I august 2009 etablerede Specialcenter Sigrid Undsat i Kalundborg en sprogklasse for at kunne tilbyde syv elever fra seks til 15 år med massive ekspressive sproglige vanskeligheder en målrettet alternativ og støttet kommunikation (AAC). Ved hjælp af det amerikanske program minspeak fik eleverne indkodet et kerneordforråd på deres talecomputere.

"Minspeak er en enkel og effektiv måde at kode ordforrådet i en talecomputer på. Metoden får et begrænset sæt simple og letgenkendelige billeder til at repræsentere et langt større antal ord ved at udnytte vores naturlige evne til at associere", fortæller talelærer og neurologpædagog Lea Bodzioch i sin beskrivelse af projektet i det nye nummer af Vikom-bladet, der udgives af fagområdet kommunikation og multihandicap i Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri.

Ethvert sprog består af en lille gruppe kerneord

Mens ordet æble kan bruges til at udtrykke ideen om netop et æble, så kan billedet af et æble også lede tankerne hen på begreber som at spise, at bide, sulten, frugt, rød og det at sige tak for mad.

"Afhængigt af, hvordan ikonet af et æble kombineres med andre ikoner i minspeak, er det muligt at nå frem til mange forskellige ord og betydninger", fortæller Lea Bodzioch.

Systemet bygger på bestemte regler for, hvordan ordforrådet i talecomputeren organiseres og kodes. Brugeren lærer en forholdsvis lille gruppe af billeder at kende og lærer herefter reglerne for at kombinere ikonerne i korte sekvenser.

"Min speak lægger op til en selvstændig kommunikation ved at give adgang til et forråd af kerneord", siger Lea Bodzioch og forklarer, at ethvert sprog består af en forholdsvis lille gruppe af simple ord, der benyttes hyppigt og på tværs af alle kontekster.

Eleverne opnår en kommunikativ styrke

En undersøgelse viser, at 250 ord udgjorde 78 procent af, hvad en gruppe ældre mennesker sagde, selv når indkøbsture og telefonsamtaler blev regnet med.

"Det står i direkte modsætning til den måde, der tidligere blev kodet ordforråd i elevernes talemaskiner på. Dengang blev programmeret et specifikt og situationsafhængigt ordforråd henover adskillige sider. Det var både tidskrævende, og det blev sværere og sværere for eleverne at finde frem til det ønskede ordforråd, jo flere sider talemaskinen kom til at indeholde, hvilket resulterede i mindre og mindre selvstændig kommunikation", konstaterer Lea Bodzioch.

Observationer i sprogklassen på specialcentret i Kalundborg viser tydeligt, at eleverne opnår en langt mere kommunikativ styrke, når de kan beskrive hændelser, forhold, egne holdninger og følelser i og uden for skolen, end da de var nødt til at referere med et begrænset ordforråd.

"Som en mor til en pige på syv år udtrykker det i et interview, så er hendes datter nu i stand til at nuancere det, hun vil sige, meget mere end tidligere, hun kan komme hurtigt til orde, og hun kan komme med input til samtaler i familien", fortæller Lea Bodzioch.

Hun arbejder i øjeblikket på en dansk hjemmeside om minspeak, som bliver tilgængelig i løbet af efteråret.

Læse- og skriveundervisning til børn uden funktionelt talesprog

At lære at læse og skrive er en yderst vanskelig og tidskrævende opgave for børn med sprogvanskeligheder. Hjælpemiddelfirmaet Abilia har netop lanceret et interaktivt undervisningsprogram, AAC-skole, der indeholder pensum i alle fag i 1. og 2. klasse, så elever uden sprog kan følge undervisningen i klassen ved hjælp af symboler og talesyntese.

"Mange elever med sprogvanskeligheder mangler muligheden for at udtale og forme lyde. AAC-skole har bogstavlyde, som eleverne kan lytte til. Mange elever kan lære at lytte til deres indre stemme og høre bogstavlydene, når de skal lære at læse og skrive", forklarer specialpædagog Anni Margrethe Falck fra Rustad Skole i Akerhus ved Oslo i en pressemeddelelse. Hun har udviklet AAC-skole med støtte fra det norske Utdanningsdirektorat.

Målet er, at eleven med tiden skal kunne kommunikere frit med grafiske symboler eller ved hjælp af alfabetet, og Anni Margrethe Falck er overrasket over, at programmet kan bruges af en langt større gruppe elever end oprindeligt tænkt.

"AAC-skole er udviklet til elever med cerebral parese med bevægelseshæmninger og behov for alternativ supplerende kommunikation. Undervejs blev forskellige andre grupper involveret i udformningen. Vi oplevede, at elever i forskellige aldre og med forskellige diagnoser som autisme, dyspraksi, downs syndrom og multifunktionshæmning og børn med store udtalevanskeligheder også havde stort udbytte af AAC-skole".

Eleven får sin egen stemme

I AAC-skole er der over 2.500 symboler, der yderligere kan bøjes i køn, grader og tider. Det giver eleverne mulighed for at nuancere deres sprog og deltage aktivt i undervisningen.

"Vi ønsker at give eleverne en stemme i klassen. Når læreren kender programmet, kan hun stille spørgsmål til eleven ud fra indholdet på siden i AAC-skole, og eleven kan svare selvstændigt med sin stemme i form af talesyntesen. Når eleven udfører egne handlinger og svarer selvstændigt, kan man se og høre, hvilket niveau eleven befinder sig på, og tilpasse udfordringer og begrænsninger efter det," siger Anni Margrethe Falck.

ACC-skole er et gratis program, men det forudsætter licens til Programsnedker, PCS-symboler og talesyntese.