Stort fald i lærerledighed

Når klokken til august ringer ind til skoleåret 14/15 kan det være med et yngre lærerkorps ved tavlerne. I hvert fald melder lærerkredsene i København, Aarhus, Odense og Aalborg om en kraftig interesse blandt ældre lærere for at få beregnet mulighederne for at gå på pension.

Jydske Vestkysten: Lærere har kurs mod pensionistliv efter reform 

Tidligere har Jydske Vestkysten og DR meldt om en stigende interesse for pensionsberegninger i Esbjerg og Viborg.

DR: Skolelærere står i kø for at gå på pension

I København inviterer kredsen hvert år kommunens tjenestemandsansatte lærere til møde om pension i november. Antallet af tilmeldte har de seneste fem år ligget stabilt på cirka 80 deltagere. Men i år hører man ofte lærerne begrunde interessen for at afsøge mulighederne for at gå på pension med de ændrede arbejdstidsregler og folkeskolereformen, oplyser kredsen.

I Aarhus, Odense og Aalborg meldes om en stigning i antallet af henvendelser omhandlende pension i forhold til foregående år.

Henvendelserne kommer ikke kun fra lærere med akutte pensions- eller efterlønsplaner, oplyser kredsene. Lærere, der endnu ikke er fyldt 60 år, henvender sig for at få beregnet hvad det for eksempel vil betyde for deres penisonsplaner, hvis de går på nedsat tid. Også i Århus, Odense og Aalborg er oplevelsen, at mange af henvendelserne bunder i nye arbejdstidsregler og skolereform.

Alle fire kredse understreger dog, at de ikke kan vide, om det øgede antal henvendelser også reelt vil føre til, at flere lærere end sædvanligt vil trække sig tilbage til sommer.

DLF: Nyt dannelsessyn får lærerne til at søge væk

Formanden for Skole- og uddannelsespoltisk udvalg i Danmarks Lærerforening, Bjørn Hansen, kan sagtens genkende billedet af, at lærere i stort tal leger med tanken om et fremskyndet otium.

"Vi har haft kontakt med mange af de mindre kredse også, og de melder om samme tendens: Der er knald på i forhold til pensionsrådgivningen", siger han.

Også Bjørn Hansen ser det seneste års turbulens omkring lærernes rammevilkår som hovedårsagen til, at mange nu vælger at undersøge, hvad en pensionering vil betyde for dem.

"Med udsigt til at man som lærer skal give afkald på et professionelt råderum til at tilrettelægge sin arbejdstid, som man måske har haft i 35 år eller mere, så er det klart, at mange lærere gør sig nogle overvejelser", siger han.

"Min fornemmelse er, at det handler mere om arbejdstidsloven end om reformdelen. Men der er ingen tvivl om, at især det sidste led af reformen med mål og resultatstyring, som vi for alvor ser nu, får lærere med et andet dannelsessyn til at søge andre steder hen end folkeskolen - også yngre kollegaer, der er langt fra pensionsalderen".