Allerede i 2007, da nogle få test var gennemført for første gang, påpegede et ekspertpanel, at der som minimum skal være lige mange opgaver til de 10 procent stærkeste elever som til de 10 procent svageste. Men i dag, seks år senere, er dette mål langt fra opfyldt - der er slet ikke opgaver nok til de dygtigste elever. Hele det adaptive princip er baseret på, at hver eneste elev skal svare rigtigt på cirka halvdelen af de opgaver, han møder, og forkert på halvdelen. Men for de dygtigste elever kan dette mål altså ikke nås - de tømmer simpelthen opgavebanken.

Kan ikke måle på de dygtigste

"Det betyder, at testen ikke kan tilpasse sig til deres niveau, som den skal, og at den derfor ikke kan give en tilstrækkeligt præcis vurdering af de dygtigste elever", forklarer professor i pædagogisk statistik Peter Allerup.

Han har altså en mistanke om, at de testresultater, som regeringen har besluttet at give en endnu større rolle i styringen af fremtidens folkeskole, ikke nødvendigvis holder vand - at det ikke er sikkert, man kan regne med, at tallene faktisk giver et korrekt billede af elevernes præstationer. Men han kan ikke dokumentere det, for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har ikke i denne omgang villet give ham adgang til reelle testresultater. Den netop offentliggjorte evaluering har simpelthen ikke set på, om testene faktisk måler det, de skal. Det håber Peter Allerup nu på, at han vil få mulighed for at kigge på i et efterfølgende forskningsprojekt.

Test-evaluering giver ikke svar på, om testene virker

Men firmaet Rambøll, der har forestået evalueringen, har bedt eksperter i de forskellige fag om at kigge på testopgaverne. Og eksperterne påpeger en hel række problemer, som allerede blev påpeget i 2007. Foruden manglen på svære opgaver er der blandt andet ønsket om, at læsetestene også måler læsehastighed.

Tester ikke læsehastighed

"Det må være muligt at lægge måling af elevernes læsehastighed ind. Netop hastighed er et område, hvor Danmark virkelig ligger i bund, det vil sige på niveau med Venezuela", påpegede læseprofessoren Carsten Elbro allerede dengang. Siden har det stået på Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens liste over påtænkte forbedringer af testene, men der er ingenting sket, og i den nye evaluering peger eksperterne igen på, at læsehastigheden bør måles.

Eksperter dumper national test i læsning

Kan det at der mangler opgaver til de dygtigste og at læsehastigheden slet ikke måles ikke betyde, at dygtige 8.-klasse-elever i princippet kan svare rigtigt på samtlige læseopgaver, hvis de bare giver sig tid nok?

"Jo, det er der risiko for", bekræfter Peter Allerup og ærgrer sig endnu engang over, at han ikke har haft mulighed for at se på data, om der faktisk er et stort antal læsetest, som ikke lever op til hele konceptet om cirka 50 procent forkerte svar og derfor ikke giver en sikker bedømmelse af eleverne.

Problemer med multiple choice-opgaver

Et andet markant kritikpunkt i 2007 og igen i 2013 er, at de såkaldte "distraktorer", dvs. de forkerte valgmuligheder i multiple choice-testene faktisk ikke alle sammen er forkerte. Eleverne må altså kun vælge ét svar, selvom der er flere svar, som er helt eller delvist rigtige.  Det bad eksperterne om at få rettet igennem i 2007, men i 2013 er kritikken den samme. "Det skaber frustration hos fagligt stærke elever, da de ikke har mulighed for at afgive det svar, som de ønsker", påpeges det. Opgaverne kritiseres også for forvirrende, misvisende og forældede illustrationer og for inkonsekvent brug af faglige begreber i opgaveformuleringer og svarmuligheder.

Direktør: Vi er i gang

Folkeskolen.dk har fredag bedt om et interview med en ansvarlig i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen om, hvorfor de problemer, som blev påpeget i reviewet i 2007, stadig ikke er rettet op i 2013. Styrelsen ønskede ikke at deltage i et interview, men den nytiltrådte direktør Jacob Holbraad skriver i en mail til folkeskolen.dk: