Aftalen træder i kraft den 1. august, og er dermed udgangspunktet for de fortsatte lokale forhandlinger ude på skolerne.
Arbejdstidsramme på plads i Horsens
Horsens Lærerkreds glæder sig over, at kommunen har forpligtet sig til at samarbejde, selvom kommunen ikke ville være med til forberedelsespuljer eller loft over undervisningstiden.
Hovedpunkter
• Nettoårsnorm på 1680 timer
• 210 -215 arbejdsdage
• Første og sidste uge i elevernes sommerferie er
arbejdsuger
• 6. ferieuge efter ferieaftalen (hvilket betyder,
at den kan afholdes på skoledage)
• Uge 42 er kollektiv afspadsering
• Pligtige drøftelser med det pædagogiske
personale om skoleårets planlægning
• Principper for planlægningen af skoleåret
drøftes i LMU
• Udover en opgaveoversigt skal hver lærer/
børnehaveklassseleder have en arbejdsplan,
der skal synliggøre tid til forberedelse og
efterbehandling af undervisningen, samt tid
til teamsamarbejde
• Bestemmelser vedr. efter- og videreuddannelse
• Bestemmelser vedr. kørsel
• Bestemmelser vedr. arbejdspladser
• Vilkår for tillidsvalgte
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I Horsens er kommunen og lærerne blevet enige om rammerne for næste års arbejde. I en såkaldt rammeaftale har Horsens Kommune og den lokale lærerkreds fastlagt antallet af arbejdsdage, efterårsferien og fleksibilitet omkring den 6. ferieuge, det fortæller kredsformand Claus Andersen til folkeskolen.dk.
Silkeborg-aftale sikrer lærerne individuel forberedelse
"Det er en overordnet ramme, og der ligger stadigvæk en hel del, som de skal have snakket om ude på skolerne. Vi synes, at det er væsentligt, at vi sammen med Horsens Kommune signalerer, at samarbejde og dialog om tingene er afgørende for, at man kan lykkes ordentligt. Både i forhold til folkeskolereform, arbejdsmiljø og lærernes arbejdstid", siger Claus Andersen. Han er opmærksom på, at man med folkeskolereformen fjernede de obligatoriske møder i pædagogisk råd. I fremtiden skal de i en eller anden form holde møder i Horsens.
Aftale: Loft over arbejdstiden i Lyngby-Taarbæk
Samarbejde med lærerne som gruppe "Der skal være pædagogiske rådsmøder eller planlægningsmøder, eller hvad man vil kalde det, der er altså en planlægningsforpligtigelse. Vi sikrer dermed, at de skal samarbejde med lærerne som gruppe", siger Claus Andersen. Selvom han er tilfreds med det, der blev opnået, fik lærerkredsen ikke alt, hvad de pegede på.
"Vi foreslog både et maksimalt undervisningstimetal og en pulje til dag-til-dag-forberedelse, men det var kommunen ikke interesseret i", fortæller Claus Andersen.
Her er enighed om arbejdstid