I efteråret 2011 blev det Rudolf Steiner inspirerede Skolehjemmet Marjatta ved Præstø, det regionale Himmelev Behandlingshjem i Hvalsø ved Roskilde og det kommunale Specialcenter Sigrid Undset i Kalundborg forbundet i et netværk.

Forskere efterlyser samarbejde mellem folke- og specialskoler

Det skete, fordi forskere fra Roskilde Universitet skulle undersøge pædagogiske praksisser og erfaringer med at skabe læring, trivsel og udvikling for børn og unge med forskellige funktionsnedsættelser.

Får øje på alternative muligheder til sin egen undervisning

Udbyttet af netværket har været så godt, at de involverede medarbejdere fra de tre institutioner har besluttet fortsat at mødes, selv om forskningsprojektet er slut. De tre institutioner har aftalt, at de skal mødes to gange om året. Samtidig kan medarbejderne løbende besøge hinandens undervisning for at få inspiration.

»Det giver meget at sparre med kolleger, der også har specialpædagogiske kompetencer, fordi man får øje på alternative muligheder til sin egen undervisning", siger Anne Mejlgaard Momme, som blandt andet underviser elever i at kommunikere ved hjælp af tegn til tale og talecomputere på Sigrid Undset Specialcenter.

Skoledag uden fastlagte frikvarterer

På Marjatta arbejder man ud fra et koncept, de kalder rytme i hverdagen. Det betyder blandt andet, at der ikke er en klokke, der ringer til frikvarter.

"Skoledagen kører hen over formiddagen, så lærerne kan skabe en helhed i undervisningen og selv lægge pauser ind, når det falder naturligt. Det har den fordel, at eleverne ikke bliver afbrudt, når de sidder fordybet i en opgave. Den tankegang har fået mig til at tænke mere over, hvordan jeg kan skabe mere flow i min undervisning", siger Anne Mejlgaard Momme.

Helt konkret lagde hun mærke til, at eleverne på Marjatta har hjul under deres borde, så de hurtigt kan skubbe dem til side og få plads til at bevæge sig på.

"Lærerne på Marjatta arbejder meget med bevægelse og rytme, så eleverne kan bearbejde læringen med kroppen. Jeg håber, at jeg også kan få hjul under bordene i min klasse, så vi lettere kan få den kropslige sans med i undervisningen", siger Anne Mejlgaard Momme.

Det var ikke nyt for hende, at det er vigtigt at inddrage bevægelse i undervisningen.

"Det handler om at se, hvordan andre griber det an i praksis. Jeg bliver klogere på, hvordan jeg selv kan gøre, ved at se, at nå ja, sådan kan man også gøre".

Specialpædagogiske diskussioner på højt niveau om elevcases

Selv har Anne Mejlgaard Momme i høj grad bidraget til netværket med sin viden om støttet kommunikation og om sproglig udvikling hos børn i det hele taget.

"Vi arbejder med systemet minspeak på vores talecomputere, som er en måde at kode og arbejde med et kerneordforråd på. Det har de andre været interesseret i at høre om, fordi de også har elever med kommunikative vanskeligheder".

Børn uden talesprog lærer at kommunikere mere selvstændigt

Lærerne fra de tre institutioner har talt om, at de fremover vil prøve at debattere elevcases for at få nye perspektiver på deres undervisning af den enkelte elev.

»Vi regner med, at vi kan få nogle specialpædagogiske diskussioner på højt niveau, både fordi vi får et tværfagligt aspekt på, og fordi vi får synspunkter ind over fra kolleger, som arbejder på en anden måde end os selv. Desuden kender de to andre institutioner heller ikke den case, vi diskuterer, og har derfor ikke en forudindtaget mening om eleven. På den måde kommer selve problemstillingen mere i fokus", siger Anne Mejlgaard Momme.

Specialcentret er nødt til at søge over kommunegrænsen

Et er at aftale et netværkssamarbejde. Noget andet er rent faktisk at mødes i en travl hverdag. Når det lykkes for netværksdeltagerne fra de tre sjællandske institutioner, skyldes det, at deres ledelser bakker op om det, fremhæver Anne Mejlgaard Momme.

"Det er en prioritering, at vi kommer af sted. Det gør det nemmere", siger hun.

Det er ikke nyt, at Sigrid Undset Specialcenter er med i et netværk. Centret er i netværk med andre specialskoler, som også har en fortid under amtet. Det er dog mere været på det administrative og ledelsesmæssige plan, men det er også godt for medarbejderne at komme rundt og se, hvordan andre gør, mener centerleder Vagn Engell fra Sigrid Undset Specialcenter.

"Vi er i bund og grund meget ens i vores tankegang på de tre institutioner, fordi vi alle har fokus på individet og på en struktureret hverdag. Men selvfølgelig er der forskelle, vi diskuterer og lærer af: 'Nå, I organiserer undervisningen på den måde. Det bør vi også overveje'. Det er et vigtigt niveau", siger Vagn Engell.

Det er nødvendigt, at skolen søger ud over kommunegrænsen, understreger han.

"Vi er den eneste skole i Kalundborg med den opgave, vi har, og vi er nødt til at udvikle os. Det gør vi ikke nødvendigvis ved at udtænke alting selv. Vi udvikler nye processer ved, at medarbejderne ønsker ændringer, og derfor er det vigtigt, at de ser, hvordan andre gør", siger Vagn Engell.