"Min opfordring til fagbevægelsen er, at de står op omkring lærerne nu og signalerer, at det her er nok. Det skal ikke være sådan, at de politiske krav fra hverken KL eller finansministeren skal være bærende for, hvordan man laver en løsning for de arbejdstidsregler der måtte være på folkeskolen", siger formand for Prosa (forbundet af IT-profesionelle) Niels Bertelsen til folkeskolen.dk

Dermed er han på linje med KTO, der i dag udskød underskrivelsen af de øvrige aftaler indtil lærerne er i realitets forhandlinger.

Niels Bertelsen har skrevet en leder i på prosa.dk, som tager udgangspunkt i overenskomstkonflikten med it-firmaet CSC tilbage i 2011, der endte med en lockout af medlemmerne. Han frygter nu, at lærerne kan komme i samme situation.

"Efter at konflikten i CSC gik i gang, betragtede arbejdsgiveren sig som frigjort fra overenskomsten. Den risiko løber DLF også i virkeligheden. Nemlig, at KL kan betragte sig som frigjort, og så er det pludselig et andet spil, man kommer ind i. Så kan aftalevilkårene ikke reguleres længere og arbejdsgiveren kan tilbyde lærerne at komme tilbage på de vilkår, de nu en gang har lyst til at tilbyde dem", fortæller Niels Bertelsen.

Fagbevægelsen under skud I følge Niels Bertelsen er DLF's konflikt med KL afgørende for, hvordan den danske model for overenskomstforhandlinger kommer til at foregå i fremtiden.

"Hvis KL kommer til at få akt, som de har magt, så vil en lang række organisationer jo i de kommende år blive stillet over for de præcis samme krav, nemlig det som KL kalder en normalisering af arbejds-vilkårene. Hvis det slår igennem, så er der jo ingen opgave tilbage for den danske fagbevægelse", siger formand Niels Bertelsen. 

Han udtrykker bekymring for, at et skud på DLF kan være starten på et ud af mange, der vil gennemhulle den danske fagbevægelse. 

"Vi skal stå sammen om de her problemer, så vi ikke bare bliver isolerede i kampen mod arbejdsgiverne. Vi kan jo risikere, at hvis DLF får lov til at stå alene derude og blive skudt ned, jamen så bliver det en anden organisation, der står for skud næste gang, og på den måde kan man så stille og roligt rulle alle de her aftaler tilbage, indtil vi er tilbage i 1899, hvor det var arbejdsgiveren, der bestemte alting", siger Niels Bertelsen.