Alex Ahrendtsen og uddannelsesudvalget havde kaldt Christine Antorini i samråd for at bede hende svare på, hvor mange generationer man kan forvente at skulle betale for modersmålsundervisning og hvornår man kan forvente at børnene taler dansk. Men samrådet kom i høj grad til at handle om, hvorfor regeringens forsøg er så stort, og hvordan det kan sættes i gang uden om forligskredsen. "Jeg synes, det er underligt, at ministeren går ud med et så stort forsøgsprojekt uden at spørge os først. Det rejser jo usikkerhed her midt i forhandlingerne om en ny folkeskolereform - kan det ske igen med et andet projekt? Der er gået et skår af min tillid til ministeren, som jeg håber, hun vil klinke i dag", lød det fra Alex Ahrendtsen i starten af samrådet.

Og Mai Henriksen fra Konservative og Karen Ellemann fra Venstre gav udtryk for samme bekymring. "Er det her et forsøg eller er det reelt en måde at snige modersmåls-undervisning ind af bagdøren? Og er det baseret på forskning eller på ideologi?", spurgte Karen Ellemann.

Forsøget kommer til at berøre 4000 elever på 200 skoler, og det koster 29,5 millioner kroner.

Christine Antorini understregede, at pengene kommer fra udviklings- og forsøgsmidlerne og det er helt normal praksis, at regeringen kan sætte forsøg i gang - den tidligere regering igangsatte fx et forsøg til 42 millioner på 12 skoler med maneg tosprogede. Og forligskredsen er som altid blevet informeret inden forsøget blev lanceret.

"Når det her forsøg er så stort, så er de fordi vi med rådgivning fra forskere har strammet op på forsøgsproceduren. Det handler om at gøre forsøget så stort, at vi kan se, om det virker eller ikke virker. Det her er et spørgsmål om at få kvalitet i forsøgene".

DF: Kan forældrene ikke selv betale?

Oppositionen undrede sig over, hvorfor forsøget netop handler om modersmålsundervisning, og Peter Juhl Jensen (V) henviste til professor Niels Egelunds udtalelser i forbindelse med en sammenlignende undersøgelse af modersmålsundervisning i Danmark og Sverige.

I Sverige har modersmålsundervisning høj status

De efterlyste beviser for, at modersmålsundervisning virker og spurgte til ministerens egen holdning. Og Alex Ahrendtsens spurgt til, hvor længe man skal give modersmålsundervisning. "Hvis vi er enige om, at det er et forældreansvar at børnene lærer at tale dansk, hvorfor kan man så ikke sige til forældre, der lader deres børn komme i skole, uden at tale dansk, at de selv må betale for ekstra undervisning", siger Alex Ahrendtsen. Undervisningsministeren understregede, at regeringen ikke ønsker at indføre obligatorisk modersmålsundervisning, og at forsøget i høj grad også handler om at finde ud af, hvordan man bedst støtter disse børn drager nytte af deres sproglige kompetencer i undervisningen. Der er nedsat en følgegruppe af forskere, som kommer med input undervejs. "Jeg har ikke en ideologisk holdning til om vi skal have modermålsundervisning eller ej. Men jeg har den uddannelsespolitisk holdning, at vi skal give de rammer i folkeskolen, der gør, at alle får den bedste uddannelse. Når drenge eller tosprogede eller børn fra uddannelsessvage hjem klarer sig dårligere i skolen, så skal vi da gøre noget for at hjælpe dem. Jeg tror ikke på, Danske Folkespartis ide om at give forældrene bøder, hvis børnene ikke har lært dansk. Vi skal stille krav til forældrene også til de tosprogede, men folkeskolen skal være gratis til alle".

Uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen var godt tilfreds med dagens samråd, men ministeren har endnu ikke klinket skårene i hans tillid. "Det må vi jo se, om hun kan gennem de kommende måneders forhandlinger. Hun skal i hvert fald lægge sig i selen".