Det er en ny virkelighed, som banker på, når lærerne fra næste skoleår skal til at arbejde efter arbejdstidsloven, lov 409, og folkeskolereformen skal indføres i skolen.

Skoleledernes formand, Anders Balle, og formand for overens-komstudvalget i DLF, Gordon Ørskov Madsen, er umiddelbart meget uenige om, hvordan loven skal administreres på skolerne. Folkeskolen har sat dem stævne i et hjørnekontor på DLF's hovedkontor i hjertet af København og bedt dem forklare, hvad de mener og hvorfor. Under interviewet nærmer de to sig langsomt hinanden. Og så alligevel ikke.

Folkeskolen stiller spørgsmål, de to svarer - og diskuterer:

Kan en lærer fra næste år arbejde hjemme, hvis han arbejder på en skole, hvor der ikke er indgået en aftale om hjemmearbejde?

• BALLE: »Jeg kan som skoleleder som udgangspunkt ikke pålægge en lærer at arbejde hjemme. Men jeg kan godt blive enig med en lærer om, at der er ting, der bedst laves hjemme. Det er i lærerens interesse, og det er i skolens interesse. Det behøver vi ikke indgå aftaler om«.

• ØRSKOV: »Arbejdstiden i lov 409 er defineret som det tidspunkt, læreren møder på arbejdspladsen, og til det tidspunkt, han forlader den igen. Det er vi enige om er enormt rigidt, men ingen har råbt op om det før nu. Det er hamrende ærgerligt, at Skolelederforeningen har sovet i timen, når den først nu råber på fleksibilitet«, siger Gordon Ørskov Madsen«.

• BALLE: »Vi har bestemt ikke sovet i timen. Lov 409 giver nogle værnsregler om, at man har ret til og krav på at være på sin arbejdsplads, men i øvrigt er der frit slag for, hvordan man kan tilrettelægge arbejdstiden. Det kan foregå på skolen, på lejrskoler eller i hjemmet«.

• ØRSKOV: »Der står ikke noget om, at arbejdet kan være i hjemmet. KL har modtaget mange henvendelser fra kommuner om netop dette emne, og KL's svar til kommunerne er, at arbejdspladsen ikke kan defineres som hjemme. Hvis man skal arbejde hjemme, så skal man være enige om, under hvilke rammer det skal foregå. Lov 409 skal overholdes, så længe vi ikke har andet. Det siger jeg ikke for at være rigid«.

• BALLE: »Sådan lyder det bare«.

• ØRSKOV: »Sådan lyder det i dine ører, men du må som ansvarlig for skolelederne sætte dig ind i, hvad der faktisk står i lov 409«.

Skolelederne: Lærerne kan arbejde 
hjemmefra

Aftaler eller ej

Hvis læreren vælger at arbejde hjemme, kræver det så, at du indgår en aftale om, hvad læreren skal lave, og hvor lang tid det formodes at tage?

• BALLE: »Nej, det gør det ikke. Det er læreren, der har ansvaret for undervisningen. Jeg vil ikke rende rundt og kontrollere, hvad lærerne laver i minut et, minut to og minut tre«.

• ØRSKOV: »Jeg er ikke uenig i det, du siger. Men det er ikke det, der står i lov 409. Hvis du siger, at lærerne bare selv må finde ud af det, så har du faktisk omgået lov 409 ved ikke at opgøre arbejdstiden. Medmindre du bare giver læreren frit slag for at arbejde også efter klokken 17.00 og på søndage. Det giver det dobbelte i løn, så i så fald ville du udskrive en blankocheck, og sådan er virkeligheden vel ikke?«

• BALLE: »Nej, det har du fuldstændig ret i«.

• Ørskov: »Så må du da lave nogle rammer for, hvordan det skal være?«

• BALLE: »Ja, der skal udarbejdes rammer for, hvordan det skal være. Der er selvfølgelig ikke frit slag til at arbejde ti timer på en søndag«.

  Så skolelederne bliver nødt til at lave en form for aftale alligevel?

 • BALLE: »Ja, i det omfang det er nødvendigt. Men jeg vil prøve tingene af, inden vi lægger rammerne. Der skal være så frit slag som muligt. Jeg har sagt på de KL-kurser, hvor jeg har talt til skolelederne, at hvis der er behov for aftaler, så skal man indgå dem. Men det er ikke der, vi skal starte. Vi skal starte med at bruge den enorme frihed, der er i lov 409. Der er også frihed til, hvor arbejdet skal foregå«.

Værn mod misbrug

• ØRSKOV: »Værnsreglerne i lov 409 skal overholdes, ellers må man aftale noget andet. Aftaler er en mulighed i loven - det står i paragraf 2«.

• BALLE: »Ja, hvis jeg direkte vil pålægge nogle noget, så skal værnsreglerne overholdes. Men jeg kan godt blive enig med en lærer eller et team om, at noget af arbejdstiden bliver afholdt hjemme«.

Kan du forstå lærernes bekymring for, at de ikke kan styre arbejdstiden, hvis de vælger at arbejde nogle timer hjemmefra?

•BALLE: »Det kan jeg godt, men så skal læreren ikke arbejde hjemme. Hvis det viser sig, at det bliver fuldstændig grænseløst, så lader vi være med det. Jeg skal have arbejdsbelastningssamtaler med lærerne jævnligt. Det er forskelligt fra lærer til lærer, hvor meget man magter. Det er mit ansvar som leder at lave en vurdering af, om det er ordentligt. Vi skal have et godt arbejdsmiljø med engagerede medarbejdere, der er glade for deres arbejde. Det er vores mål, og det skal ikke puttes ind i rigide rammer«.

Gordon Ørskov, hvorfor tror du ikke, lederne kan klare den opgave?

• ØRSKOV: »Det kan de ikke, fordi de er sat på en umulig opgave. Lige meget hvad Skolelederforeningens formand siger, så er skolelederne nødt til at tage udgangspunkt i, hvad der står i loven. For det er det eneste værn, lærerne har nu. Vi har brug for de værnsregler, når der er udsigt til, at skolelederne bliver presset af den kommunale økonomi, som skal udmønte sig i flere undervisningstimer. Jeg ville ønske, at flere ville bruge muligheden for at indgå aftaler, så vi ikke behøvede at bruge de regler. Det er dilemmaet mellem at overholde loven og skabe fleksibilitet på skolen«.

Bondo: Vi ønsker netop fleksibilitet

Nogle vil arbejde hjemme

Men hvorfor er det ikke op til den enkelte lærer at vurdere, om man har tillid til sin leder og har et personligt behov for at placere noget af arbejdstiden i hjemmet - også i kommuner, der ikke vil indgå kollektive aftaler?

• ØRSKOV: »Hvis læreren vælger at arbejde hjemme efter nogle aftalte rammer og aftalte opgaver i mindre omfang, kan det godt give mening. Det er jo det, man afklarer i en aftale. Der er jo nogle, som har indgået en aftale - eksempelvis Silkeborg-aftalen, hvor der er aftalt rammer for at arbejde hjemme. Det er der også i aftalen fra Aarhus. Det skaber fleksibilitet, og det udvander ikke ledelsesrummet, tværtimod«.

• BALLE: »Man kan godt udarbejde retningslinjer eller et administrationsgrundlag på den enkelte skole. Men kollektive landsdækkende aftaler er tiden løbet fra«.

Anders Balle er klar til at indgå en form for lokale aftaler på skolerne - hvad er så problemet?

• ØRSKOV: »Vi ser helst, at der bliver indgået aftaler på kommuneniveau, men det kan også være på skolen. Jeg har dog en klar fornemmelse af, at der er kommuner, der udsteder forbud mod at indgå aftaler med lærerne over for deres skoleledere«.

• BALLE: »Ja, der er mange steder, hvor det er besluttet sådan«.

DLF ønsker flekstid

Men hvad siger du så til de lærere, der gerne vil have en personlig fleksibilitet i jobbet, men arbejder i en kommune med sådan et forbud?

• ØRSKOV: »Jeg kunne godt tænke mig, at man prøvede nogle fleksordninger af. Fleksaftaler, hvor nogle møder tidligt om morgenen eller har et par lange dage, hvor eksempelvis ægtefællen kan hente børnene. Der er kredse og kommuner, der lige nu drøfter sådanne fleksaftaler. Der er også en stor udfordring for de lærere, der har brug for en puster, når de er færdige med at undervise 7.b. Skal de bare tvinges til at arbejde igennem og forberede sig lige efter undervisningen? Det giver et dårligt resultat. Men fleksaftaler kan ikke indgås, uden at det slås fast, at det stadig er lederens ansvar at registrere og opgøre arbejdstiden«.

• BALLE: »Det ser vi helt forskelligt på. Jeg har tillid til, at man finder ud af det på skolen uden at indgå aftaler. Aftaler lukker tid inde i klumper«.

Men hvordan vil skolelederne overholde loven om, at det er lederne, der skal holde styr på lærernes arbejdstid, hvis lederne bare sender lærerne hjem?

• BALLE: »Det skal vi finde en løsning på. Det er muligt, at vi må have en app, hvor man registrerer, hvor meget arbejdstid man har hjemme onsdag aften. Det kan jeg ikke vurdere. Lærerne vil have mellem 35 og 37 timer på skolen fast. Så det er jo en lille håndfuld timer, som skal registreres. Men den store klump timer, hvor lærerne er på skolen, behøver man jo ikke registrere«.

• ØRSKOV: »Bare vi er enige om, at opgørelsen påhviler skolelederen«.

Men er I så i virkeligheden så uenige? Lærerne skal være på skolen langt den største del af arbejdstiden, så vil der være et lille antal timer, som de efter aftale med skolelederen om, hvordan de skal registreres, kan placere hjemme?

• ØRSKOV: »Der skal være en kollektiv ramme, og det er ikke det samme, som at alle skal gøre det samme. Der skal tages stilling til, hvad der sker med den arbejdstid, der foregår efter klokken 17, og der skal tages stilling til, hvad der skal ske, hvis den aftalte hjemmearbejdstid ikke slår til«.

• BALLE »Det skal man ledelsesmæssigt tage stilling til. Lederne skal i samarbejde med medarbejderne finde ud af det. Det er mig, der står på mål for de rammer og vilkår, der er udarbejdet«.

• ØRSKOV: »Jeg vil fastholde kollektive aftaler, for det er deri, sikringen af den enkelte ligger. Hvis vi ikke passer på, så bliver det her brugt som et offensivt ledelsesredskab, hvor nogle kan få lov til det ene, og nogle kan få lov til det andet, og hvor nogle slet ikke får lov til noget som helst. Erfaringsmæssigt går det ud over medarbejderne på den lange bane, når man mister kollektive aftaler, for de risikerer at komme i konkurrence med hinanden«.

DLF presser lederne

• BALLE: »Der er mange ledere, der opfatter det kollektive element som et stort pres. Forleden oplevede jeg, at en lærerkreds meldte ud, at lærerne ikke kan deltage i planlægningen af det kommende skoleår, for det var ikke aftalt. Det er ikke i orden. Så bliver det rigidt regelrytteri, som er skadeligt for arbejdspladsen, for lærerne og for hele den måde, vi skal arbejde videre på«.

• ØRSKOV: »Hvad havde du forventet? Man har kørt lærerne over, og nu forventer I, at vi skal rejse os og bare få tingene til at køre. I vil ikke have nogen aftaler, men I har ledelsespligten - I har pligten til at få tingene til at fungere. Når man skal planlægge sit arbejde for det, der ligger efter 1. august 2014, så sker det efter 1. august 2014, så enkelt er det«.

• BALLE: »Det er ikke det, jeg hører fra ledernes og lærernes side. Det hører jeg fra Danmarks Lærerforenings side. Det virker som en protestaktion. Men det kan ikke nytte, at man agerer på den her måde. Lov 409 er vedtaget med et stort flertal og skal ifølge politikerne være gældende i mange år. Det tager vi udgangspunkt i som ledere. Og det skal lærerne også gøre«.

• ØRSKOV: »Netop. Lov 409 er vedtaget og skal overholdes. Lederen er forpligtet til at opgøre arbejdstiden, og årsnormen starter 1. august. Det er noget sludder, at det ikke kommer fra lærerne. Jeg har været rundt på mange medlemsmøder og mødt mange lærere, der mener det samme«.

Men Anders Balle, hvordan kan du forvente, at lærerne er klar til at yde en ekstra arbejdsindsats for at implementere regler, som de har kæmpet imod?

• BALLE: »Arbejdstid skal bruges til at lave skole med. Til at få tingene til at fungere. Det er en forpligtelse for lærerne og tillidsrepræsentanterne. Vi har en fælles forpligtelse til at få det til at fungere. Skoleåret har altid været kendetegnet ved, at man planlægger det kommende skoleår i det skoleår, man er i gang med. Sådan skal det selvfølgelig fortsat være«.

• ØRSKOV: »Men nu er det jo nye tider. Det siger du selv«.

• BALLE: »Det er en anden måde at fordele arbejdsopgaver på, men ellers er det ikke nye tider. Når det gælder planlægningen af skoleåret, er det ikke nye tider«.

Truet fleksibilitet

• ØRSKOV: »Vi har altid været fleksible. Hvis man var lærerstuderende, tog man ud på den skole, man havde fået arbejde på efter sommerferien, og planlagde for næste skoleår. Men nu har man sagt til lærerne: I skal ikke være fleksible. I er underlagt ledelse, så det er ledelsen, der bestemmer. Nu vil skolelederne både have retten til at bestemme alting og have lærernes fleksibilitet. Men det hænger ikke sammen uden aftaler. Det er der, skoen trykker lige nu«.

• BALLE: »Jeg har ikke hørt andre end Lærerforeningen sige til lærerne, at de ikke skal være fleksible. Det har hverken KL's formand eller en minister sagt. Det er noget vrøvl. Der er plads til meget fleksibilitet i det her. En del af årets arbejde har altid været at planlægge næste skoleår - det vil det også være i år«.

Men kunne lederne ikke bare planlægge det uden lærerne?

• BALLE: »Jo, men det ville være torskedumt. For vi skal have en ordentlig arbejdsplads, hvor det fungerer. Man kan ikke bare sidde og udstikke retningslinjer fra sit kontor, så er man ikke skoleleder ret længe«.

• ØRSKOV: »Det er ikke Lærerforeningen, der siger, at lærerne ikke skal være fleksible«.

• BALLE: »Det har jeg ikke hørt andre sige«.

• ØRSKOV: »Vi bliver nødt til at se på, hvad der står i lov 409, og tage de regler, der står, alvorligt. Det gør vi i DLF. Det synes jeg også, at Skolelederforeningen skal gøre«.

• BALLE: »Lov 409 giver fleksibilitet«.

• ØRSKOV: »Men du må læse lov 409 igen og se, at loven også giver lærerne en sikkerhed i forhold til det grænseløse arbejde. Det fremhævede ministrene også, da loven blev fremlagt. Mange lærere er simpelthen nervøse for det grænseløse arbejde og har brug for reglerne i lov 409«.