Først kom Aarhus. Så fulgte København. Og nu kommer der nye aftaler, fælles forståelser eller enighed om administrationsgrundlag og planlægning på banen i kommuner hver uge.

Nogle lærere får at vide, hvor mange timer de maksimalt kan undervise på et år. Andre at de er sikret tid til individuel forberedelse. Mens nogle må nøjes med at være sikret planlægning af arbejdstiden og opgørelse af arbejdstimerne.

Arbejdstidsloven - lov 409 - skal gælde fra næste år, og langt de fleste steder arbejder kommunerne lige nu på at planlægge lærernes arbejdstid ud fra de nye regler.

»Jeg tror, at der hvor man indgår aftaler eller noget lignende, vil man komme bedre i gang med skolereformen. Det at udmønte samarbejde i aftaler er en grundsten i at udvikle skolen og få skolereformen godt i gang«, siger formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen.

Aftaler

KL har lagt pres på kommunerne for ikke at benytte arbejdstidslovens muligheder for at indgå en lokal aftale. Ballerup, Lyngby-Taarbæk, Silkeborg, Horsens, Mariagerfjord og Aarhus har alligevel valgt at sætte fælles underskrifter på aftaler. I flere kommuner skal det sidste dog forhandles på plads, før der skrives under.

»Der kommer til at gå noget tid, før vi har underskrifter på, men det skal nok ske«, siger formand for lærerne i Ballerup Morten Refskov.

Næstformand for Silkeborg Lærerforening Niels Jørgen Jensen glæder sig over, at det har været muligt at indgå en lokalaftale, som sikrer lærerne tid til individuel forberedelse.

»Både vi og kommunen syntes, at lov 409 var rigid. Kommunen ønskede ikke rigid tilstedeværelse. Derfor havde vi en drøftelse om rammerne for lærernes arbejdstid ud fra en professionstankegang, der står helt i modsætning til lov 409«.

Fælles dialog

De fleste kredsformænd har ikke haft mulighed for at indgå en aftale, selv om de gerne vil. De, der har deltaget i at finde en fælles forståelse med kommunen, mener, at forståelsen giver et bedre udgangspunkt, end hvis kommunerne alene havde udstukket rammer på grundlag af arbejdstidsloven.

»Der er en stor usikkerhed blandt lærere og børnehaveklasseledere om overgangen til de nye arbejdstidsregler. Vi mener, at forståelsespapiret vil være med til at mindske usikkerheden. Men jeg havde helst set, at politikerne havde påtaget sig ansvaret for at indgå en lokalaftale«, siger kredsformand i Lejre Marianne Lund, som har været med til at udvikle en fælles forståelse, der blandt andet sikrer lærerne mulighed for flekstid.

Bondo: Lokale aftaler giver bedre start på skolereform

Lejres borgmester og medlem af KL's bestyrelse, Mette Touborg (Socialistisk Folkeparti), mener, at det fælles forståelsespapir netop viser politisk ansvar. Hun takker Lejre Lærerforening for at have bidraget konstruktivt til forhandlingerne gennem hele forløbet.

»Det er godt gået at nå til et fælles resultat, ikke mindst når vi ved, at der ikke nødvendigvis er enighed om alle dimensioner af lovens rammer og intentioner«, siger Mette Touborg.

Usikre lærere

På trods af parternes fælles forståelse for lærernes arbejdstid søger nogle lærere stadig vished om deres arbejdsliv næste skoleår. Cecilia Fava, som er lærer i Lejre, har længe ventet på en udmelding fra kommunen. Med lang transporttid til sin arbejdsplads og små børn kan hun få svært ved at beholde sit job næste skoleår. Men det fælles forståelsespapir hjælper hende ikke meget.

»Der skal mere præcise tal på, før jeg kan være sikker på, hvornår jeg skal møde og gå. Men det er klart, at der ligger muligheder i flekstid«, siger Cecilia Fava.