i retning af en erhvervsuddannelse, har vi svært ved at se. For hvordan får man så direkte kontakt til de mange unge, som i dag ukritisk vælger en almen gymnasial uddannelse, fordi de ikke ved bedre eller ikke bliver præsenteret for andre muligheder? Det synes vi er en mærkelig tilgang og logik", lyder det fra formand for Børne- og Kulturchefforeningen Eik Møller i en pressemeddelelse.

Heller ikke hos Danske Skolelever er der opbakning til den reducerede vejledning:

"Det der alarmerer mig allermest er den fokuserede vejledning", siger formand Agnete Vienberg Hansen til folkeskolen.dk.

"Jeg forstår ikke, at politikerne tror, at der med 19 forskellige ungdomsuddannelser og over 100 erhvervsuddannelser med 300 retninger kun vil være 20 procent af eleverne, der har brug for individuel vejledning. Man sparer simpelthen på vejledningen, og det forstår jeg ikke, når man samtidig sætter som mål, at 30 procent skal vælge en erhvervsuddannelse. Eleverne ved ikke nok om erhvervsuddannelse. Så det er meget ærgerligt, man vælger at skære der", mener Agnete Vienberg Hansen - der er glad for de dele af reformen, som sigter en højnelse af erhvervsuddannelsernes status.