Skoleleder Lars Andersen går hver dag forbi plancherne og opdager hurtigt, hvis en lærer har sat en ny seddel med et spørgsmål op, som han skal svare på.
Foto: Karsten Munk Nielsen
Plancher tager toppen af reformfrustrationer
På flere skoler i Esbjerg hænger plancher, hvor lærerne kan skrive bekymringer, de har i forbindelse med folkeskolereformen og ny arbejdstid. Både lærere og leder føler, plancherne er et redskab til at tackle frustrationer.
Det står på Spangsbjergskolensplancher
Lærerne skriver anonymt på plancherne. Her er et par eksemplerpå, hvad der står på de fire tavler
Udsagn:
"Jeg glemmer aldrig denne ydmygelse og dette overgreb, som vihar været udsat for".
Spørgsmål:
"Hvem tager ansvaret, når eller hvis forældrene oplever enkvalitetsforringelse i min undervisning med mindre forberedelsestidog i min service, da al henvendelse fremover foregår til mig påskolen?"
"Hvor ligger tiden til, at jeg næste år læser 10 romaner,hvorefter jeg udvælger 4 som årets hovedværker?"
Muligheder:
"Glæder mig til at få et kontor magen til ledernes:)"
Spørgsmål og svar
"Hvor mange skoledage bliver der næste år?"
"Der er på forhånd placeret 207 arbejdsdage, hvorefter det er optil skolen yderligere at placere op til 8 dage på 10 forudbestemtedage, hvis det skønnes nødvendigt".
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
På lærerværelset på Spangsbjergskolen i Esbjerg hænger fire plancher. Den første får folk mulighed for at komme med udsagn om den nye folkeskolereform og ny arbejdstid, på den anden er der plads til bekymringer, på den tredje er der mulighed for at skrive, hvis man ser gode muligheder og løsninger i reform og arbejdstid. På den fjerde bliver der skrevet svar på de spørgsmål, der har meldt sig.
Kommentarerne kan gives anonymt. Alle kan følge med i, hvad der sker på plancherne.
"Folk får mulighed for at give udtryk for følelser og frustrationer. Trykket bliver taget af kedlerne. Frustrationerne er der stadig, men plancherne har gjort det mere tilladt at have dem. Jeg tror på, at vi kommer bedre gennem forandringerne, når vi er åbne, forholder os til og bearbejder udfordringerne, uanset om vi bryder os om dem eller ej. ", fortæller tillidsrepræsentant Karsten Munk Nielsen.
Synliggør spørgsmål for skolelederen
Skoleleder Lars Andersen er også glad for, at plancherne er kommet op på skolen.
"De synliggør og legaliserer de frustrationer og spørgsmål, der er omkring folkeskolereformen og arbejdstid. Uanset om man er enig eller ej, så er frustrationerne der", siger Lars Andersen. "Det er væsentligt for mig at vide, hvilke spørgsmål folk har, og jeg får lejlighed til at melde tilbage, og så kan vi efterhånden få afklaret den usikkerhed, der er".
Langt de fleste af lærernes udsagn havde han ventet at høre, men plancherne giver ham en opmærksomhed på, hvor lærerne er lige nu. Han kigger på plancherne hver dag og forsøger at reagere så hurtigt som muligt, når der er nye udsagn.
"For lærerne er det her en helt anden arbejdstid. I Esbjerg arbejder vi med fuld tilstedeværelse. Vi ledere skal tale meget konkret om, hvordan skoledagen kommer til at se ud. Vi skal eksempelvis melde komme- og gåtid ud for at understøtte kulturændringen", siger Lars Andersen.
Plancherne kom op som et led i skolens arbejde med social kapital. På skolen har man lovet hinanden, at man vil have fokus på retfærdighed, tillid og samarbejde. Og plancherne skal gerne være med til at sikre det, selv i en situation, hvor der er mange uafklarede spørgsmål om arbejdstid og folkeskolereform.
Kredsformand opfordrer flere til at bruge plancher
Formand for Esbjerg Lærerforening Kenneth Nielsen synes, ideen er så god, at han har opfordret alle tillidsrepræsentanter i Esbjerg til at bruge plancherne. Ind til nu ved han med sikkerhed, at to skoler bruger dem. Men han håber, at der er flere, der vil tage ideen til sig.
"Det er i orden at være frustreret over det, som er sket i foråret. Men man skal ikke bare sidde i et hjørne og være sur. Her er en mulighed for at komme af med det. Desuden kommer skolelederne forbi opslagene og bliver opmærksomme på, at fuld ledelsesret kan være kompliceret".
