Bjørn Hansen fra DLF kan sagtens se fornuften i at gøre Fælles Mål til et brugbart redskab for lærerne. »Men de må ikke blive så forenklede, at det bare er noget, man krydser af i et elektronisk skema, og så glemmer alt om de andre ting, børnene skal lære, som ikke er formuleret i Fælles Mål.
Nye Fælles Mål er klar til politisk diskussion
En mastergruppe har barslet med faglige anbefalinger til rammer for de nye forenklede Fælles Mål. DLF og KL er uenige om graden af styring, og nu skal politikerne tage stilling til de endelige rammer.
Andreas Rasch-Christensen understreger, at de nye Fælles Mål skal være et arbejdsredskab for lærerne. Et styringsværktøj, som de kan bruge til undervisningen, og et dialogredskab til samtaler med ledelse, elever og forældre.
De begynder med dansk ogmatematik
• Ifølge forliget om folkeskolereformen skal Fælles Mål fordansk og matematik være forenklet inden udgangen af 2013, så debliver nemmere at bruge for lærerne i undervisningen. De øvrige fagskal være klar til næste skoleårs start. Masterplanen skaldiskuteres i forligskredsen i starten af september. I løbet afefteråret nedsættes arbejdsgrupper bestående af lærere, vejledereog videnspersoner fra professionshøjskoler eller universiteter.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Nye Fælles Mål er på vej. En mastergruppe med repræsentanter fra ministeriet, professionshøjskoler, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), skolelederne, KL og DLF har netop lagt sidste hånd på deres anbefalinger til rammer for de nye mål. Gruppens arbejdende formand, forsknings- og udviklingschef på Via Andreas Rasch-Christensen, understreger, at masteren hviler på forskning på området, afsøgning af internationale erfaringer fra otte lande kombineret med gruppens viden og erfaringer.
Annonce:
»Fra politisk hold har man bedt om et fagligt bud på, hvordan rammerne kan se ud. Det har vi givet, og det kan gruppen stå hundrede procent inde for. Det her er lærernes arbejdsredskab. Der bliver sat konkrete mål for, hvad eleverne skal kunne, ikke hvilke aktiviteter de skal igennem. Det vil være enklere og langt mere brugbart for lærerne. Nu skal det så behandles i forligskredsen, og så må vi se, hvad der sker«, siger Andreas Rasch.
I de nye Fælles Mål skal der formuleres kompetencemål. Eleverne viser kompetence i konkrete situationer ved at bruge viden og færdigheder til at løse opgaver og i dialog med lærerne reflektere over opgaveløsningen. For hvert kompetencemål defineres således et antal mål for, hvad eleven skal vide (vidensmål) og kunne (færdighedsmål) for at opnå kompetencemålet.
Et eksempel på læringsmål i historie kan være: »Eleven har viden om historiske metoder« (vidensmål), »Eleven kan forholde sig kritisk til kilder« (færdighedsmål) og »Eleven bruger viden og færdigheder i forhold til en bestemt kontekst (eksempelvis undersøge websites for holocaustbenægtelse) og reflekterer efterfølgende over, hvordan man generelt skal forholde sig kritisk til informationssøgning på nettet« (kompetencemål).
Opdraget fra folkeskolereformen lyder på en forenkling af målene. Mastergruppen er enige i behovet, men understreger, at det ikke må blive en forsimpling. Drøftelser i gruppen har ført til fem overordnede rammer: Det skal være læringsmål, der sigter mod elevens læringsudbytte. De skal understøtte lærerne i deres arbejde med elevernes progression og undervisningsdifferentiering. De skal understøtte ledelsen i at forankre målene i skolens udvikling. De skal motivere eleverne og styrke forældrenes inddragelse i elevernes læring. Og de skal bidrage til styring af folkeskolen som grundlag for øget feedback og evaluering - både på kommune-, skole-, klasse- og elevniveau.
Masteren er sendt ud til en referencegruppe, hvor KL, DLF, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen har indgivet høringssvar. Her skriver KL, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen, at de ønsker tydelige indikatorer for målopfyldelse, som ledelse, forældre og kommune kan følge med i. KL vil desuden gerne have tilføjet, »at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at følge op på, at eleverne opnår det forventede faglige niveau«. Her er DLF så meget uenig.
»Vi er ikke enige i, at man kan måle og veje sig til en bedre folkeskole. Der er andre ting end det faglige, der spiller ind for at give eleverne det udbytte af undervisningen, som de også skal have med fra folkeskolen - dannelse, demokrati og trivsel for eksempel«, siger formand for skolepolitisk udvalg i DLF Bjørn Hansen.
Annonce:
Lektor i danskfagets didaktik Jeppe Bundsgaard kan godt forstå ønsket om at vide, om lærerne gør det, de skal.
»Men forestillingen om, at der kan være en direkte vej til at se, om målene er nået - det er for store byrder at lægge på et så kompliceret system. Så snart man når op over det mest elementære niveau, så er det umuligt at måle - hvornår kommunikerer man for eksempel hensigtsmæssigt? Man skal ikke tro, at man her vil få et simpelt, maskinelt redskab, hvor man kan få et tal ud i den ene ende«.
