"Hvad er det, vi ikke skal lave, hvis vi skal undervise mere?", har spørgsmålet lydt fra mange lærere, efter det stod klart, at den garanterede forberedelsestid blev afskaffet med den ny lov om arbejdstid.

Et svar på spørgsmålet fremgår af den tredje og sidste af de lovpakker, der skal virkeliggøre folkeskolereformen. Lovpakken handler om mål- og evalueringsredskaber som elevplaner, Fælles Mål og kvalitetsrapporter.

Lovforslag: Sådan skal skolen resultatstyres

Af teksten i lovforslaget fremgår det, at Undervisningsministeriet regner med at kunne frigøre 100 millioner om året ved "afbureukratiseringsinitiativer", der blandt andet består i at forenkle og digitalisere Fælles Mål og elevplanerne.

Lovforslaget har netop været i høring, og i KL's høringssvar fremgår det, at det er koblingen mellem digitaliserede Fælles Mål og elevplaner, kommuneforeningen ser som det springende punkt i forhold til at frigøre resurser - på sigt.

"Koblingen skal både indholdsmæssigt og digitalt være motiverende og let tilgængelig for både elever, lærere og forældre. Koblingen skal desuden frigøre tid til lærerne, som de kan bruge til at støtte ikke mindst de elever, der har særlig behov for hjælp og vejledning", skriver KL i høringssvaret.

Mere tid til elever med særlige behov

DLF: Ny lov kan snævre undervisningsbegrebet ind

På den måde mener KL, at elevplanen med tiden bliver et "dynamisk elevportefølje" i stedet for et dokument, der udfyldes en gang om året, og det vil lette samarbejdet mellem lærer, elever og forældre, siger Dorthe Møller, chefkonsulent i KL's Center for Børn og Uddannelse.

"Så skal lærerne ikke bruge så lang tid på at lave individuelle mål for eleverne. I stedet for at lærerne skal skrive alenlange elevplaner og følge en masse regler for det, så vil vi meget hellere have, at de bruger tiden på at have nogle gode samtaler ikke mindst med de elever, der har særlig brug for støtte", siger hun.

Rapport: Formålet med elevplaner er uklart

Dorthe Møller understreger, at det ikke er den planlagte forenkling af elevplanerne, der i sig selv skal skaffe afbureaukratieringsmillionerne.

"Vi ser ikke, at elevplanen, forenklet eller ej, frigør tid for lærerne. Det er digitaliseringen og koblingen mellem de nye, forenklede Fælles Mål og en dynamisk elevplan, der på sigt kan frigøre nogle lærerresurser", siger hun.

Nye Fælles Mål: Forenkling bliver til firedobling

KL har dog ikke noget bud på, hvornår en digital platform, der kan varetage opgaven, er klar, eller om den når at blive klar inden august.

"Men KL vil presse på for, at det sker så hurtigt som muligt. Som sagt mener vi, det er et afgørende redskab for at følge alle elevers progression", siger Dorthe Møller.

Lærere glemmer fælles mål i undervisningen

DLF: Færre elevplaner giver ikke besparelser

I sit høringssvar til lovforslaget giver Danmarks Lærerforening udtryk for, at de 100 millioner kroner, Undervisningsministeriet vil hente ved effektiviseringer er "uden sammenhæng med virkeligheden".

"Det er et blindt tal, man har hentet et eller andet sted fra", siger formand for DLF's Skole- og uddannelsespolitiske udvalg, Bjørn Hansen.

"Vi er aldrig blevet kompenseret for, at man indførte elevplanerne, så det er svært at se, at man kan spare noget ved at forenkle dem", siger han.

Men selv om lærerne ikke har fået ekstra tid til at lave elevplaner, har de jo stadig brugt tid på dem. Hvis den tid reduceres, frigøres der vel resurser?

"Det er en underlig opstilling at sige, at der bliver frigjort penge. Hvis der endelig bliver frigjort noget, er det tid, lærerne kan bruge på at lave noget andet, og det vil jeg tillade mig at tvivle på, bliver tilfældet".

DLF: Drop ny lov om resultatstyring

Elevplaner erstatter ikke personlig kontakt

Hvis arbejdet med elevplaner i kobling med Fælles Mål gøres til en løbende digital proces, frygter Bjørn Hansen, at det får form af nogle standardiserede sætninger, som ingen vil slå sig til tåls med.

"Det øger næppe kvaliteten i arbejdet med elevplanerne, at man har nogle standardiserede mål for eleverne og svarmuligheder i forhold til, om målene er nået. Det vil hverken elever, lærere eller forældre være tilfredse med. Derfor vil der stadig være behov for en naturlig dialog mellem parterne. Altså at man mødes og snakker om, hvilke mål der skal nås og hvordan", siger han.

Hvis standardiseringen bliver for gennemgribende, vil det også ødelægge den enkelte skoles mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet med elevplanerne, mener Bjørn Hansen.

"Jeg kan sagtens følge, at der kan ligge en effektivisering - hvis de vil kalde det det - i forhold til elevplanerne. Men vi ved jo, at man ude på skolerne har fundet de lokale løsninger, man har fundet bedst egnet til netop den skoles arbejde med elevplaner. Det ødelægger man jo ved at lave standardiserede digitale løsninger", siger han.