"På første møde fik vi præsenteret tankegangen i de nye Fælles Mål, og vi diskuterede om progressionen er den rigtige. Målene tager for eksempel først brøkregning med og så negative tal senere, hvor vi på skolen arbejder i omvendt rækkefølge med disse emner. På næste møde var det udskolingslærerne, der mødtes med nogle fra skrivegruppen og skulle prøve at udarbejde et undervisningsforløb om trigonometri til 9. klasse ud fra de nye mål", fortæller Jesper Hviid Andersen.

Han mener, at ideen bag hjemmesiden om Fælles Mål er god, og at den kan blive et godt værktøj for matematiklærerne. Ideen er, at man skal kunne klikke sig videre ind og for eksempel få præsenteret målene skrevet i et sprog, så eleverne kan forstå meningen bag. Den del ser han især frem til. Men planen er også, at hjemmesiden skal indeholde eksempler på undervisningsforløb, man kan bruge direkte.

Matematikmål bygger videre på kompetencetænkning

Den enkelte bliver taget i hånden

"Vi er vant til at arbejde målstyret på skolen, så det ser ikke ud til at blive den store omvæltning for os, men det er befriende, at det hele bliver beskrevet mere konkret end i de tidligere mål. Tingene er ikke så fluffy. Jeg tror, den enkelte lærer i langt højere grad vil blive taget i hånden. Det hele er pindet mere ud", mener Jesper Hviid Andersen.

Han fortæller, at man i Rudersdal Kommune har uddannede matematikvejledere på alle skoler, og at matematiklærerne mødes i netværk 4-5 gange om året. Kommunens matematikkonsulent samler trådene og der er fælles inspiration. For eksempel skal han og en anden matematikvejleder med andre fra forvaltningen på studietur til Maine og New Orleans i USA for at se, hvordan man dér arbejder med tablets og computere. I Rudersdal Kommune får alle lærere tablets i år. Det samme gør mange af eleverne - som udgangspunkt eleverne fra 3.-9. klasse.

(rettet kl. 13.25, red.)

Nu offentliggøres Fælles Mål for dansk og matematik

Jesper Hviid Andersen har tidligere været rundt i andre kommuner for at præsentere samarbejdet mellem matematiklærerne i Rudersdal og for at fortælle om den målstyring, lærerne arbejder med.

"Jeg er blevet mødt af nogle lærere, med at det lyder meget topstyret, men sådan føles det ikke. Vi har arbejdet på denne måde i mange år. Jeg laver normalt min årsplan for matematik i skolesommerferien, hvor jeg beskriver, hvilke kompetencer der er i spil indenfor emner og forløb. For hvis jeg ikke gør det, kan undervisningen let tage en drejning undervejs. Når jeg ser elever bruge andre kompetencer undervejs, kan jeg bedre reagere på det, når jeg har min plan", forklarer han.

"Jeg bruger lang tid på årsplanen men til gengæld mindre tid, når vi går i gang med de forskellige forløb. Dér har jeg så tid til at finde materialer, så jeg kan differentiere undervisningen til de forskellige elever".

Han sender årsplanen ud til forældre og elever, også selv om det er et arbejdsredskab, der kan blive ændret undervejs.

"Jeg har forsøgt at omsætte de faglige mål til børnesprog, sådan at eleverne kan forstå, hvad det handler om. Det har taget lang tid, og det arbejde lyder til at kunne blive lettere fremover. Nu må vi se, hvad de ender med at gøre", siger han om skrivegruppens videre arbejde med Fælles Mål.

Fagdidaktisk diskussion

Han er glad for fasetænkningen i de nye Fælles Mål. Man tænker indskoling, mellemtrin og udskoling - ikke 1. klasse, 2. klasse. Han fremhæver, at det denne gang ikke er nyt fagligt stof, der fylder i målene, men mere læsbarheden.

"Sidste gang Fælles Mål blev ændret, kom der nye krav og emner. Trigonometri kom til og der blev mindre fokus på perspektivtegning. Og så er der jo kommet mundtlig prøve. Det er dejligt, for vi har arbejdet på denne måde i flere år. Så jeg tænker mest på hvad den ekstra time, som skolereformen giver, kan tilføre faget".

På det andet møde matematiklærerne fra Skovlyskolen holdt med Fælles-Mål-folkene fra ministeriet var det et undervisningforløb til 9. klasse, der blev talt om. En af hans kolleger havde lavet et forløb om trigonometri, og lærerne diskuterede hvilke kompetencer, der skulle i spil her.

"Min kollega tog udgangspunkt i tre kompetencer - kommunikation, hjælpemiddel og modellering. Det var spændende og gav anledning til en fagdidaktisk diskussion. Med eleverne vil han tale om, hvad trigonometri egentlig kan bruges til og øve at give figurerne de rigtige betegnelser. Derfor har han planlagt, at elever parvis taler om det som en for-øvelse, sådan at flere kan byde ind, når de bagefter har den fælles klasseundervisning", fortæller Jesper Hviid Andersen.

Kollegaen vil tage eleverne med ud i skoven lige udenfor skolen og foretage nogle opmålinger. Se hvordan man kan bruge teodolit, lommeregner og GeoGebra i beregningerne.

"Det var let nok at se hvilke faglige mål, der ville passe ind i forløbet, men det var interessant, fordi man jo kan lægge snittet mange steder. Man kan tage udgangspunkt i nogle aktiviteter og så finde kompetencerne til, eller man kan begynde med kompetencerne og så finde de aktiviteter, der passer ind".

Forløbet skal senere prøves af på 9. klasses eleverne på Skovlyskolen.