De opsigtvækkende stresstal stammer fra en medlemsundersøgelse i Danmarks Lærerforening. 16.000 lærere har svaret, og konklusionen er himmelråbende tydelig: Stressniveauet blandt folkeskolelærere er eksploderet siden 2012, hvor hovedorganisationen FTF stod bag en lignende undersøgelse. Der er brugt den samme definition af stress i begge undersøgelser.

Der er tale om en tredobling i antallet af lærere, der, direkte adspurgt om de føler sig stresset for tiden, svarer "ret meget" eller "virkelig meget". Blot hver ottende lærer erklærer sig fuldstændig stressfri. Før lærerlockouten var der langt flere, der havde en stressfri hverdag.

Mange årsager

Det er ikke overraskende, at stressniveauet blandt lærerne er steget så markant, siger Birthe Hansen, der er konsulent på afdelingen for arbejdsmiljø i Danmarks Lærerforening. Et øget arbejdspres kombineret med sidste års politiske indgreb, en følelse af mistillid fra forældre og samfund samt en usikkerhed om kommende arbejdsforhold begynder nu at sætte sit tydelige præg på lærerne, siger hun.

"Vi har oplevet en markant stigning i henvendelser fra lærere, der har brug for rådgivning, fordi de har nået grænseniveauet for, hvad de kan holde til. Mange er dybt frustrerede af en eller flere af de ting, der er sket på deres fagområde det seneste år. Inklusionsprocessen er utroligt hård for mange, fordi de mangler færdigheder og resurser til at håndtere de børn, der har brug for særlig støtte. Derudover føler rigtig mange, at de blev kørt over sidste år under lockouten, ligesom man mærkede en øget mistillid fra forældre og samfundet som helhed. Alt sammen er det medvirkende til at øge stressniveauet hos lærerne", siger hun.

Kalundborg-lærere sygemeldes med stress 

En anden ting, som Birthe Hansen fremhæver, er den grænseløshed mellem arbejde og fritid, som ligger i at være underviser. Den nye arbejdtidslovgivning, lov 409, lægger mere faste rammer for, hvornår man som lærer er på arbejde, og hvornår man har fri, fordi lærerne som udgangspunkt skal tilbringe al arbejdstid på skolen.  Derfor kan det være nærliggende at få den tanke, at loven kan begrænse stressniveauet. Men manglende indflydelse på den nye arbejdsdag, der kommer til at gælde fra august, trækker i den modsatte retning, og så viser eksemplet fra gymnasielærerne, at mere faste rammer ikke er lig med færre bekymringer.

"Du kan sige, at grænseløsheden bliver udvisket til en vis grad - på papiret. Men at forberede sig kræver rammer til forberedelsen. Når frihed til at planlægge eget arbejde bliver taget fra en, forsvinder der på samme tid også noget kreativitet. Det, at man ikke føler at have haft indflydelse på sine arbejdsforhold, er stærkt demotiverende og frustrerende for lærerne, og sådan noget avler stress. Gymnasielærerne arbejder allerede under nogle mere fastlagte rammer, men vi får her i afdelingen også langt flere henvendelser fra dem end tidligere, så jeg vil nødigt konkludere, at faste rammer for lærerne nedsætter stressniveauet", siger Birthe Hansen.

Pressede nordfynske lærere bliver syge

DLF: Politikernes ansvar

Lærerne er pressede på resurser og får ikke nogen svar fra politikerne om, hvad de har tænkt sig at gøre ved problemerne, mener formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen. Han forstår derfor godt, at flere lærere føler sig stressede. 11 procent af lærerstillingerne er nedlagt over en periode, hvor elevtallet kun er faldet med to procent, så den enkelte skal løbe hurtigere i dag end tidligere. Der ud over er der fra politisk hold opsat mål for, at langt flere børn med særlige behov skal inkluderes i folkeskolen, og det har skabt dårlige arbejdsforhold for lærerne, fordi de mangler uddannelse og hænder til at håndtere de nye udfordringer, siger han. 

"Lærerne er enormt pressede. Det er i sig selv en indikator på et øget arbejdspres, at man har nedlagt flere lærerstillinger, end antallet af skolebørn er faldet. Samtidig har man i mange kommuner hovedkuls sat gang i inklusionsprojektet uden at sikre lærerne de nødvendige forudsætninger, for at man kan lykkes med opgaven. Alt det kombineret med den enorme usikkerhed i forhold til fremtiden, hvor lærerne blandt andet skal undervise tre timer mere om ugen, skaber et dårligere arbejdsmiljø", siger Anders Bondo.

Hovedløs inklusion

I Danmarks Lærerforening arbejder man politisk for at sikre sine medlemmer bedre rammebetingelser for at udføre sit arbejde som lærer og stiller også mange resurser til rådighed i forhold til at rådgive.

"Vi gør, hvad vi kan lokalt og centralt for at sikre lærernes rettigheder og muligheder for at gøre tingene på en kvalitativ måde. Heldigvis er der nogle kommuner, der er med på at indgå aftaler, men det hjælper ikke meget i de kommuner, som ikke er indstillet på det. Vi har brug for at få en rullende snebold i gang, så alle kommuner begynder at tage ansvar for, at lærerne kan lykkes med deres opgave", siger Lærerforeningens formand.

Debat: Arbejder du hjemme næste år?

KL: Dialog er vejen frem 

Sine Sunesen, direktør i KL, skriver i en mail til folkeskolen.dk, at man i KL ikke har en opfattelse af, at lærerne er mere stressede. Hun synes, at det er naturligt, at lærerne er usikre på fremtiden, fordi der er så mange uafklarede ting vedrørende fremtiden. 

"Vi oplever ikke, at lærerne skulle være mere stressede. Det er klart, at når der sker så store forandringer, som der er lagt op til med folkeskolereformen, så vil de berørte medarbejdergrupper: lærere, skolepædagoger og pædagogmedhjælpere med flere kunne blive usikre på, hvad forandringerne konkret kommer til at betyde for deres arbejde".

Usikkerheden blandt lærerne er midlertidig, skriver Sine Sunesen. Hun forholder sig ikke til det øgede stressniveau, men mener, at mere oplysning og dialog om fremtiden vil genskabe en følelse af sikkerhed hos den enkelte. 

"I en periode frem til de nødvendige beslutninger er truffet, og reformen træder i kraft, kan der være en højere grad af usikkerhed, som vil blive afløst af mere konkret viden og sikkerhed om, hvordan arbejdet kan tilrettelægges næste skoleår. Derfor er det vigtigt med høj grad af information og dialog med medarbejderne om, hvor processen er, så de kan følge med både i, hvad der er besluttet, og hvad der først senere træffes beslutning om".